Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Oplev den spændende storby London på en rundrejse med dansk rejseleder
Swinging London

 5 dage fra kr. 5.995

Om rejsen

London er for livsnydere! Hvad enten man kommer for første eller tiende gang, er der altid noget nyt at se. London er en af de mest internationale byer i verden, og selv om den forandrer sig hele tiden, bibeholder byen sin historiske patina og hyggelige atmosfære. På denne rundrejse i London bor vi det helt rigtige sted i gåafstand fra maleriske Soho og Leicester Square. Her kan man hygge sig på dejlige pubber og restauranter, shoppe og opleve seværdighederne uden stress. På denne rundrejse i London oplever vi ikke alene kun storbyen, men vi får også idylliske Windsor at se – hvor man virkelig kan opleve typisk engelsk atmosfære og charme som i forgangne tider.

Rejseleder John Rasmussen har boet og arbejdet som rejseleder mange steder i verden, men intet sted er så fascinerende og energisk som den engelske hovedstad London, synes han, hvor verden mødes i et mix af farver, dufte og imponerende seværdigheder.

Glæd dig fordi

  • hotellet ligger centralt i London tæt på shoppinggaden Oxford Street
  • vi spiser velkomstmiddag på et lokalt brasserie
  • du ser bl.a. Buckingham Palace, Westminster Abbey og Tower of London på en storstilet byrundtur i London
  • du kan opleve ægte engelsk stemning på byens mange pubber, caféer og te-saloner
  • du oplever byens mange facetter på en spadseretur i “det ukendte London”
  • du har mulighed for at tilkøbe musicalen 42nd Street inkl. middag
  • rejselederen bor selv i London og kender derfor byen indgående.

 

Mød din rejseleder

Rejseleder John Rasmussen
Oplev den sprudlende storby i selskab med John

John Rasmussen har boet i Storbritannien det meste af sit liv – og en stor del af tiden i London. Metropolen er ubetinget Johns favorit og en af de storbyer, hvor man kan komme hele verden rundt på et par dage. Det, der specielt fascinerer John, er de mange forskellige sprog og kulturer, man møder i bybilledet, og som giver den traditionelle britiske livsstil modspil.


Læs mere om John Rasmussen

Rejseleder John Rasmussen
Oplev den sprudlende storby i selskab med John

John Rasmussen har boet i Storbritannien det meste af sit liv – og en stor del af tiden i London. Metropolen er ubetinget Johns favorit og en af de storbyer, hvor man kan komme hele verden rundt på et par dage. Det, der specielt fascinerer John, er de mange forskellige sprog og kulturer, man møder i bybilledet, og som giver den traditionelle britiske livsstil modspil.


Læs mere om John Rasmussen

Dagsprogram

  • Dag 1 Ankomst til London og velkomstmiddag

    Der flyves fra Danmark til London, hvor  rejseleder John Rasmussen står klar til at modtage gruppen. Der vil være lidt ventetid i lufthavnen for rejsedeltagerne fra København, da rejsedeltagerne fra Billund ankommer lidt senere.

    Når vi alle er samlet, kører vi med bussen til vores hotel St. Giles ved Tottenham Court Road. Her er der tid til at slappe af, inden vi mødes igen kl. 16.45 til en kort spadseretur til et lokalt brasserie, hvor vi nyder en dejlig velkomstmiddag (drikkevarer ikke inkl.).

    Inkluderede måltider: Velkomstmiddag

    Her bor du under hele opholdet

    St Giles Hotel

    Hotellet ligger i Londons West End-kvarter blot 5 min. gang fra shoppinggaden Oxford Street og 10 min. gang fra Covent Garden og British Museum. Ho...

  • Dag 2 Byrundtur i London med Buckingham Palace, Parlamentet og Westminster Abbey og mulighed for at se musicalen 42nd Street

    Formiddagen er reserveret til en byrundtur rundt til de mange seværdigheder og museer, London har at byde på. Vi kommer bl.a. forbi Buckingham Palace, Parlamentet og Westminster Abbey. Vi ser også den ældste del af London – City of London – som i dag er et af verdens finansielle centre. Vi nyder udsigten mod Tower Bridge og kommer også forbi South Bank ved Themsen og det 135 meter høje pariserhjul London Eye.

    Der bliver også tid til at se nærmere på Tower Bridge og den sydlige del af Themsen, inden der er mulighed for at få en guidet rundvisning i Tower of London (entré betales direkte på stedet).

    Om aftenen er det muligt at deltage i et ekstraarrangement, der består af en middag og efterfølgende musicaloplevelse. Vi går den korte tur til Chinatown og spiser på en af de mange kinesiske restauranter. Efter middagen går vi til hjertet af Soho for at se musicalen 42nd Street, der er en klassisk opsætning fyldt med farver, dans og god musik.

