Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
Gul sporvogn i Lissabon

Inkl. traditionel fado-forestilling!

Det storslåede Portugal

8 dage fra kr. 9.995

Om rejsen

På denne rundrejse til Portugal oplever du det kontrastfyldte landskab og ser hyggelige middelalderbyer og små perler. Du kommer på spændende byrundture i Porto og Lissabon, som opleves både til fods, på en sejltur og i en gul sporvogn. Du får indblik i den store historie om søfarere, konger, tempelriddere og maurere, når vi besøger slotte, fæstninger og klostre, og i de små samfund vil du opleve, at traditionerne lever i bedste velgående. Blandt de mange highlights på denne rundrejse til Portugal er den historiske middelalderby Coimbra, hjemsted for Europas ældste universitet og nationalpaladset i Sintra, hvor eventyrdigteren H.C. Andersen faldt i svime over de skønne bjerge og smukke slotte. Glæd dig også til Óbidos – en af Portugals perler som ligger malerisk på en bakke.

På rejsen venter der også smukke naturoplevelser, når vi kører gennem Douro-dalen, der er et af de mest betydningsfulde og ældste vinområder i verden, og når vi står ved den barske kyst ved Cabo da Roca – Europas vestligste punkt.

Glæd dig fordi

  • du oplever de to fantastiske storbyer Lissabon og Porto
  • du oplever Portugals Atlanterhavskyst
  • på rejsen ser du en perlerække af hyggelige atmosfærefyldte og maleriske byer
  • du oplever den smukke Douro-dal og besøger en vingård i området
  • du kommer på en sejltur på Douro-floden
  • du oplever den smukke og historiske by Coimbra
  • du oplever fado-forestilling i Porto
  • du får en indholdsrig rejse med mange autentiske oplevelser til en god pris
  • der er afsat tid til oplevelser på egen hånd i de pittoreske byer

Dagsprogram

  • Dag 1 Ankomst til Porto, sejlads på Douro-floden og velkomstmiddag

    Vi ankommer til Porto og kører til hotellet. Porto er en fantastisk og travl handelsby beliggende ved Douro-floden, bygget op ad de nordlige skrænter og med Atlanterhavet et par kilometer mod vest. Portos havn har i århundreder været byens omdrejningspunkt, og Douro-floden, der skærer sig gennem byen, har lige så længe spillet en væsentlig rolle i produktionen af portvin. Langs med floden ligger det gamle Ribiera-distrikt, der i 1996 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og det var herfra, at den verdenskendte portvin blev udskibet til resten af verden. I dag er det et tætbefolket område med snævre snoede gader, skyggefulde buegange, caféer og de allestedsnærværende konditorier, der er typisk portugisisk, der sælger ”Pastel de nata” – den traditionelle butterdejskage.

    Vi tager på en sejltur på floden og sejler langs med de gamle kvarterer og under flere af de gamle broer der forbinder Portos to bydele. Efter vores sejlads på Douro-floden spiser vi en god portugisisk middag på en restaurant i Porto.

    Inkluderede måltider: Aftensmad.

    Her bor du dag 1 og 2

    Hotel HF Tuela Porto

    Det 3-stjernede hotel HF Tuela Porto ligger tæt på floden Douro og ca. 5 kilometer fra de flotte strande langs Atlanterhavets kyst. Yderligere li...

  • Dag 2 Byvandring i Porto

    Porto skal opleves til fods, og det gør vi på dagens byvandring. Portos historiske bymidte udstråler en falmet skønhed og charme med arkitektur i forskellige stilarter, bl.a. de karakteristiske farverige huse, som vi ikke kan undgå at se, når vi går gennem Ribiera-distriktet. Havnefronten er uden tvivl Portos mest ikoniske og fotogene område med de farverige huse, der er bygget i lag som legoklodser, og med hyggelige caféer, hvorfra man kan nyde udsigten over de gamle træbåde på Douro-floden og til de mange portvinshuse og -fabrikker på den anden side af floden.

