Ring til os Åbent nu 70 22 66 00

Den ultimative rejse til Sydengland

Den ultimative rejse til Sydengland

Sydengland – Cornwall, Kong Arthur & engelsk romantik

10 dage fra 13.995 kr.

Sydengland er et bugnende skatkammer af spændende historie, mystiske legender og middelalderlige katedraler pakket ind i en smuk kulisse af bølgende bakkelandskaber og dramatiske kystlinjer.

Glæd dig til at opleve De Hvide Klipper ved Dover, katedralerne i Canterbury og Salisbury, romantiske middelalderlandsbyer og naturligvis sagnomspundne Stonehenge. Det bliver på mange måder en rejse tilbage i tiden, når vi besøger slagmarkerne for Slaget ved Hastings, og legenderne om Kong Arthur og ridderne om det runde bord bliver pludselig levende, når vi står midt i sagnenes kulisse i Cornwall – og hvis du nogensinde har læst Sir Arthur Conan Doyles Sherlock Holmes-roman ”Baskervilles Hund”, vil det være en sjov oplevelse at gå rundt i de selv samme omgivelser i Dartmoor, der inspirerede forfatteren til sin historie. Hyggelige kystbyer som Brighton, Eastbourne og Polperro kombineres med store naturoplevelser, og i Bath kan du fordybe både sjæl og legeme i de varme kilder og spændende fortællinger fra dengang byen lå i udkanten af romerriget.

Undervejs besøger vi steder, som man normalt ikke ser, og der er også afsat tid til egne oplevelser! Du får kort sagt Sydengland helt ind under huden på denne komplette rejse fra øst til vest!

Glæd dig fordi

  • dette er den komplette rejse til Sydengland
  • alle entréer og halvpension er inkluderet på hele rejsen
  • rejsen indeholder de største seværdigheder i Sydengland
  • du oplever det naturskønne Cornwall og Dartmoor
  • du besøger Stonehenge og oldtidsbyen Old Sarum
  • vi kommer på sporet af Kong Arthur i Winchester, Tintagel og Glastonbury
  • du oplever stedet, hvor Slaget ved Hastings fandt sted
  • vi besøger katedralerne i Canterbury og Salisbury
  • du oplever de hvide klipper ved Dover og Seven Sisters
Antal dage
10 dages rundrejse
Pris
Fra 13.995 kr.
Afrejse fra
København, Billund

Danmarks bedste rundrejse til Sydengland fordi

Programmet er spækket med unikke oplevelser, bl.a. besøg i The Great Hall i Winchester, UNESCO-fredede katedraler og fantastisk natur i Cornwall og Dartmoor

Du får Danmarks mest komplette rejse til Sydengland – og så er der inkluderet halvpension

Du kan rejse fra både Billund og København på alle afgange

Danmarks bedste rundrejse til Sydengland fordi

Bliv klogere på rejsen i denne video

Mød din rejseleder

Oplev Sydengland sammen med Brian

Rejseleder Brian Hansen har været rejseleder siden 2000, og du kan se frem til at få et fantastisk indblik i de mange interessante historier, der gemmer sig i de bølgende sydengelske landskaber. Brian glæder sig til at fortælle dig om den spændende engelske kultur og historie – og opleve den fantastiske natur
sammen med dig!


Læs mere om Brian Hansen

Oplev Sydengland med Birgitte

Rejseleder Birgitte Erhardt er journalist og du kan glæde dig til at opleve Sydengland sammen med hende, da hun ud over at formidle den spændende historie også sørger for at dele ud af sin store viden om arkitektur, kultur og litteratur, som naturskønne Sydengland er rig på.


Læs mere om Birgitte Ehrhardt

Rejseleder Birgitte Erharddt
Oplev Sydengland med Ole Fournais

Ole Fournais har en særlig forkærlighed for havekunstens historie og har stået bag utallige haverejser og kulturhistoriske rejser til bl.a. England. Kulturhistorien i fokus på Oles rejser, og som rejseleder sætter Ole en ære i at finde spændende og billedskønne steder, så du som gæst får usædvanlige oplevelser – gerne krydret med en lille overraskelse.


Læs mere om Ole Fournais

Oplev Sydengland med Kjeld Livoni

Kjeld Livoni har arbejdet i store dele af verden, og hans rejselyst er umættelig. Siden 2012 har Kjeld som rejseleder delt ud af sin store indsigt i og interesse for samfundsforhold og fremmede kulturer, heriblandt den engelske.