    Der tages forbehold for ændring af musical – i dette tilfælde kan pengene gives retur.

    Inkluderede måltider: Morgenmad

    Tilkøbsmuligheder

    Musicalen 42nd Street inkl. middag i Chinatown

           

    Kr. 1.295 pr. person

  • Dag 3 Gåtur i det ukendte London

    Der er afgang til fods fra hotellet forbi British Museum og gennem det historiske Holborn til Smithfield Market, som i århundreder har været Londons kødmarked – en gåtur på ca. en halv times tid. Vi går videre til Barbican Arts Centre, et stort kommunalt kulturcenter, der blev bygget i 1982 efter at have været planlagt siden slutningen af 2. verdenskrig, hvor området blev skadet af bombninger. Vi ser middelalderbygninger – både kirkelige og verdslige – og hører om Londons historie. Vi ser også Bank of England og St. Pauls-katedralen. Vi slutter af ved Museum of London, som kan besøges på egen hånd. Som mange af Londons andre museer er det gratis at komme ind.

    Resten af dagen er til fri disposition i London. Du kan bl.a. udforske de mange butikker på Oxford Street eller besøge det legendariske varehus Harrods, der byder på luksuriøse mærkevarer og en madafdeling, som enhver med gourmet-tilbøjeligheder bør besøge. Når man er i London, bør man også unde sig selv at besøge en tesalon og svælge i en ærkeengelsk tradition, når det om eftermiddagen er tid til at drikke te og spise små lækkerier som agurkesandwich, småkager og scones med fløde og syltetøj.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 4 London på egen hånd med tid til museumsbesøg og shopping

    Hele dagen er fri til at besøge forskellige museer, shoppe og hygge sig i London. Du kan f.eks. tage til Covent Garden som har de klassiske torvehaller, hvor underholdning, unikke butikker og populære spisesteder frister. Er vejret godt så gå en tur gennem Hyde Park og oplev Speakers’ Corner. Du kan også besøge voksmuseet Madame Tussauds, hvor utallige verdensstjerner og kendte personer er udødeliggjort i voks. Eller tag op i London Eye og se metropolen oppefra.

    Rejselederen kan hjælpe dig med inspiration og idéer til, hvad du kan opleve og se. Han kender nemlig byen ud og ind efter at have boet i Storbritannien og London det meste af sit liv.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 5 Formiddagen fri til egne eventyr og afrejse fra London

    Turen går først tilbage til Danmark om eftermiddagen, så der er god tid til at nå de sidste ting. Hvad med et besøg på British Museum, der ligger kun et stenkast fra hotellet eller lidt indkøb.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hent det samlede rejseprogram her

Priser & afgange

Prisen inkluderer

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Al transport og udflugter jf. program
  • Overnatning i dobbeltværelse på centralt hotel
  • 4 x morgenmad
  • 1 x velkomstmiddag på lokalt brasserie
  • Omfattende byrundtur i London
  • Byvandring i Londons farverige og ukendte kvarterer
  • Dansk rejseleder, der er bosat i London

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 1.200
  • Vejledende entrépriser: Windsor Castle £20,5, Westminster Abbey £20, St. Pauls Cathedral £16, Madame Tussauds £35, Tower of London £28, London Eye £24, British Museum er gratis
Dato Varighed Rejseleder Afrejselufthavn Pris pr. person Bestilling

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale, og vi har med succes arrangeret rundrejser i 25 år, så vi ved, hvad de bedste rundrejser skal indeholde.
Det er din rejse – og vores passion at arrangere den, og derfor skal du vælge en Risskov-rundrejse:

  • Vi krydrer de største seværdigheder med overraskende, lokale oplevelser
  • Vi er kendt for indholdsrige rundrejser med meget inkluderet
  • Vores gode jyske købmandsskab sikrer dig høj kvalitet til en attraktiv pris
  • Vores erfarne og passionerede rejseledere brænder for at dele ud af deres store viden
  • Vi er fleksible og forlænger gerne rejsen på egen hånd
  • Vi leverer en tryg, veltilrettelagt og uforglemmelig rejseoplevelse
  • Vi har et stort udvalg af rundrejser til hele verden

Læs mere om rundrejser med dansk rejseleder her

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til England

    Pas & visum

    Pas skal medbringes som ID ved flyrejser. Det anbefales at medbringe en kopi af pas og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefon.

    Toldregler

    For aktuelle regler om, hvad man må medbringe – se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”).