    Dernæst venter oplevelser på det berømte madmarked Mercado do Bolhão, hvor lokale handlende siden 1800-tallet har solgt friske råvarer som ost, frugt, røget kød og brød i den gamle hal. Lige nu er markedet ved at omgå en markant restaurering, men holder fortsat åbent. Vi besøger også byens banegård Sao Bento fra 1903, som må siges at være en af verdens smukkeste. Banegårdens hall prydes af ikke mindre end 20.000 kalkfliser med dramatiske blå malerier af historiske slag. Turen går videre ad den smukke og brede Aliados-boulevard til Bolsa-paladset, hvor vi kommer en tur indenfor i den smukke neoklassicistiske bygning. Ikke langt derfra ligger Igreja de São Francisco-kirken, som gemmer på nogle af Portugals mest blændende barokudsmykninger.

    Vi krydser floden via Dom Luis-broen, der blev bygget af en af Gustave Eiffels studerende i 1886. Broen har to niveauer – det øverste for gående og byens metrolinje og det nederste for billister og et smalt fortov til gående. Fra begge niveauer er udsigten over Douro-floden og Portos gamle bydel simpelthen forbløffende. På den anden side oplever vi det gamle distrikt Gaia, der i dag er et moderne område med caféer og hyggelige butikker. Men det er også her, de gamle portvinshuse ligger, og vi får vi selvfølgelig en portvinssmagning. Resten af dagen og aftenen er fri på egen hånd i Porto.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 3 Byvandring i Portugals smukke universitetsby og middelalderhovedstad, Coimbra

    Efter morgenmaden kører vi langs med Atlanterhavskysten til Portugals smukke universitetsby og gamle hovedstad Coimbra. Universitetet i Coimbra fra 1290 var et af Europas første af slagsen og har til huse i det gamle kongepalads omgivet af kirker og smalle gader, hvorfra der er en smuk udsigt over floden Rio Modego. Vi besøger det stemningsfyldte universitet og kommer også indenfor i det storslåede barokke bibliotek.

    På turen rundt på universitetet og i Coimbra mærker vi middelalderstemningen, hvor de studerende eksempelvis siden middelalderen har levet i repúblicas, en slags kollegier, hvilket blot understreger, hvordan atmosfæren i Coimbra er præget af gamle traditioner. Ønsker man at dykke længere ned i historien, anbefaler vi at besøge Nationalmuseet ”de Machado de Castro”, der har en omfattende kunstnerisk samling fra renæssancen. Om aftenen spiser vi på hotellet i Coimbra.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad.

    Her bor du dag 3

    Hotel Vila Gale Coimbra

    Det 4-stjernede hotel Vila Gale Coimbra har en skøn udsigt over floden Mondego. Der er blot 20 minutters gang til byens UNESCO-fredede universitet...

  • Dag 4 Besøg i Palacio Nacional i Sintra, den barske kyst Cabo de Roca og idylliske Cascais

    I dag fortsætter vi sydpå til Sintra, hvor Portugals konger gennem århundreder tilbragte sommeren. Eventyrdigteren H.C. Andersen opholdt sig også i Sintra i en periode i 1866 og faldt i svime over de skønne bjerge, hvor de portugisiske konger har efterladt flere små og store slotte. På byens torv i Sintras centrum ligger byens mest iøjnefaldende landemærke, Nationalpaladset Palácio Nacional – en massiv bygning med to kegleformede skorstene. Slottet er præget af forskellige stilarter, for det tog usædvanligt lang tid at opføre slottet, og man mener, at de første mure blev rejst af maurerne, der herskede over Portugal i middelalderen. Indtil først i 1900-tallet blev paladset brugt af kongefamilien, og paladsets overdådige indre har en interessant historie at fortælle om de forskellige efterfølgende beboere. Det oplever vi på en spændende rundtur i paladset.

    En af de seværdigheder, man bare må se i Sintra, er slottet Quinta da Regaleira. Slottet ligger i et tæt skovområde, der fungerer som park, og hele området er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Her finder man tempelriddernes symboler, en 60 m dyb brønd og grotter under slottet. Vi kan godt garantere, at området vil fascinere dig.

    Fra Sintra kører vi lidt længere mod vest ud til den barske kyst ved Cabo da Roca. Det er en særlig oplevelse at stå med vind i håret og skue ud over Atlanterhavet her på det forrevne klippefremspring med det lille fyrtårn ved Europas vestligste punkt. Vi fortsætter til den gamle fiskerby Cascais, hvor turiststrømmen endnu ikke helt har overskygget de gamle håndværk, selvom byen i dag har vokset sig til en elegant kystby. Her kan du stadigvæk hver dag opleve fiskere i deres farvestrålende både med dagens fangst, og på stranden kan man overvære den livlige fiskeauktion. Husk at holde hænderne i ro, hvis du ikke vil gå herfra med en kasse fisk under armen. Vi kører den korte vej til Lissabon, hvor vi overnatter. Vi spiser aftensmad på hotellet.