Læs mere om Kjeld Livoni

Oplev Sydengland med Christian Rosenberg

Christian Rosenberg har rejst verden tynd gennem sine mange år i rejsebranchen, hvor han også har stået for udviklingen og produktionen af mange rejser. Her har også England været et elsket rejsemål. På Christians rejser kan du glæde dig til at få en helt særlig lokalindsigt i England – leveret af en levende og passioneret formidler.


Læs mere om Christian Rosenberg

Dagsprogram

  • Dag 1 Ankomst til London, Canterbury Cathedral og Dovers hvide klipper

    Vi flyver til London, og når alle er ankommet sidst på formiddagen, kører vi sydpå mod grevskabet Kent og Canterbury. Canterbury er en af Sydenglands mest charmerende markedsbyer og hjemsted for en af Europas fineste katedraler, Canterbury Cathedral. Katedralen er blot en af flere bygninger i byen der er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er desuden et pragteksempel på gotisk arkitektur. Canterbury er desuden ærkebispesæde for den anglikanske kirke og dermed moderkirke for alle anglikanere verden over. Den første katedral blev grundlagt af Sankt Augustin af Canterbury i 602. Augustin var udsendt af paven i Rom for at samle de kristne i England og blev senere udnævnt til Englands første ærkebiskop. Katedralen blev færdiggjort i 1498 og er i dag en af de mest fascinerende katedraler i Europa. På vores tur rundt i katedralen kommer vi også helt tæt på stedets rige historie: det var her, ærkebiskoppen Thomas Beckett i 1170 blev myrdet af fire af kongens riddere, den Sorte Prins ligger begravet i kirken sammen med tidligere ærkebiskopper, og overalt er der mindesmærker for Englands middelalderlige militære sejre og bedrifter.

    Canterbury er dog også meget andet end katedralen, og byen er med sine middelalderlige gader, haver langs floden og den intakte bymur en af Sydenglands absolutte topattraktioner. Efter besøget i katedralen er der tid til at udforske Canterbury på egen hånd, inden vi kører videre sydpå mod Dover. Her strækker de hvide klipper sig 110 meter op i luften over en 13 kilometer lang kyststrækning. De hvide klipper ved Dover er blevet selve symbolet på England og er gennem tiden blevet beskrevet i romaner og sunget om i sange. Vi er her blot 30 kilometer fra den franske kyst, og på en klar dag kan Frankrig skimtes i det fjerne. Vi checker ind på vores hotel i Dover og spiser aftensmad på hotellet.

    Inkluderede måltider: Aftensmad

    Her bor du dag 1

    Dover Marina Hotel

    Dette hotel er placeret mindre end 1 minuts gang fra stranden og blot 10 minutters gang fra Dovers havn og centrum. Hotellets klassiske rammer tilb...

  • Dag 2 Byvandring i charmerende Rye og besøg i historiske Hastings

    Langs den sydengelske kyst ligger den ene idylliske landsby efter den anden. Efter morgenmaden forlader vi grevskabet Kent og kører mod den måske mest hyggelige landsby i Sydengland, Rye. Rye er med sine små, brolagte stræder, gamle Tudor huse og smalle, mystiske gyder indbegrebet af engelsk idyl. Det kan næsten føles som om, at tiden er gået i stå et sted i middelalderen, og de mange historier om smuglere, pirater og forfattere fra fortiden gør kun oplevelsen større. Vi går en lille tur i Rye, og der vil også være tid på egen hånd, inden vi fortsætter mod Hastings.

    Den 14. oktober 1066 fandt et af historiens mest afgørende slag sted. Slaget ved Hastings var afgørende for den normanniske erobring  af England, og selve slaget kan ses som den engelske nations fødsel. Baggrunden for den blodige konflikt var en tronarvingsstrid mellem den angelsaksiske konge Harold Godwinson og den normanniske hertug Vilhelm Erobreren – slaget er for øvrigt skildret på det berømte Bayeux-tapet, hvor man kan se, at Harold døde under kampene, da han fik en pil i øjet. Vi besøger slagmarken, det lille kapel som Vilhelm lod opføre på det sted hvor Harold døde og 1066 Battle of Hastings-centret. Efter besøget i Hastings fortsætter vi mod den hyggelige kystby Eastbourne, hvor vi skal bo de næste to nætter. Vi spiser middag på hotellet.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad

    Her bor du dag 2 & 3

    Best Western York House

    Det viktorianske York House har en betagende beliggenhed ved havet og byder på indendørs swimmingpool samt gratis WiFi. Hotellet ligger perfekt p...

