Ring til os 70 22 66 00
Løvefamilie i eventyrlige Sydafrika - Risskov Rejser

Sydafrika med Danmarks bedste rejseleder

Eventyrlige Sydafrika

15 dage fra kr. 25.495

Om rejsen

Tag med på en eventyrlig rundrejse i Sydafrika, der bl.a. kombinerer safari på savannen og storbyoplevelser i Cape Town. Hvem drømmer ikke om at opleve den afrikanske savanne og iagttage zebraer stå side om side med elefanter, se en flok dovne løver dase i græsset, nyde synet af de elegante giraffer og frem for alt fornemme en nærhed med de imponerende dyr?

Selv om safari- og naturoplevelserne fylder meget på denne rundrejse, bliver der også tid til at opleve de meget forskellige byer Durban og Cape Town. Cape Town er desuden udgangspunkt for udflugter til halvøen med Kap Det Gode Håb og det kendte vinområde Stellenbosch, som er kendt langt ud over Sydafrikas grænser.

I Cape Town får du takket være rejseleder Pierre Toft en ikke helt almindelig turistoplevelse. Pierre og hans kone Jenny er dybt involveret i at skabe bedre forhold for indbyggerne i Cape Towns townships. For de fleste besøgende er det i første omgang ret chokerende at se omgivelserne, men dén følelse mindskes af gæstfriheden og mødet med de imødekommende indbyggere. Turismen gør det muligt at igangsætte forskellige projekter, der forbedrer levevilkårene, og det vil du opleve på nærmeste hold på vores tur rundt i township’en. Et besøg, som du aldrig vil glemme!

På rundrejsen oplever du både det moderne Afrika og et Afrika, hvor man virkelig kan tale om at komme til en helt anden verden. Det gælder især turen gennem det lille kongerige Swaziland og i Zululand.

Glæd dig fordi

  • rejsen er en god kombination af safari-, natur- og storbyoplevelser
  • vi bor på dejlige hoteller og lodges, og der er mange måltider inkluderet
  • du får to hele dage med store safarioplevelser i Kruger National Park med mulighed for at se ”The Big 5”
  • du ser det bedste af Panoramaruten ved Blyde River Canyon og God’s Window
  • du oplever vinområdet Stellenbosch og smager områdets vine
  • du får anderledes oplevelser i kongeriget Swaziland
  • du kommer på safari i Hluhluwe National Park og ser hvide næsehorn
  • du oplever storbyerne Durban og Cape Town
  • du kommer så langt sydpå som til Kap Det Gode Håb
  • du kommer med svævebane til toppen af Taffelbjerget
  • du besøger Robben Island, hvor Nelson Mandela sad fængslet i 18 år
  • du får stærke og autentiske oplevelser i Cape Towns townships
  • rejseleder Pierre Toft har et helt særligt kendskab til Sydafrika
Antal Dage
15 dages rundrejse
Pris
Fra kr. 25.495
Afrejse fra
Billund, København
Dansk rejseleder
Pierre Toft

Danmarks bedste rundrejse til Sydafrika fordi

Vi har DK’s bedste rejseleder, Pierre Toft, som med garanti giver dig helt unikke lokaloplevelser

Du kommer på safarier både i den berømte Kruger Nationalpark og Hluhluwe Nationalpark, hvor det hvide næsehorn bor

Du også kan flyve fra Billund – og alle entréer er inkluderet til en værdi af kr. 2.350

Danmarks bedste rundrejse til Sydafrika fordi

Rejseleder Pierre kender Sydafrika bedst

Pierre Toft - Rejseleder - Risskov Rejser
Pierre har et indgående kendskab til Sydafrika

På rundrejsen til Sydafrika får du følgeskab af den dygtige rejseleder Pierre, der selv er bosat i Sydafrika. Pierre har en stor passion og viden om Sydafrika, da han har en sydafrikansk mor og selv er bosiddende i landet. Han er stærkt engageret i at forbedre forholdene i de fattige townships i Cape Town. Du er sikret en oplevelse ud over det sædvanlige, når Pierre er med som rejseleder. Han deler glædeligt ud af sin brede viden om både historie, flora og fauna.


Læs mere om Pierre Toft

Pierre Toft - Rejseleder - Risskov Rejser
Pierre har et indgående kendskab til Sydafrika

På rundrejsen til Sydafrika får du følgeskab af den dygtige rejseleder Pierre, der selv er bosat i Sydafrika. Pierre har en stor passion og viden om Sydafrika, da han har en sydafrikansk mor og selv er bosiddende i landet. Han er stærkt engageret i at forbedre forholdene i de fattige townships i Cape Town. Du er sikret en oplevelse ud over det sædvanlige, når Pierre er med som rejseleder. Han deler glædeligt ud af sin brede viden om både historie, flora og fauna.