    Inkluderede måltider: Morgenmad aftensmad.

    Her bor du dag 4 og 5

    Hotel Excelsior

    Det 3-stjernede hotel Excelsior ligger i hjertet af Lissabon. Der er blot 250 meter til pladsen Marques de Pombal. Hotellet har egen bar, hvor man ...

  • Dag 5 Byrundtur i Lissabon med det historiske centrum, Baixa-kvarteret og tur med sporvogn

    Lissabon er Portugals hovedstad og en smuk og pulserende by, hvor kontrasterne mødes i gammelt og nyt. Vi starter dagen med at køre til Belém-kvarteret, som ligger, hvor floden Tejo munder ud i Atlanterhavet. Herfra sejlede skibe i det 16. århundrede ud på ekspeditioner i verdenshavene. I dag er Belém-kvarteret et hyggeligt og afslappet område med caféer, historiske monumenter og moderne museer. Vi ser det imponerende monument til minde om Portugals opdagelsesrejsende, der blev opført i 1960 på 500-året for Henrik Søfarerens død. Lidt længere oppe ad floden ligger Belém Tårnet og det prægtige Jerónimos Kloster. Ingen rundtur i Belém uden at besøge det berømte konditori Pasteis de Belém. Her kan du smage lækre, varme tærter bagt i en let, sprød dej. Opskriften er stadig en velbevaret hemmelighed.

    Efter lidt godt til ganen går turen videre til det storslåede Baixa-kvarter. Området føles som porten til Lissabon med den myldrende aktivitet og de raslende gule sporvogne, der slæber sig op ad de stejle gader til udsigt over byens tage. Ved det store torv Praça do Comércio hopper vi på sporvogn nr. 28, der er en af byens ældste linjer. En tur med sporvogn er en ægte Lissabon-oplevelse og en god måde at opleve byen på. Turen går gennem en labyrint af snævre og stejle gader, hvor der kun lige er plads til sporvognen til det maleriske gamle kvarter, Alfama. I de smalle stejle gader med et virvar af trapper og små handlende leves det traditionelle liv, og her i det ægte Lissabon glemmer du for en stund, at du er i en storby. Vasketøjet flagrer over dit hoved, der er en duft af grillede sardiner og fado’en strømmer ud fra caféen på hjørnet. Vi går en tur rundt i bydelen, spiser frokost på en restaurant, og fra toppen af bydelen får vi et fantastisk udkig over byen.

    Vi slutter dagen af i det gamle historiske kvarter Bairro Alto. Her kan du gå på kunstmuseum, galleri eller shoppe. Resten af dagen er fri til at opleve fantastiske Lissabon på egen hånd. Tag f.eks. med en tur med Elevador de Santa Justa – en 30 m høj stålrammet elevator, der kører fra Rua do Ouro til Largo do Carmo, og som minder om en mindre udgave af Eiffeltårnet. En slentretur fra Praça do Comércio langs Tejo-floden til Cais do Sodré kan bestemt anbefales.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

  • Dag 6 Byvandringer i de smukke byer Óbidos og Batalha

    Efter morgenmaden kører vi fra Lissabon til den lille by Óbidos. Óbidos er en af Portugals perler, og byen ligger malerisk på en bakke, der rejser sig fra et smukt slettelandskab bestående af vinmarker, gammeldags vindmøller og små gårde.  Vi går en tur i middelalderbyen med den velbevarede bymur og oplever den særlige stemning i de smalle brostensbelagte gyder, der snor sig mellem traditionelle portugisiske huse med rustikke hvidkalkede facader. Vi ser Óbidos’ renæssancekirke Santa Maria, som gør et flot indtryk med de specielle kakler fra det 17. århundrede. Kirken har også gravkamre og malerier af kunstneren Josefa de Óbidos.