  • Dag 3 Seven Sisters-klipperne og byvandring i Brighton

    De storslåede hvide kalkklipper Seven Sisters er et verdenskendt billede af den engelske kyst. Klipperne troner 104 meter over havets overflade over en strækning på fem kilometer. Klippeformationerne ligger ud mod den engelske kanal og er i flere spillefilm blevet brugt som stand-in for klipperne ved Dover. Vi gør stop ved et udsigtspunkt, så vi rigtigt kan nyde de prægtige klipper, inden vi fortsætter mod Sydenglands legendariske kystby, Brighton.

    Brighton er indbegrebet af engelsk kystby og er en af landets mest populære feriedestinationer. Byen har en speciel atmosfære, der udgøres af englændere på ferie, udvekslingsstudenter, et rigt kulturliv og en slags fordums charme, der leder tankerne hen på midten af 1950´erne. Havnefronten og den berømte mole fra 1899 er noget af det, der giver Brighton sin charme, og derudover bidrager også den berømte Royal Pavillion og de mange små gader ”The Lanes”. Vi går en tur gennem The Lanes til havnefronten og molen, og efter byvandringen er der tid på egen hånd – her kan det anbefales at gå en tur langs vandet og købe en gang fish & chips. Efter besøget i Brighton kører vi tilbage til vores hotel i Eastbourne, hvor vi spiser aftensmad.

    Inkluderede måltider:  Morgenmad og aftensmad.

  • Dag 4 Kong Arthurs runde bord i Winchester og oldtidsbyen Old Sarum

    Dagen står i myternes tegn, når vi besøger Winchester og den gamle oldtidsby Old Sarum. Den idylliske markedsby Winchester var i middelalderen en af de vigtigste byer i England og har fungeret som både bispesæde og de saksiske kongers hovedstad.

    Byens status i middelalderen understreges af, at Vilhelm Erobreren lod sig krone i både London og Winchester. Fortidens ekko mærkes den dag i dag særligt, når man går langs de små, middelalderlige gader og ser de flintbeklædte huse, og de mange statuer, mindesmærker og seværdigheder vidner overalt om to af Englands mest sagnomspundne konger, Alfred Den Store og Kong Arthur. Byen ligger desuden placeret i en floddal, hvilket betyder, at der løber et lille vandløb gennem byen, som er med til at gøre Winchester til et idyllisk åndehul.

    Ved ankomsten går vi en lille tur i middelalder-bykernen mod den store Winchester Cathedral. Kirken blev påbegyndt i 1079 og er med sit 170 meter lange kirkeskib Europas længste middelalderkatedral. Vi fortsætter mod ”Great Hall”, som er en del af byens gamle fæstningsværk. På væggen hænger det, der ifølge traditionen var Kong Arthurs runde bord, hvor han samledes med sine riddere – og naturligvis kommer vi til at høre om Kong Arthur-legenden på dette særlige sted.

    Lidt uden for Salisbury ligger oldtidsbyen Old Sarum. Old Sarum er en af de vigtigste oldtidsbyer i England. Byen stammer fra jernalderen og har været beboet af både romere, saksere og normannere. Det var her, at Salisburys første katedral lå, inden den blev flyttet til Salisbury i 1226. Vi besøger Old Sarum og får et indtryk af, hvordan dette spændende sted udviklede sig op gennem historien. Senere kører vi til vores hotel, der ligger lidt uden for Salisbury i nærheden af Stonehenge.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad.

    Her bor du dag 4

    Holiday Inn Salisbury-Stonehenge

    Holiday Inn Salisbury-Stonehenge er det hotel, der ligger nærmest Stonehenge. Alle værelser tilbyder moderne indretning og har faciliteter som gr...

  • Dag 5 Mysteriet Stonehenge og katedralen i Salisbury

    Kort efter morgenmaden kører vi til Salisbury Plain, hvor vi skal opleve et af Europas mest berømte fortidsminder, Stonehenge. Stonehenge består af 5–8 m høje stenportaler, der danner en cirkel. Man mener, at stenene har stået her i 3.500 – 5.000 år, men det er stadig et mysterium for videnskaben, hvad der ligger bag. Dog ved man, at de har eksisteret under druidernes storhedstid, og at man mødtes her til forskellige religiøse ceremonier, heriblandt fejringen af solhverv.