Læs mere om Pierre Toft

Dagsprogram

  • Dag 1 Afrejse fra Danmark
  • Dag 2 Ankomst til Johannesburg og videre til Hazyview

    Rejseleder Pierre Toft tager imod i lufthavnen i Johannesburg. Vi sætter kurs nordøst på mod byen Hazyview i provinsen Mpumalanga. Snart ligger storbyen bag os, og vi er omgivet af landskaber med landbrug og kulminer. Turen til Hazyview er på ca. 400 km og tager omkring fem timer, så vi er fremme ved hotellet sidst på eftermiddagen.

    De første fire nætter på turen overnattes der på Sanbonani Resort & Hotel, som er et dejligt resort, der ligger kun 15 min. kørsel fra indgangen til Kruger National Park.

    Inkluderede måltider: Aftensmad.

    Her bor du dag 2-5

    Sanbonani Resort & Hotel

    Resortet ligger i grønne omgivelser i området, hvor de to floder Sabie og Sand løber sammen og kun 30 min. kørsel fra Kruger National Park, og ...

  • Dag 3 Panoramaruten i bjergkæden Drakensberg

    De flotteste naturoplevelser i bjergkæden Drakensberg ligger som perler på en snor på Panoramaruten. En del af ruten følger Blyde River Canyon, der er 25 km lang og skærer sig 800 m ned i landskabet. Den er dermed den tredjestørste kløft i verden. Turen byder på scenerier med forrevne klipper og grønne dybe kløfter, spektakulære vandfald og udsigter, der næsten tager pusten fra en. Naturligvis laver vi adskillige stop undervejs, f.eks. ved Bourke’s Luck Potholes, der er opkaldt efter guldgraveren Tom Bourke, og som er et enestående eksempel på, hvad naturen kan udrette. Naturfænomenet ligger, hvor floderne Blyde og Treur løber sammen, og her har strømhvirvler i Blyde River gennem årtusinder slidt dybe, cirkelrunde huller i flodbunden.

    Vi nyder også udsigten til The Three Rondavels – navnet skyldes, at de eroderede klipper i form minder om de traditionelle runde afrikanske hytter kaldet rondaveller. Panoramarutens mest uforglemmelige udsigt er den, man får ved udsigtspunktet God’s Window. Her 700 m over det sydafrikanske bjerglandskab kan man på en klar dag se helt til Kruger National Park og til grænsen til Mozambique. I løbet af dagen spiser vi frokost i byen Graskop.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

  • Dag 4-5 Safarioplevelser i Kruger National Park

    Der er ikke noget som at se flodheste og giraffer mødes ved vandhullerne på savannen. Eller de elegante impalaer i fuld fart. Og elefanterne i alle størrelser er heller ikke til at stå for. Du kan glæde dig til to hele dage med safarioplevelser i den verdensberømte Kruger National Park. Parken er næsten på størrelse med Jylland og er et af Afrikas største og mest dyrerige, hvor der er registreret 147 forskellige pattedyr og over 500 fuglearter, som holder til i det kuperede terræn og på de store åbne savanner. Så der er rigtig gode chancer for at se ”The Big 5”, der omfatter elefant, løve, næsehorn, leopard og bøffel. Helt sikkert er, at du vil se en masse imponerende dyr, og det er en helt speciel oplevelse, at se dem i deres frie natur.  Også fuglelivet fascinerer med sin mangfoldighed, og du vil se mange flotte og eksotiske fuglearter.

    Begge dage starter vi meget tidligt morgen. Vi bliver hentet på Sanbonani Resort af vores lokale safarieksperter, som i de næste to dage vil køre os rundt i nationalparken i åbne Land Rovers og øse ud af deres store viden om området og dyrelivet. Deres viden er helt unik og de dyr, som du ikke selv får øje på, skal de nok spotte for dig.

    Begge dage har vi både morgenmaden og frokosten med, som vi nyder i dyrenes rige.

    Inkluderede måltider: 2 x morgenmad og 2 x frokost.

  • Dag 6 Smukke landskaber og lokalbesøg i Swaziland

    Fra Hazyview går turen til Swaziland, der ligger omgivet af Sydafrika og Mozambique uden adgang til havet. Landet styres af en enevældig konge og hører til et af de mest fattige lande på det afrikanske kontinent. Turen går gennem majestætiske og smukke bjerglandskaber til Ngwenya-glaspusteriet, hvor vi oplever de dygtige glaspustere lave afrikanske dyr i 100 % genbrugsglas.

    Herefter fortsætter vi til Mbabane, der er hovedstaden i det lille kongerige. I Happy Valley besøger vi det flotte marked med kunsthåndværk, hvor der bl.a. er mulighed for at købe spændende afrikanske souvenirs til meget fordelagtige priser. Derfra kører vi videre til Mantenga Lodge, hvor det skal gøre godt at slappe lidt af. Lodgen ligger i den smukke Ezulwini Valley, der betyder ”himlens dal”.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad.

    Her bor du dag 6

    Mantenga Lodge

    Lodgen ligger i området kaldet Valley of Heaven ved foden af Sheba’s Breasts Mountains. Hotellets gæster har udsigt til det smukke landskab fra...