    Vi forlader Obidos og kører ind i landet til et af Portugals mest betagende steder – den lille by Batalha. Her ligger middelalderklosteret Mosteiro da Batalha, der både er at finde på UNESCO’s verdensarvsliste og er på listen over Portugals syv vidundere. Klosteret er et af de fineste eksempler på gotisk arkitektur i Portugal og et symbol på en af de vigtigste begivenheder i landets historie – sejren over Castilien, der sikrede Portugals uafhængighed i 1385.

    Vi fortsætter mod den spanske grænse til Guarda, hvor der vil være en kort byrundtur efterfulgt af tid til at udforske byen på egen hånd. Guarda er en af Portugals højest beliggende byer ca. 1.000 m oppe i et idyllisk kuperet landskab. Byen er omgivet af et gammelt fæstningsanlæg, der overvågede og beskyttede byen mod Frankrig i krigen i 1800-tallet. Vi ser også Guardas katedral, der har en smuk og overdådig gotisk fremtoning med et imponerende marmoralter fra det 16. århundrede. På byens centrale plads, Praca Velha, ser vi bygninger, der er typiske for området, bl.a. de mange robuste granitsøjler.

    Om aftenen spiser vi på hotellet i Guarda.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad.

    Her bor du dag 6

    Hotel Lusitânia Parque

    Det 4-stjernede hotel Lusitânia Parque ligger ca. 10 minutters kørsel fra Guardas centrum. Hotellet har en økologisk gård samt blomsterhave på...

  • Dag 7 Douro-dalen, besøg på vingård og byerne Guimares og Braga. Fado-forestilling i Porto

    Dagen står i de store kulturoplevelser og portvinens tegn. Vi kører gennem Douro-dalen, der er et af de mest betydningsfulde vinområder i verden foruden at være verdens ældste. Her produceres årligt omkring 165 mio. liter vin, hvoraf ca. halvdelen er portvin.

    Vi besøger den danskejede vingård Quinta do Pego, der ligger smukt placeret midt i Douro distriktet. På vingården skal vi smage tre lokale vine, og efter vinsmagningen spiser vi en let tapas-frokost. Udsigten over Douro dalen fra Quinta do Pego er intet mindre end fabelagtig, og der vil være tid til at nyde omgivelserne, inden vi fortsætter vores rejse nordpå.

    Douro-dalen er ikke kun en vinoplevelse, det er i høj grad også en dejlig naturoplevelse, hvilket vi ser på dagens smukke køretur.

    Næste stop er den fantastiske by Guimares – fødestedet for Afonso Henriques, Portugals første uafhængige konge. Vi går en tur rundt i byens middelalderlige centrum, som er en labyrint af små gader og maleriske pladser indrammet af overdådige bygningsværker, inden vi kører videre til Braga. Braga ligger i den nordvestligste del af Portugal og er landets 3. største by. Byen har en lang kristen historie og er i dag stadig Portugals religiøse centrum, hvor bl.a. biskopperne har hjemme i paladset Antigo Paco, der er landets bispesæde. På bakken øst for Braga ligger en af Portugals mest berømte turistattraktioner, kirken Igreja de Bom Jesus de Monte med den karakteristiske lange, smukke trappe, som symboliserer korsets 14 stationer, og leder besøgende op til kirken. Et utroligt smukt sted.

    Vi ankommer til Porto sidst på eftermiddagen og slutter vores portugisiske rejse af med et absolut højdepunkt. Om aftenen spiser vi middag på en restaurant i Porto, hvor der også synges fado. Fado er en musikform, der kan spores tilbage til 1820’ernes Portugal, og er et stykke autentisk stykke musik, der ofte er melankolsk og sentimentalt. Fado bliver normalt sunget af mænd eller kvinder akkompagneret af en portugisisk og en klassisk guitar. Du kan glæde dig til en helt speciel mad- og musikoplevelse!

    Inkluderede måltider: Morgenmad, let frokost med vinsmagning og aftensmad.

    Her bor du dag 7

    Hotel HF Tuela Porto

    Det 3-stjernede hotel HF Tuela Porto ligger tæt på floden Douro og ca. 5 kilometer fra de flotte strande langs Atlanterhavets kyst. Yderligere li...