    Efter besøget ved Stonehenge fortsætter vi mod Salisbury, hvor vi gør et ophold. Midt i Salisbury står den store middelalderkatedral, som blev indviet i 1258 og blev brugt som inspiration til bogen ”Jordens Søjler” af Ken Follett. Her kommer vi til at opleve den enestående, engelske gotik for fuld udblæsning med talrige slanke søjler, fine udsmykninger hugget i granit og landets ældste, fungerende kirkeur. Den storslåede kirke blev bygget i perioden fra 1220 til 1258, og det tog blot 38 år at bygge dette mesterværk. I et sidekapel kan man se det verdensberømte “Magna Carta” fra 1215 – et dokument, som både kongen og adelen måtte sætte sit laksegl på, som en slags håndfæstning, og det betragtes i dag som forløber til mange af nutidens dokumenter om menneskerettigheder og forfatninger.

    Fra Salisbury fortsætter vi til vores hotel, hvor vi spiser aftensmad.

    Inkluderede Måltider: Morgenmad og aftensmad

    Her bor du dag 5

    The Passage House hotel

    Det elegante Passage House Hotel er beliggende i smukke omgivelser, med udsigt udover Teign floden. På hotellet kan du slappe af i spaområdet, el...

    • Bemærk

      Bemærk venligst, at på afgangen den 27 august 2020 bor vi denne dag på Devon Hotel.

  • Dag 6 Hedelandskaber i Dartmoor, Baskervilles Hund og idylliske Polperro i Cornwall

    Dagen begynder i et fortryllende landskab i Dartmoor National Park. Vi når parken ved bl.a. at køre gennem hyggelige omgivelser med stengærder, levende hegn og stråtækte huse. Nationalparken udgøres af et granitplateau dækket af moser og lynghede med stykker af grundfjeld stikkende op i landskabet. Derudover er landskabet drysset med stendysser, ruiner af bosteder og granitbrud, hvor også Dartmoor-ponyen blev brugt som arbejdshest. Og hvis du nogensinde har læst Sir Arthur Conan Doyles Sherlock Holmes-roman ”Baskervilles Hund”, vil det være en sjov oplevelse at gå rundt i de samme omgivelser, der inspirerede forfatteren til sin historie. Vi kører gennem nationalparken og gør flere stop undervejs, så vi kan nyde det smukke  landskab.

    Polperro ligger beskyttet mod havet i en lille bugt omgivet af klipper. Byen er en charmerende blanding af gamle fiskerhuse og små varehuse. I Polperro vil der være tid til en frokost på egen hånd, inden vi fortsætter mod vores hotel i Newquay-området. Vi spiser middag på hotellet.

    Inkluderede måltider:  Morgenmad og aftensmad

    Her bor du dag 6 & 7

    Kilbirnie Hotel

    Kilbirnie Hotel byder på en skøn udsigt over Atlanterhavet og tilbyder faciliteter som både indendørs og udendørs swimmingpool, et fuldt udsty...

    • Bemærk

      Bemærk venligst, at vi på dag 6-7 anvender forskellige hoteller afhængigt af datoen. På nogle afgange bor vi derfor på Hotel California, der ligeledes ligger i Newquay-området og som også er 3-stjernet.

  • Dag 7 Cornwall med kystbyen St Ives, St Michael's Mount og Englands vestligste punkt

    Vi kører sydpå gennem Cornwall og besøger kystbyen St Ives med de brostensbelagte gader, kunsthåndværkerbutikker, gallerier og forretninger. Byen ligger utroligt idyllisk på Englands sydligste spids, og har med sit helt specielle lys tiltrukket kunstnere fra nær og fjern, ganske som vor hjemlige Skagen. Overalt i byen er der stemningsfuldt, især i det smukke, gamle havnekvarter.

    Vi fortsætter vores dag i det smukke Cornwall med at køre mod St. Michaels Mount. St Michael’s Mount er en tidevandsø som ligger 300 meter fra kysten i Mounts Bay. Vi stopper ved kysten og ser ud mod St Michaels Mount.