  • Dag 7 Besøg hos familie og lokal børnehave i Swaziland og på udkig efter sorte og hvide næsehorn i Hluhluwe National Park

    Inden vi forlader Swaziland besøger vi en lokal familie, der lever i de traditionelle lerhytter, og vi ser også en børnehave. Ruten går sydpå gennem sukkerrørsplantagen, The Swazi Gold, videre over grænsen ved Lavumisa og til Hluhluwe, hvor vi skal udforske Hluhluwe National Park i åbne Land Rovers.

    Nationalparken Hluhluwe blev grundlagt i 1895 og er dermed den ældste i Sydafrika. Området var tidligere et privat jagtområde for Zulu-kongerne, og i dag er reservatet kendt for at have verdens største bestand af hvide næsehorn.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

    Her bor du dag 7

    Anew Hotel Hluhluwe

    Værelserne på Anew Hotel Hluhluwe er smagfuldt indrettet i naturlige farvenuancer og indeholder TV, skrivebord samt mulighed for at lave te og ka...

  • Dag 8 Spændende dyreliv og videre til storbyoplevelser i Durban

    Vi fortsætter til St. Lucia Estuary, som er et kæmpestort UNESCO-fredet vådområde med et meget rigt dyreliv. Her tager vi på en sejltur og oplever krokodiller, flodheste og pelikaner på tætteste hold. Området er kendt for at have over 700 flodheste og 2.000 krokodiller, så vi burde have heldet med os.

    Efter frokost bliver naturoplevelserne afløst af storbyoplevelser i den multikulturelle og smukt beliggende storby Durban. Durban er Sydafrikas tredjestørste by og største havneby, og byen ligger ved nogle af landets bedste sandstrande. Vi bor vi på Tropicana Hotel, der er beliggende 3 min. gang fra Durbans berømte South Beach.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

    Her bor du dag 8

    Tropicana Hotel

    Hotellet ligger ud til stranden Golden Mile med udsigt til det Indiske Ocean. Hotellet har to restauranter; Clippers, der byder på en enestående ...

  • Dag 9 Byrundtur i Durban med det indiske marked og videre til Cape Town

    Dagen starter med en spændende byrundtur i Durban, som byder på en spændende historie. En stor del af indbyggerne i Durban har indisk baggrund, og sightseeing i Durban er en oplevelse for alle sanser, ikke mindst besøget på det indiske marked, hvor du bliver mødt af en forførende duft af alverdens krydderier. Vi kommer bl.a. også forbi byens store stadion, der blev bygget, da Sydafrika i 2010 var værtsland for VM i fodbold.

    Midt på eftermiddagen flyver vi til Cape Town.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

    Her bor du dag 9-14

    Strand Tower Holiday Inn Cape Town

    Strand Tower Hotel ligger ideelt placeret i Cape Town med panoramaudsigt over Table Mountain og Cape Town Stadion. Hotellet har egen udendørs terr...

  • Dag 10 Byrundtur i Cape Town og med svævebane til Taffelbjerget

    Cape Town er Sydafrikas ældste by med tilnavnet ”The Mother City”. Det var her hollænderne ankom i 1652 og lagde grundstenen til de hvide befolkningsgruppers bosættelse i Sydafrika. Der er tale om en multikulturel og international storby tilsat en “god portion autentisk Afrika”. Du skal blot kigge dig omkring, og du vil ikke være i tvivl. Cape Town er uden diskussion en af de smukkeste byer i verden med en placering mellem bugten og Taffelbjerget og bjergformationerne ned mod Kap Det Gode Håb. På dagens byrundtur får du god fornemmelse af byen og dens historie, hvor vi bl.a. går en lille tur i det farverige Malaj-kvarter, hvor efterkommere af slaverne fra de asiatiske lande bor i små pastelfarvede huse fra 1800-tallet langs de stejle og snoede gader. Et af Cape Towns absolut mest populære områder er Victoria & Alfred Waterfront, hvor der masser af liv med caféer, restauranter og shoppingmuligheder.

    Om eftermiddagen tager vi turen med svævebanen til toppen af Taffelbjerget.  Det 1.000 høje Taffelbjerg er Cape Towns vartegn og bidrager til byens fantastiske beliggenhed.  Her får du en spektakulær udsigt udover byen og bugten med Robben Island. Neden for Taffelbjerget og ud mod havet ligger storbyens mondæne forstæder, og på modsatte side breder vindistriktet Constantia og Kirstenbosch National Botanical Garden sig.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

  • Dag 11 Heldagstur til Kap Det Gode Håb med Chapman's Peak Drive og pingvinkoloni

    I dag venter utrolig flotte naturoplevelser, når turen går til The Peninsula – halvøen med Kap Det Gode Håb – og følger den smukke kystlinje langs Atlanterhavet forbi de mondæne bydele Sea Point og Camps Bay. I det lille charmerende fiskerleje Hout Bay, gør vi et stop ved det farverige lokale marked. Snart snor vejen sig langs kysten, og du oplever at køre på Chapman’s Peak Drive. Det særlige ved den 9 km lange strækning er, at den er hugget ud i bjerget Chapman’s Peak og nærmest hænger på bjergsiden. Det imponerende stykke ingeniørarbejde begyndte i 1915, og i syv år arbejdede primært straffefanger på at gennemføre projektet.