  • Dag 8 Hjemrejse

    Vi kører til lufthavnen og flyver hjem med kufferten fuld af portugisiske rejseminder.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

     

Hent det samlede rejseprogram her

Priser & afgange

Prisen inkluderer

  • Fly inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program (værdi af entréer kr. 398)
  • Overnatning i dobbeltværelse på gode centrale hoteller
  • 7 x morgenmad, 2 x frokost og 5 x aftensmad
  • 2 x vinsmagning
  • Sejlads på Douro-floden
  • Byrundtur i Porto
  • Byvandring i Coimbra, Portugals smukke middelalderhovedstad og universitetsby
  • Byvandring i Sintra og rundvisning på Nationalpaladset
  • Besøg ved Cabo de Roca og byvandring i Cascais
  • Byrundtur i Lissabon inkl. tur med sporvogn
  • Byvandring i de smukke byer Óbidos og Batalha inkl. rundvisning i Batalhas kloster
  • Kørsel gennem Douro-dalen inkl. besøg på vingård
  • Byvandring i Brage og Guimares
  • Fado-forestilling i Porto
  • Engelsktalende lokalguide
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 1.495
  • Indenrigstilslutning fra Aalborg kr. 1.250
Dato Varighed Rejseleder Afrejselufthavn Pris pr. person Bestilling
  • 04 september 2018 8 dage Lisa Juul Billund
    København
    Aalborg
    Kr. 9.995 Udsolgt Se detaljer Skjul detaljer
    • Afrejse fra Billund

      Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Billund - Frankfurt 04/09-2018   kl. 11:05 04/09-2018   kl. 12:30
      Frankfurt - Porto 04/09-2018   kl. 13:45 04/09-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 11/09-2018   kl. 12:25 11/09-2018   kl. 16:00
      Frankfurt - Billund 11/09-2018   kl. 21:10 11/09-2018   kl. 22:25
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      København - Frankfurt 04/09-2018   kl. 09:55 04/09-2018   kl. 11:25
      Frankfurt - Porto 04/09-2018   kl. 13:45 04/09-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 11/09-2018   kl. 12:25 11/09-2018   kl. 16:00
      Frankfurt - København 11/09-2018   kl. 17:15 11/09-2018   kl. 18:10
      Se flytider
    • Afrejse fra Aalborg

      + Kr. 1.250 per person Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Aalborg - København 04/09-2018   kl. 08:25 04/09-2018   kl. 09:05
      København - Frankfurt 04/09-2018   kl. 09:55 04/09-2018   kl. 11:25
      Frankfurt - Porto 04/09-2018   kl. 13:45 04/09-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 11/09-2018   kl. 12:25 11/09-2018   kl. 16:00
      Frankfurt - København 11/09-2018   kl. 16:55 11/09-2018   kl. 18:15
      København - Aalborg 11/09-2018   kl. 19:05 11/09-2018   kl. 19:50
      Se flytider
  • 11 september 2018 8 dage Lisa Juul Billund
    København
    Aalborg
    Kr. 10.495 Bestil Se detaljer Skjul detaljer
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Frankfurt 11/09-2018   kl. 11:05 11/09-2018   kl. 12:30
      Frankfurt - Porto 11/09-2018   kl. 13:45 11/09-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 18/09-2018   kl. 12:25 18/09-2018   kl. 16:00
      Frankfurt - Billund 18/09-2018   kl. 21:10 18/09-2018   kl. 22:25
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Bestil Få pladser
      Flytider
      København - Frankfurt 11/09-2018   kl. 09:55 11/09-2018   kl. 11:25
      Frankfurt - Porto 11/09-2018   kl. 13:45 11/09-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 18/09-2018   kl. 06:00 18/09-2018   kl. 09:35
      Frankfurt - København 18/09-2018   kl. 12:55 18/09-2018   kl. 14:15
      Se flytider
    • Afrejse fra Aalborg

      + Kr. 1.250 per person Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Aalborg - København 11/09-2018   kl. 08:25 11/09-2018   kl. 09:05
      København - Frankfurt 11/09-2018   kl. 09:55 11/09-2018   kl. 11:25
      Frankfurt - Porto 11/09-2018   kl. 13:45 11/09-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 18/09-2018   kl. 06:00 18/09-2018   kl. 09:35
      Frankfurt - København 18/09-2018   kl. 12:55 18/09-2018   kl. 14:15
      København - Aalborg 18/09-2018   kl. 16:30 18/09-2018   kl. 17:15
      Se flytider
  • 25 september 2018 8 dage Michael Christiansen Billund
    København
    Aalborg
    Kr. 9.995 Kontakt os Se detaljer Skjul detaljer
    • Afrejse fra Billund

      Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Billund - Frankfurt 25/09-2018   kl. 10:40 25/09-2018   kl. 12:05
      Frankfurt - Porto 25/09-2018   kl. 13:45 25/09-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 02/10-2018   kl. 12:25 02/10-2018   kl. 16:00
      Frankfurt - Billund 02/10-2018   kl. 17:15 02/10-2018   kl. 18:30
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      København - Frankfurt 25/09-2018   kl. 09:55 25/09-2018   kl. 11:25
      Frankfurt - Porto 25/09-2018   kl. 13:45 25/09-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 02/10-2018   kl. 12:25 02/10-2018   kl. 16:00
      Frankfurt - København 02/10-2018   kl. 16:55 02/10-2018   kl. 18:15
      Se flytider
    • Afrejse fra Aalborg

      + Kr. 1.250 per person Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Aalborg - København 25/09-2018   kl. 08:25 25/09-2018   kl. 09:05
      København - Frankfurt 25/09-2018   kl. 09:55 25/09-2018   kl. 11:25
      Frankfurt - Porto 25/09-2018   kl. 13:45 25/09-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 02/10-2018   kl. 12:25 02/10-2018   kl. 16:00
      Frankfurt - København 02/10-2018   kl. 16:55 02/10-2018   kl. 18:15
      København - Aalborg 02/10-2018   kl. 19:05 02/10-2018   kl. 19:50
      Se flytider
  • 02 oktober 2018 8 dage Michael Christiansen Billund
    København
    Kr. 10.495 Bestil
    2 pladser tilbage
    Se detaljer Skjul detaljer
    • Afrejse fra Billund

      Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Billund - Frankfurt 02/10-2018   kl. 11:05 02/10-2018   kl. 12:30
      Frankfurt - Porto 02/10-2018   kl. 13:45 02/10-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 09/10-2018   kl. 16:25 09/10-2018   kl. 20:00
      Frankfurt - Billund 09/10-2018   kl. 21:00 09/10-2018   kl. 22:25
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Frankfurt 02/10-2018   kl. 09:55 02/10-2018   kl. 11:25
      Frankfurt - Porto 02/10-2018   kl. 13:45 02/10-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 09/10-2018   kl. 16:25 09/10-2018   kl. 20:00
      Frankfurt - København 09/10-2018   kl. 21:20 09/10-2018   kl. 22:40
      Se flytider
  • 16 oktober 2018 8 dage Michael Christiansen Billund
    København
    Aalborg
    Kr. 10.495 Bestil Se detaljer Skjul detaljer
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Frankfurt 16/10-2018   kl. 10:40 16/10-2018   kl. 12:05
      Frankfurt - Porto 16/10-2018   kl. 13:45 16/10-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 23/10-2018   kl. 12:25 23/10-2018   kl. 16:00
      Frankfurt - Billund 23/10-2018   kl. 17:15 23/10-2018   kl. 18:30
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Bestil Få pladser
      Flytider
      København - Frankfurt 16/10-2018   kl. 09:55 16/10-2018   kl. 11:25
      Frankfurt - Porto 16/10-2018   kl. 13:45 16/10-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 23/10-2018   kl. 12:25 23/10-2018   kl. 16:00
      Frankfurt - København 23/10-2018   kl. 16:55 23/10-2018   kl. 18:15
      Se flytider
    • Afrejse fra Aalborg