    Derefter kører vi helt ud, hvor England hører op – til det forjættede Lands End, hvor vi går en tur ved de dramatiske klipper.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad

  • Dag 8 Tintagel Castle, Glastonbury Abbey og markedsbyen Wells

    Den vilde og uspolerede natur ved Tintagel danner en perfekt ramme om den mytiske Tintagel-fæstning. Borgruinen ligger ude i havet øverst på et forvredet klippeskær og er for evigt knyttet til legenden om Kong Arthur. Da munken Geoffrey of Monmouth i 1100-tallet nedskrev legenden om Kong Arthur var Tintagel stedet, hvor Arthur blev født. Normannerne udbyggede fæstningen, og det er resterne af den, vi ser i dag. Vi gør også et stop i den hyggelige lille landsby, inden vi fortsætter mod Glastonbury.

    Glastonbury er uløseligt knyttet til legenderne om Den Hellige Gral, Kong Arthur og den tidlige kristendom. Myterne omkring Glastonbury er mange, men særligt tre skiller sig ud: Ifølge legenden besøgte en ung Jesus nemlig Glastonbury! Josef af Arimatea, der var Jomfru Marias fætter, ejede en mine i området, og det er den kobling, der var genstand for Jesus-myten. I en anden legende beskrives det, hvordan Josef blev fængslet efter korsfæstelsen, men blev holdt mirakuløst i live af Den Hellige Gral. Den hellige Gral og lansen der spiddede Jesus på korset, blev senere fragtet fra Jerusalem til Glastonbury af Josef, og han grundlagde den første kirke på engelsk grund ved Glastonbury. Abbediet voksede op omkring denne kirke. Glastonbury har også mange referencer til Kong Arthur-myterne og i særdeleshed Avalon. Avalon var det mytiske sted, som Kong Arthur blev sejlet til efter sin død, og ifølge overleveringen er Glastonbury Avalon altså det sted,  Kong Arthur ligger begravet.

    Vi besøger også Glastonbury Abbey, der er englands første kristne bygning. Abbediet stammer fra 700-tallet og måske endda tidligere, og var det rigeste kloster i England. Klosteret blev udbygget frem til 1184, hvor det blev ødelagt af en stor brand. Vi ser resterne af abbediet og lader os fordybe i tiden omkring Jesu fødsel, myterne om Den Hellige Gral og Kong Arthur.

    Fra Glastonbury kører vi til den hyggelige by Wells. Midt i byen står den store gotiske katedral, der absolut er et besøg værd, og lige nord for katedralen finder vi Vicars’ Close, en perfekt bevaret vej flankeret af 1400-tals huse, i hvilke der stadig bor kirkeembedsmænd og degne. Syd for katedralen finder man det pompøse biskoppalads omkranset af en park og en imponerende forhave. Her kan man se byens ældre mænd spille kroket, og det er et skønt sted at gå en lille spadseretur, inden vi kører til vores hotel i Bristol. Vi spiser middag på hotellet.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad.

    Her bor du dag 8 & 9

    Hampton by Hilton Bristol

    Hampton by Hilton er placeret i hjertet af Bristol og tilbyder moderne værelser med eget badeværelse, TV og gratis WiFi. Hotellets populære pla...

    • Bemærk

      På afgangene den 16. maj og 11. juli 2019 bor vi på dag 8 og 9 på 4-stjernede Doubletree by Hilton Hotel i Bristol.

  • Dag 9 Oplevelser i Bath med underjordiske badeanstalter

    Byens navn afslører, hvad det i sin tid drejede sig om. De romerske bade i Bath kan dateres tilbage til år 75, og de hører til de bedst bevarede i verden. De varme kilder, der har en konstant temperatur på 46,5 grader, har dog været kendt langt tidligere for deres gode virkning på helbredet. Vi oplever de enestående, underjordiske badeanstalter fra forskellige århundreder og får en historisk fortælling fra udkanten af romerriget.

    Der bliver også tid til shopping eller oplevelser på egen hånd. Besøg evt. det moderne spa-center Thermae Bath Spa, hvor du som de gamle romere kan opleve den velgørende effekt, Englands eneste varme kilder giver kroppen. Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til Bristol. Vi spiser middag på hotellet.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og aftensmad.