    Turen fortsætter mod syd til Kap Det Gode Håb Naturreservat – det sydvestligste punkt på afrikanske kontinent og den anden mest besøgte naturpark i Sydafrika, kun overgået af Kruger National Park. På spidsen af Kap-halvøen ligger det imponerende forbjerg Cape Point, hvor du kan tage kabelbanen eller gå en smuk tur op ad en snoet sti til fyrtårnet på toppen, hvor du belønnes med en fantastisk udsigt mod tre verdenshjørner.

    I den historiske havneby Simon’s Town, som ligger på østsiden af Kap-halvøen ud mod False Bay, nyder vi frokosten på Dixies Restaurant, som serverer alt godt fra havet. Byen er opkaldt efter Simon van der Stel, som var guvernør i Kap-kolonien, da hollænderne regerede i landet.  Lige syd for Simon’s Town ligger pingvinkolonien Boulders Beach, og via gangbroer gennem strandarealet kommer vi meget tæt på de små brillepingviner.

    På vejen tilbage til Cape Town gør vi et fotostop ved statuen af Nelson Mandela, som står uden for Groot Drakenstein-fængslet, hvor Nelson Mandela afsonede den sidste del af sin fængselstid, inden han blev løsladt i 1990. Vi er tilbage i Cape Town sidst på eftermiddagen.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

  • Dag 12 Heldagstur til Stellenbosch med vinsmagning og Franschhoek

    I dag har vi fokus på sydafrikansk vin. Der bliver produceret vin mange steder i Sydafrika, men de bedste vine er fra Kaplandets jord. Dét, der især er årsagen til de skønne vine, er den svalende Atlanterhavsbrise fra False Bay, der modererer de høje temperaturer. Turen går til den hyggelige by Stellenbosch, der ligger smukt ved Eerste River. Byen blev grundlagt i 1679 og emmer af historie med sine mange victorianske bygninger. Her skal vi besøge Stellenbosch Village Museum, der består af fire historiske huse, der er flot restaureret, møbleret og dekoreret for at illustrere datidens stil. I hvert hus hilses vi velkommen af en værtinde klædt som i gamle dage, der fortæller om husets historie og familien, som boede i huset.

    Vi besøger vingården Neethlingshof, som er en af Sydafrikas ældste vingårde og grundlagt i 1705. En meget flot og velbevaret vingård, hvor vi skal smage på de vine, der har gjort området kendt verden over. Efter vinsmagningen spiser vi frokost i restauranten i den klassiske hovedbygning. Derefter går turen til den charmerende by Franschhoek, der er en af de ældste byer i Sydafrika, og hvor de franske huguenotter bosatte sig i 1688.

    På turen tilbage til Cape Town gør vi et fotostop ved statuen af Nelson Mandela, som står uden for Groot Drakenstein  fængslet, hvorfra Nelson Mandela blev løsladt i 1990.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 13 På besøg i township og tur til Robben Island

    Denne dag får du mulighed for at opleve en helt anden side af Sydafrika. Rejseleder Pierre Toft har stor passion for Sydafrika og er engageret i forskellige projekter, der har som mål at skabe bedre forhold for indbyggerne i de allerfattigste townships. Vi kan godt love dig en ”øjenåbner”, når du i selskab med Pierre besøger townships og trods fattigdom møder smilende og venlige mennesker, der gerne viser deres hjem frem og gladeligt giver tilladelse til fotografering. Takket være donationer fra besøgende har Pierre været i stand til bl.a. at etablere børnehaver, skaffe skolematerialer og købe symaskiner. Men fattigdom er stadig det alt overskyggende problem, da arbejdsløsheden er stor. Vi besøger Gugulethu Township og områderne New Rest og Kanana, der er meget forskellige. Kanana er endnu ikke helt så udviklet som New Nest, hvor der både er blevet kloakeret, indlagt vand og lavet veje. Vi kommer i tæt kontakt med beboerne, når vi besøger de private hjem, kigger ind hos to forskellige børnehaver, og når vi spiser frokost hos kvinden Lungi.