      + Kr. 1.250 per person Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Aalborg - København 16/10-2018   kl. 08:25 16/10-2018   kl. 09:05
      København - Frankfurt 16/10-2018   kl. 09:55 16/10-2018   kl. 11:25
      Frankfurt - Porto 16/10-2018   kl. 13:45 16/10-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 23/10-2018   kl. 12:25 23/10-2018   kl. 16:00
      Frankfurt - København 23/10-2018   kl. 16:55 23/10-2018   kl. 18:15
      København - Aalborg 23/10-2018   kl. 19:05 23/10-2018   kl. 19:50
      Se flytider
  • 23 oktober 2018 8 dage Lisa Juul Billund
    København
    Aalborg
    Kr. 10.495 Bestil Se detaljer Skjul detaljer
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Frankfurt 23/10-2018   kl. 11:05 23/10-2018   kl. 12:30
      Frankfurt - Porto 23/10-2018   kl. 13:45 23/10-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 30/10-2018   kl. 12:10 30/10-2018   kl. 15:55
      Frankfurt - Billund 30/10-2018   kl. 16:55 30/10-2018   kl. 18:15
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Frankfurt 23/10-2018   kl. 09:55 23/10-2018   kl. 11:25
      Frankfurt - Porto 23/10-2018   kl. 13:45 23/10-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 30/10-2018   kl. 12:25 30/10-2018   kl. 16:00
      Frankfurt - København 30/10-2018   kl. 16:55 30/10-2018   kl. 18:15
      Se flytider
    • Afrejse fra Aalborg

      + Kr. 1.250 per person Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Aalborg - København 23/10-2018   kl. 08:25 23/10-2018   kl. 09:05
      København - Frankfurt 23/10-2018   kl. 09:55 23/10-2018   kl. 11:25
      Frankfurt - Porto 23/10-2018   kl. 13:45 23/10-2018   kl. 15:25
      Porto - Frankfurt 30/10-2018   kl. 12:25 30/10-2018   kl. 16:00
      Frankfurt - København 30/10-2018   kl. 16:55 30/10-2018   kl. 18:15
      København - Aalborg 30/10-2018   kl. 19:05 30/10-2018   kl. 19:50
      Se flytider

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til Portugal

    Pas & visum

    Pas skal medbringes som ID ved flyrejser. Det anbefales at medbringe en kopi af pas og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefon.

    Toldregler

    For aktuelle regler om, hvad man må medbringe – se Skats hjemmeside www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”.

    Rejseforsikring

    Det er mere nødvendigt end nogensinde at tegne en rejseforsikring. Det blå EU-sygesikringskort dækker kun udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin m.m. under ophold i et EU-land og i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Med kun det blå EU-sygesikringskort i hånden får du samme behandling som borgerne i det pågældende land. Det vil sige, at der ofte vil være tale om egenbetaling på 30-40 %. Der vil ikke være hjemtransport, og der vil ikke være en dansk alarmcentral, der kan hjælpe dig, hvis du kommer til skade.

    For at få mest mulig tryghed på rejsen anbefaler vi, at du tegner en rejseforsikring. Vi samarbejder med Europæiske ERV, da deres forsikringsprodukter hører til markedets bedste. Kontakt en af vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

    Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

    Medicin

    Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer et medicinpas med en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Valuta & kreditkort

    Møntfoden er euro, som kan hæves i automater i de fleste byer. Enkelte butikker, restauranter og caféer tager ikke imod internationale kreditkort. Der kan være en begrænsning på, hvor meget man må hæve på kreditkort, og beløbet afhænger af den enkelte bank og det enkelte kort. Selv om kriminalitet med kreditkort er begrænset, er det vigtigt at holde øje med sit kort, og det er en god idé at medbringe flere kreditkort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre kortet.

  • Lokale forhold

    Tidsforskel

    Portugal er en time bagud i forhold til Danmark.

    Transport

    I Portugal oplever du en anderledes kultur, og standarder er ikke nødvendigvis som i Danmark. Transportmidler vil være af god turiststandard efter lokale forhold. Bemærk, at der på busrejser er begrænset plads til håndbagage, som skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj o.l.

    Drikkepenge

    Det er almindeligt at give drikkepenge til dem, der arbejder i servicebranchen, da det for dem er en del af lønnen. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restaurant og café er drikkepenge inkluderet, men det er kutyme at runde op eller give 10 %. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 10 % oveni prisen er passende. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge. På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører og hotelpersonale, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Lidt om hotellerne

    Hotellerne er kategoriseret med stjerner efter lokal standard. Der vil ikke være dyner som i Danmark, da man bruger lagner og tæpper som sengetøj. Tæpperne finder man i et skab på værelset ellers kan de fås i receptionen. Hvis man vil have rene håndklæder hver dag, skal de brugte efterlades på gulvet, men man kan vælge at tænke på miljøet og bruge håndklæderne mere end én dag. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Sikkerhed

    Det er en god ide at opbevare værdigenstande i en sikkerhedsboks på værelset eller i receptionen. Enkelte hoteller tager depositum for nøglen, og beløbet refunderes ved returnering. Lommetyve er primært et storbyfænomen – også i Portugal. Gå derfor ikke med pengepung i baglomme, åben taske eller rygsæk.