    Rejseforsikring

    Det er mere nødvendigt end nogensinde at tegne en rejseforsikring. Det blå EU-sygesikringskort dækker kun udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling, medicin m.m. under ophold i et EU-land og i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Med kun det blå EU-sygesikringskort i hånden får du samme behandling som borgerne i det pågældende land. Det vil sige, at der ofte vil være tale om egenbetaling på 30-40 %. Der vil ikke være hjemtransport, og der vil ikke være en dansk alarmcentral, der kan hjælpe dig, hvis du kommer til skade. For at få mest mulig tryghed på rejsen anbefaler vi, at du tegner en rejseforsikring. Vi samarbejder med Europæiske ERV, da deres forsikringsprodukter hører til markedets bedste. Kontakt en af vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

    Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

    Medicin

    Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer et medicinpas med en beskrivelse af indholdet på engelsk. Dette kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Valuta & kreditkort

    Møntfoden er pund sterling (GBP), der kan hæves i automater i de fleste byer. Alle gængse internationale kreditkort kan bruges, men enkelte steder tager man ikke mod kreditkort. Det er en god idé at medbringe flere kreditkort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre kortet.

  • Lokale forhold

    Tidsforskel

    England er 1 time bagud i forhold til Danmark.

    Transport

    Bemærk, at der er begrænset plads til håndbagage på busrejser. Håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og andre bløde beklædningsdele.

    Drikkepenge

    Det er almindeligt at give drikkepenge til dem, der arbejder i servicebranchen, da det for dem er en del af lønnen. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restaurant og café er drikkepenge inkluderet, men det er kutyme at runde op eller give 10 %. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 10 % oven i prisen er passende. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge. På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører og hotelpersonale, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Lidt om hotellerne

    Hotellerne er kategoriseret med stjerner efter lokal standard. Der vil ikke være dyner som i Danmark, da man bruger lagner og tæpper som sengetøj. Tæpperne findes i et skab på værelset eller kan fås i receptionen. Hvis man vil have rene håndklæder hver dag, skal de brugte efterlades på gulvet, men man kan vælge at tænke på miljøet og bruge håndklæderne mere end en dag. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Sikkerhed

    Det er en god idé at opbevare værdigenstande i en sikkerhedsboks på værelset eller i receptionen. Enkelte hoteller tager depositum for nøglen, som refunderes ved returnering. Lommetyve er primært et storbyfænomen – også i England. Gå derfor ikke med pengepung i baglomme, åben taske eller rygsæk.

    Elektricitet

    England benytter 240v-50 Hz, og trebens-stik er standard, så det anbefales at medbringe adapter.

    Mobiltelefon & Internet

    Landekoden er +45 ved opkald til Danmark. Alle større byer har internetcaféer, og hotellerne har trådløst internet evt. mod betaling.

    Drikkevand

    Man kan drikke vandet fra vandhanen i hele Storbritannien.

    Rygning

    Det er ikke tilladt at ryge på offentlige steder og på arbejdspladser i England.

    Indkøb & åbningstider

    Butikker:
    Mandag – lørdag 9.00-17.30. Søndag 10.00-16.00. Nogle steder har man ”half day” en dag om ugen, dvs. at der lukkes til middag.

    Banker:
    Mandag – fredag 9.30-16.30. Lørdag og søndag lukket.

    Posthuse:
    Mandag – fredag 9.00-17.30. Lørdag 9.00-12.30.

    Pubber:
    Mandag – lørdag 11.00-23.00. Søndag 12.00-22.30.

  • Fakta

    • Statsform: England er del af Storbritannien og har konstitutionelt demokrati.
    • Hovedstad: London med 8,5 mio. indbyggere.
    • Befolkning: 53 mio. indbyggere (Storbritannien 61 mio.)
    • Religion: 53% protestanter, hovedsagelig anglikanere, 10% romerske katolikker, 2,6% muslimer, 34,4% andre (hele Storbritannien).
    • Sprog: Officielle sprog er engelsk, ellers tales walisisk, gælisk samt de emigrerede folkeslags egne sprog.
    • Areal: 130.345 km² (Skotland, Wales og Nordirland ikke medregnet) (Danmark 43.000 km²).
    • Højeste punkt: Scafell Pike, 978 m. De 10 højeste bjerge i Storbritannien ligger i Skotland, hvoraf Ben Nevis med sine 1.344 m rangerer som det højeste.
    • Klima: England har maritimt, tempereret klima. Det betyder, at vintertemperaturerne sjældent kommer langt under frysepunktet, og at vejret typisk er fugtigt og omskifteligt. Englands milde vejr hænger bl.a. sammen med den lune Golfstrøm, der går forbi.