    Hvis der er et navn, der er uløseligt forbundet med Sydafrika, så må det være Nelson Mandelas. Mandela tilbragte 18 år på Robben Island ud af de 27 år, hvor apartheidstyret holdt ham fængslet. Hvis vejret tillader det, sejler vi over til det flugtsikrede fængsel på den forholdsvise flade klippeø, hvor bl.a. sorte, politiske fanger gennemlevede en umenneskelig tilværelse. Fængslet er i dag museum for frihedskampen mod apartheid, og tidligere fanger viser rundt og giver en nøgtern og medrivende beskrivelse af livet bag fængslets mure, men også de mange plancher med bl.a. personlige beretninger er interessante. En bustur giver et indtryk af øen og går bl.a. forbi stenbruddet, hvor Nelson Mandelas helbred fik et knæk. Besøget på Robben Island giver samtidig et indblik i apartheidtiden, der definitivt sluttede, da Nelson Mandela blev Sydafrikas første sorte præsident i 1994 – tankevækkende når man står i fængselsgården og ser hans fængselscelle.

    Tilbage i Cape Town spiser vi afskedsmiddag på ”Marco’s African Place” – og det bliver en farverig aften med glade afrikanske rytmer og underholdning.

    Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad.

  • Dag 14 Waterfront, besøg i den berømte botaniske have og afrejse fra Cape Town

    Om formiddagen er der tid til at gøre de sidste indkøb samt slentre rundt og nyde folkelivet og stemningen i området ved Victoria & Alfred Waterfront. Efter frokost besøger vi den verdensberømte Kirstenbosch Botanical Garden, der ligger smukt på Taffelbjergets skråninger. Den botaniske have er en eksplosion af dufte og farver, og der er udelukkende planter og træer som hører hjemme i Sydafrika. Det er især interessant at se sine stueplanter i meterhøje udgaver.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 15 Hjemkomst til Danmark
Hent det samlede rejseprogram her