    Elektricitet

    Portugal bruger 220v – 50 hz – medbring en adapter, da stiktyperne kan variere.

    Mobiltelefon & internet

    Ved opkald til Danmark tastes landekoden +45. Alle større byer har internetcaféer.

    Mad & drikke

    Det var portugisiske opdagelsesrejsende, der i det 15. og 16. århundrede rejste over havet og bragte eksotiske krydderier såsom peber, koriander, karry og muskatnød til Portugal – og siden til resten af Europa. Endnu i dag bærer madkulturen stort præg af landets beliggenhed ved Atlanterhavet. Af populære portugisiske fiskeretter kan bl.a. nævnes Bacalhau à Brás (klipfisk svitset med løgringe, hvidløg, æg m.m.), Cataplana de tamboril (dampet havtaske i tomatkød, olivenolie, hvidvin m.m.) og Caldeirada à Fragateira (gryderet lavet af flere slags fisk).

    Derudover er der især to andre elementer, som præger det portugisiske køkken: olivenolie og supper. Mange portugisere spiser suppe dagligt som forret, og på alle restauranter tilbydes sopa do dia (dagens suppe). Portugisiske supper består hovedsageligt af forskellige typer grøntsager eller bønner, der koges, og som ofte bliver pureret. Hertil lidt olivenolie og eventuelt én eller to skiver chouriço til at intensivere smagen.

    Udover portvinen er portugisiske vine ikke så velkendte i Danmark, men Portugal producerer faktisk både rød- og hvidvine i store mængder, og af god kvalitet. Lokale vine bliver oftest tilbudt ved restaurantbesøg. Vi anbefaler, at man køber vand på flaske. Man kan drikke vandet i Portugal, men det kan smage anderledes end dansk postevand, fordi det tilsættes klor og renses med flere kemikalier end i Danmark.

    Rygning

    Det er ikke tilladt at ryge på offentlige steder og arbejdspladser.

    Åbningstider

    Butikker:
    Mandag – fredag: 09.00-19.00. Lørdag: 09.00 – 13.00, og søndag er der lukket.

    Banker:
    Mandag – fredag: 08.30-15.00. Lørdag og søndag: lukket.

    Posthuse:
    Mandag – fredag: 09.00-18.30. Lørdag: 09.00-13.00.

    Museer:
    Hverdage: 10.00-17.00, dog lukket mandage samt helligdage.

    Slotte:
    Lukket tirsdage og helligdage.

  • Gode råd

    Møde med en anden kultur

    Ved besøg i kirker forventes det, at skuldre og knæ er tildækkede, da man ellers risikerer at blive afvist ved indgangen. Fotografering er ikke altid tilladt i kirker. Vi anbefaler, at man spørger rejselederen eller lokale på stedet.

  • Fakta

    • Statsform: Portugal er en republik.
    • Hovedstad: Lissabon med 831.500 indbyggere.
    • Befolkning: 10,6 mio. indbyggere inkl. Madeira og Azorerne.
    • Religion: Katolikker 92%, protestanter 2%, muslimer 1%, andre 5%.
    • Sprog: Portugisisk.
    • Areal: 92.100 km2 inkl. Madeira og Azorerne (Danmark 43.094 km2).
    • Højeste punkt: Torre da Estrela på 1993 m.
    • Klima: På grund af højdeforskellene i Portugal varierer landets klima meget. Den nordlige del af Portugal ligger i det tempererede klimabælte, mens den sydlige del har subtropisk klima. Ved kysten er der kystklima, mens det indre af Portugal har fastlandsklima. I bjergene i det nordøstlige Portugal ligger middeltemperaturen på 7 grader om vinteren, men man oplever ofte streng frost, og bjergtinderne er snedækkede i perioder. Om sommeren kan temperaturerne nå op på 20 grader i de lavere dele af bjergene. Nedbøren falder om vinteren. Det regner mest i bjergene i den nordlige del af landet og mindre, jo længere man kommer mod syd. Lavlandet i Portugal har milde fugtige vintre og varme (25 – 28 °C) og tørre somre.