Det siger gæsterne

Priser & afgange

Prisen inkluderer

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på gode 3- og 4-stjernede hoteller og lodges
  • 12 x morgenmad, 9 x frokost og 3 x aftensmad
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program (værdi kr. 2.350)
  • Køretur på Panoramaruten ved Blyde River Canyon
  • To hele dage med safarioplevelser i Krüger National Park
  • Besøg hos lokal Swazi-familie
  • Safari i Hluhuwe National Park i Zululand
  • Sejltur ved St. Lucia Estuary
  • Byrundtur og indisk marked i Durban
  • Udflugt til halvøen med Kap Det Gode Håb
  • Udflugt til vinområdet Stellenbosch inkl. vinsmagning
  • Byrundtur i Cape Town og besøg i township
  • Tur med svævebanen til Taffelbjerget
  • Udflugt til Robben Island, hvor Nelson Mandela sad fængslet
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg med afrejse i 2019 kr. 3.995
  • Enkeltværelsestillæg med afrejse i 2020 kr. 3.995
  • Administrationsgebyr kr. 125
Dato Varighed Rejseleder Afrejselufthavn Pris pr. person Bestilling
  • 21 oktober 2019 15 dage Pierre Toft Billund
    København
    Kr. 27.995 Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Frankfurt 21/10-2019   kl. 19:05 21/10-2019   kl. 20:30
      Frankfurt - Johannesburg 21/10-2019   kl. 22:05 22/10-2019   kl. 08:30
      Durban - Cape Town 29/10-2019   kl. 14:40 29/10-2019   kl. 16:50
      Cape Town - Frankfurt 03/11-2019   kl. 18:20 04/11-2019   kl. 05:25
      Frankfurt - Billund 04/11-2019   kl. 09:05 04/11-2019   kl. 10:25
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Frankfurt 21/10-2019   kl. 19:00 21/10-2019   kl. 20:30
      Frankfurt - Johannesburg 21/10-2019   kl. 22:05 22/10-2019   kl. 08:30
      Durban - Cape Town 29/10-2019   kl. 14:40 29/10-2019   kl. 16:50
      Cape Town - Frankfurt 03/11-2019   kl. 18:20 04/11-2019   kl. 05:25
      Frankfurt - København 04/11-2019   kl. 07:50 04/11-2019   kl. 09:15
      Se flytider
  • 08 november 2019 15 dage Pierre Toft Billund
    København
    Kr. 26.495 Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Frankfurt 08/11-2019   kl. 18:55 08/11-2019   kl. 20:20
      Frankfurt - Johannesburg 08/11-2019   kl. 22:00 09/11-2019   kl. 09:25
      Durban - Cape Town 16/11-2019   kl. 14:40 16/11-2019   kl. 16:50
      Cape Town - Frankfurt 21/11-2019   kl. 18:20 22/11-2019   kl. 05:25
      Frankfurt - Billund 22/11-2019   kl. 09:15 22/11-2019   kl. 10:35
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Frankfurt 08/11-2019   kl. 19:10 08/11-2019   kl. 20:40
      Frankfurt - Johannesburg 08/11-2019   kl. 22:00 09/11-2019   kl. 09:25
      Durban - Cape Town 16/11-2019   kl. 14:40 16/11-2019   kl. 16:50
      Cape Town - Frankfurt 21/11-2019   kl. 18:20 22/11-2019   kl. 05:25
      Frankfurt - København 22/11-2019   kl. 08:05 22/11-2019   kl. 09:30
      Se flytider
  • 14 januar 2020 15 dage Pierre Toft Billund
    København
    Kr. 25.995 Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Frankfurt 14/01-2020   kl. 19:10 14/01-2020   kl. 20:40
      Frankfurt - Johannesburg 14/01-2020   kl. 22:00 15/01-2020   kl. 09:25
      Durban - Cape Town 22/01-2020   kl. 14:40 22/01-2020   kl. 16:50
      Cape Town - Frankfurt 27/01-2020   kl. 18:20 28/01-2020   kl. 05:25
      Frankfurt - Billund 28/01-2020   kl. 09:00 28/01-2020   kl. 10:20
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Frankfurt 14/01-2020   kl. 19:10 14/01-2020   kl. 20:40
      Frankfurt - Johannesburg 14/01-2020   kl. 22:00 15/01-2020   kl. 09:25
      Durban - Cape Town 22/01-2020   kl. 14:40 22/01-2020   kl. 16:50
      Cape Town - Frankfurt 27/01-2020   kl. 18:20 28/01-2020   kl. 05:25
      Frankfurt - København 28/01-2020   kl. 07:55 28/01-2020   kl. 09:20
      Se flytider
  • 18 februar 2020 15 dage Pierre Toft Billund
    København
    Kr. 25.995 Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Frankfurt 18/02-2020   kl. 18:55 18/02-2020   kl. 20:20
      Frankfurt - Johannesburg 18/02-2020   kl. 22:00 19/02-2020   kl. 09:25
      Durban - Cape Town 26/02-2020   kl. 14:40 26/02-2020   kl. 16:50
      Cape Town - Frankfurt 02/03-2020   kl. 18:20 03/03-2020   kl. 05:25
      Frankfurt - Billund 03/03-2020   kl. 09:00 03/03-2020   kl. 10:20
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Frankfurt 18/02-2020   kl. 19:10 18/02-2020   kl. 20:40
      Frankfurt - Johannesburg 18/02-2020   kl. 22:00 19/02-2020   kl. 09:25
      Durban - Cape Town 26/02-2020   kl. 14:40 26/02-2020   kl. 16:50
      Cape Town - Frankfurt 02/03-2020   kl. 18:20 03/03-2020   kl. 05:25
      Frankfurt - København 03/03-2020   kl. 07:55 03/03-2020   kl. 09:20
      Se flytider
  • 10 marts 2020 15 dage Pierre Toft Billund
    København
    Kr. 25.495 Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Frankfurt 10/03-2020   kl. 18:55 10/03-2020   kl. 20:20
      Frankfurt - Johannesburg 10/03-2020   kl. 22:00 11/03-2020   kl. 09:25
      Durban - Cape Town 18/03-2020   kl. 14:40 18/03-2020   kl. 16:50
      Cape Town - Frankfurt 23/03-2020   kl. 18:20 24/03-2020   kl. 05:25
      Frankfurt - Billund 24/03-2020   kl. 09:00 24/03-2020   kl. 10:20
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Frankfurt 10/03-2020   kl. 19:10 10/03-2020   kl. 20:40
      Frankfurt - Johannesburg 10/03-2020   kl. 22:00 11/03-2020   kl. 09:30
      Durban - Cape Town 18/03-2020   kl. 14:40 18/03-2020   kl. 16:50
      Cape Town - Frankfurt 23/03-2020   kl. 18:20 24/03-2020   kl. 05:25
      Frankfurt - København 24/03-2020   kl. 07:55 24/03-2020   kl. 09:20
      Se flytider

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale, og vi har med succes arrangeret rundrejser i 25 år, så vi ved, hvad de bedste rundrejser skal indeholde.
Det er din rejse – og vores passion at arrangere den, og derfor skal du vælge en Risskov-rundrejse:

  • Vi krydrer de største seværdigheder med overraskende, lokale oplevelser
  • Vi er kendt for indholdsrige rundrejser med meget inkluderet
  • Vores gode jyske købmandsskab sikrer dig høj kvalitet til en attraktiv pris
  • Vores erfarne og passionerede rejseledere brænder for at dele ud af deres store viden
  • Vi er fleksible og forlænger gerne rejsen på egen hånd
  • Vi leverer en tryg, veltilrettelagt og uforglemmelig rejseoplevelse
  • Vi har et stort udvalg af rundrejser til hele verden

Læs mere om rundrejser med dansk rejseleder her

Alt det praktiske

  • Praktisk information ved bestilling af rejse

    På hjemmesiden er den praktiske information begrænset til det, der er nødvendigt og relevant for at træffe beslutning om en rejse og om rejsemålet.

    Når din rejse er bestilt, vil du sammen med din ordrebekræftelse og efterfølgende rejsedokumenter modtage ekstra information, gode råd samt vejledning, der forholder sig specifikt til din rejse.

    Læs mere i vores generelle rundrejsebestemmelser her.

  • Inden du rejser til Sydafrika

    Pas og visum

    Passet skal være gyldigt minimum 30 dage fra hjemrejsedatoen. Der skal være to blanke sider efter hinanden i passet ved indrejse til Sydafrika. Disse skal bruges til ind- og udrejsestempler. Opbevar altid passet et sikkert sted på rejsen. Det anbefales desuden, at du altid har en kopi af dit pas med dig – enten i papirform eller på telefonen.

    Som dansk statsborger skal man ikke have visum for indrejse til Sydafrika, hvis rejsen er under 90 dage.

    Rejser du til Sydafrika med børn, så vær opmærksom på særskilte indrejseregler for børn under 18 år: Ved rejse med begge forældre skal børn under 18 år hver især medbringe et gyldigt pas efter ovenstående regler og desuden en dåbs- eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten. Ved rejse med kun den ene forælder skal børn under 18 år hver især medbringe et gyldigt pas efter ovenstående regler, dåbs- eller navneattest på engelsk samt en underskrevet edsvoren erklæring af den forælder, som ikke rejser med. Erklæringen kan findes her. Den edsvorne skal påtegnes af enten politiet eller den sydafrikanske ambassade i Danmark. Ved rejse med en myndig ledsager, som ikke er juridisk forælder eller værge for barnet, skal barnet medbringe gyldigt pas, engelsk dåbsattest eller navneattest samt en edsvoren erklæring underskrevet af begge forældre. For mere information henviser vi til Sydafrikas ambassade i Danmark.

    Toldregler

    De aktuelle regler for, hvad du må bringe med hjem fra udlandet, kan du læse om på www.borger.dk’s hjemmeside her.

    Vær opmærksom på, at væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler og lignende) kan blive konfiskeret ved flyskift, endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at du venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Rejseforsikring

    På enhver udlandsrejse har du behov for en god rejseforsikring, som dækker i forbindelse med akut opstået sygdom mv. Risskov Rejser samarbejder med Europæiske ERV, som er specialiseret i rejseforsikringer og tilbyder produkter med dækninger, som hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

    Vaccinationer og medicin

    Kontakt egen læge eller Danske Lægers Vaccinations Service på www.sikkerrejse.dk for at få rådgivning om, hvilke vaccinationer, der er påkrævet eller anbefales i forbindelse med din rejse. Som grundregel bør du sikre dig, at du har en gyldig vaccination mod difteri, stivkrampe og hepatitis A.

    Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Krav til fysisk formåen

    Som udgangspunkt skal alle rejsende være selvhjulpne. Vores rejser er generelt ikke egnet for gangbesværede, da mange seværdigheder opleves til fods og kræver, at du er i stand til at gå min. 5 km dagligt.

    Valuta og kreditkort

    Den lokale valuta er sydafrikanske rand (ZAR). Man kan veksle til valutaen i Danmark, eller man kan medbringe euro og amerikanske dollars, som veksles ved ankomsten. Danske penge kan være svære at få vekslet. De fleste internationale kreditkort kan benyttes næsten overalt, og der er hæveautomater i de større byer. Det er en god idé altid at have lidt kontanter til mindre indkøb og drikkepenge. Det er fornuftigt at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Tidsforskel

    Sydafrika er 1 time foran dansk vintertid.

    Transport

    Busserne i Sydafrika har ikke samme standard som i Europa, men vi har naturligvis valgt den bedste kategori med aircondition. Bemærk, at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen. Håndbagagen skal kunne stå under sædet eller være på hattehylden.

    Drikkepenge

    Det er almindeligt at give drikkepenge i Sydafrika. Lønningerne er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restauranter lægger man typisk 10-15 % oveni regningen. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (20 ZAR pr. nat pr. rejsedeltager).

    På rundrejserne i Sydafrika vil der bl.a. være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpiccoloer. Det beløber sig ca. 70 ZAR pr. dag pr. rejsedeltager. Rejselederen vil i starten af rundrejsen lave en indsamling, som vil ske i ZAR, nærmere information vil blive tilsendt herom sammen med afrejsedokumenterne, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hoteller

    Vi har som hovedregel valgt 3- og 4-stjernede hoteller på vores rundrejser, men da udenlandske hoteller ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en anelse lavere standard. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Sikkerhed

    Det er generelt sikkert at være turist i Sydafrika, men almindelig påpasselighed anbefales naturligvis, især efter mørkets frembrud. Vær opmærksom på, hvor du bevæger dig hen og følg rejselederens råd. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder, og hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen. Undgå at bære kostbare smykker, og hold lav profil med dyre kameraer og mobiltelefoner. Opbevar penge, pas og kreditkort tæt på kroppen eller allerhelst i en sikkerhedsboks på hotellet, og vær ekstra opmærksom, når du handler eller hæver penge.

    Elektricitet

    Sydafrika benytter 220 volt. Stikkontakterne er anderledes end de danske, så det er nødvendigt med en adapter.

    Mobiltelefon og Wi-Fi

    Det er sædvanligvis dyrt at bruge en dansk mobiltelefon udenfor Europa. Internettelefoni er den billigste løsning, og der er adgang til gratis Wi-Fi på de fleste hoteller. Landekode til Danmark ved opkald fra udlandet er +45 før telefonnummeret.

    Mad og drikke

    Sydafrikas befolkningssammensætning afspejler sig i madkulturen, der er lige så farverig og varieret som kulturen. Der findes et stort udvalg af asiatiske og europæiske retter, der ofte er fusioneret med afrikanske retter.

    Fisk og skaldyr er en væsentlig del af den traditionelle kost langs kysterne, hvor der findes et kæmpe udvalg af arter. Den del af befolkningen, der bor inde i landet, spiser meget kød, og der er mulighed for at smage specialiteter som f.eks. struds, antilope, krokodille og springbuk. En populær snack er biltong, som er tørret kød.

    Sydafrika er et af verdens nye vinlande, selv om hollænderne allerede i 1652 plantede vinstokke ved den første handelsstation. Klimaet og jordbunden i den sydlige del af landet er perfekt til vindyrkning, og det solrige klima giver druerne et højt sukkerindhold.

    Man bør ikke drikke vandet fra hanen. Ligeledes frarådes isterninger. Køb i stedet vand på flaske.

    Rygning

    Rygning i bussen er ikke tilladt. Ligeledes vil der på de fleste restauranter, hoteller, strande og offentlige områder være rygeforbud. Rejselederen vil naturligvis informere om de aktuelle rygeregler ved ankomst.

  • Gode råd

    Bagage

    Vi anbefaler altid, at værdigenstande såsom kamera, smykker og penge samt livsnødvendig medicin medbringes i håndbagagen.

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. Det er derfor en god idé at pakke f.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj i håndbagagen. Rejser I to sammen, kan det være en fordel at fordele bagagen 50/50.

    Bemærk, at der om aftenen kan være markant køligere. Medbring derfor en jakke.

    En del flyselskaber tillader ikke, at man medbringer batterier eller batteridrevne enheder i den indleverede bagage. Disse skal i stedet medbringes i håndbagagen. Det gælder eksempelvis bærbare computere, tablets, power banks etc.

    Møde med en anden kultur

    Sydafrikanerne er kendt for at være meget afslappede og muntre, og de sætter familie og sociale relationer højt. Generelt bliver turister mødt med stor gæstfrihed, men ligesom i alle andre lande er der sociale spilleregler, som er vigtige at overholde. Sydafrikanere betragter det f.eks. som uhøfligt, hvis man taler til dem med hænderne i lommen eller peger på dem, når man taler.

    Vi anbefaler, at man medbringer en lommelygte, så man har lys, hvis strømmen skulle gå og særligt, hvis man kommer til at bo et sted, hvor der er manglende belysning på lodgen om aftenen.

    De fleste steder i Sydafrika kan man forvente toiletforhold som i Danmark. Jo længere ud på landet man kommer, jo lavere bliver standarden. Vi anbefaler, på alle vores rejser, at man medbringer håndsprit, da hygiejnen og bakterierne kan være anderledes end i Danmark.

    Da vindforholdene omkring Cape Town kan være meget foranderlige, kan vi indimellem være nødt til at ændre i programrækkefølgen for at nå Taffelbjerget og Robben Island, mens der er klart vejr og vindstille.

    Idéer til indkøb

    Prisniveauet i Sydafrika er ganske rimeligt, da Rand-kursen er faldet meget i de seneste år, og man kan med fordel købe guld og ædelsten. Overalt i landet kan man købe smukt kunsthåndværk, hvoraf meget er lavet af genbrugsmaterialer. Hvis du vil være sikker på, at det, du køber, rent faktisk er lavet i landet, skal du spørge, da meget er importeret fra andre afrikanske lande.

  • Fakta

    • Statsform: Republik.
    • Hovedstad: Pretoria 2,9 mio. indbyggere (metropolområde inkl. Johannesburg: 20 mio. indbyggere).
    • Befolkning: 55,4 mio. indbyggere.
    • Religion: Kristne 86 %, traditionelle afrikanske religioner 5 %, muslimer 2%.
    • Sprog: Sydafrika har 11 officielle sprog, og et af dem er engelsk.
    • Areal: 1.219.090 km² (Danmark 43.094 km²).
    • Klima: Sommerperioden er fra oktober til april, og vinterperioden er fra maj til august. Størstedelen af Sydafrika har subtropisk klima med solrige dage og kølige nætter. Sydafrika er et tørt land med en gennemsnitlig nedbørsmængde på 502 mm, men landet ligger højt på verdensplan, når det gælder solskinstimer. I området omkring Cape Town, i det sydvestlige hjørne af Sydafrika, er der hovedsageligt et tørt klima med megen sol. I takt med, at man bevæger sig mod nordøst, ændrer klimaet sig, og sydøstkysten hører til den ”regnfulde” del af Sydafrika.

Trustpilot