  • Dag 10 Kongeslottet i Windsor, universitetsbyen Eton og hjemrejse fra London

    Vi forlader Bristol og kører direkte til kongebyen Windsor. Her er den store attraktion slottet, der blev grundlagt af Vilhelm Erobreren omkring år 1070. Slottet er blevet om- og tilbygget gentagne gange og er i dag den største beboede borg i verden. Dronning Elizabeth 2. tilbringer gerne sine weekender på Windsor Castle fremfor på Buckingham Palace, og det skyldes i særdeleshed Windsor Great Park – et jagt- og naturområde på næsten 200 ha. På den modsatte side af floden ligger universitesbyen Eton, som med sine mange fakulteter byder på ærkeengelsk universitetsatmosfære. Vi stopper ved Windsor Castle, går en tur ved slottet og videre over floden til Eton, inden bussen henter os og kører os til lufthavnen.

    Inkluderede måltider: Morgenmad

Hent det samlede rejseprogram her

Priser & afgange

Prisen inkluderer

  • Fly inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf- program (værdi kr. 750)
  • Overnatning i dobbeltværelse på gode 3- og 4-stjernede hoteller
  • 9 x morgenmad og 9 x aftensmad
  • Besøg i Canterbury- og Salisbury-katedralerne
  • Besøg ved de hvide klipper i Dover og Seven Sisters
  • Rundvisning på 1066 Battle of Hastings
  • Byvandring i Brighton, Eastbourne og markedsbyen Wells
  • Besøg i The Great Hall i Winchester
  • Nationalparken Dartmoor
  • Rundvisning ved Stonehenge og oldtidsbyen Old Sarum
  • Besøg i den maleriske havneby Porpello
  • Cornwall med Lands End, St. Ives og Tintagel-fæstningen
  • Rundvisning på Glastonbury-abbediet
  • Byrundtur i Bath med de romerske bade
  • Dansk rejseleder

Tillæg

  • Enkeltværelsestillæg kr. 2.695
  • Administrationsgebyr kr. 125
Dato Varighed Rejseleder Afrejselufthavn Pris pr. person Bestilling

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale, og vi har med succes arrangeret rundrejser i 25 år, så vi ved, hvad de bedste rundrejser skal indeholde.
Det er din rejse – og vores passion at arrangere den, og derfor skal du vælge en Risskov-rundrejse:

  • Vi krydrer de største seværdigheder med overraskende, lokale oplevelser
  • Vi er kendt for indholdsrige rundrejser med meget inkluderet
  • Vores gode jyske købmandsskab sikrer dig høj kvalitet til en attraktiv pris
  • Vores erfarne og passionerede rejseledere brænder for at dele ud af deres store viden
  • Vi er fleksible og forlænger gerne rejsen på egen hånd
  • Vi leverer en tryg, veltilrettelagt og uforglemmelig rejseoplevelse
  • Vi har et stort udvalg af rundrejser til hele verden

Læs mere om rundrejser med dansk rejseleder her

Alt det praktiske

  • Praktisk information ved bestilling af rejse

    På hjemmesiden er den praktiske information begrænset til det, der er nødvendigt og relevant for at træffe beslutning om en rejse og om rejsemålet.

    Når din rejse er bestilt, vil du sammen med din ordrebekræftelse og efterfølgende rejsedokumenter modtage ekstra information, gode råd samt vejledning, der forholder sig specifikt til din rejse.

    Læs mere i vores generelle rundrejsebestemmelser her.

  • Inden du rejser til England

    Pas og visum

    Pas skal medbringes som ID ved flyrejser og være gyldigt under opholdets varighed.

    Det anbefales at medbringe en kopi af pas og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefon.

    Toldregler

    De aktuelle regler for, hvad du må bringe med hjem fra udlandet, kan du læse om på www.borger.dk’s hjemmeside her.

    Vær opmærksom på, at væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler og lignende) kan blive konfiskeret ved flyskift, endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at du venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Rejseforsikring

    På enhver udlandsrejse har du behov for en god rejseforsikring, som dækker i forbindelse med akut opstået sygdom mv. Risskov Rejser samarbejder med Europæiske ERV, som er specialiseret i rejseforsikringer og tilbyder produkter med dækninger, som hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

    Medicin

    Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Krav til fysisk formåen

    Som udgangspunkt skal alle rejsende være selvhjulpne. Vores rejser er generelt ikke egnet for gangbesværede, da mange seværdigheder opleves til fods og kræver, at du er i stand til at gå min. 5 km dagligt.

    Valuta og kreditkort

    Møntfoden er pund sterling (GBP), der kan hæves i automater i de fleste byer. Alle gængse internationale kreditkort kan bruges, men enkelte steder tager man ikke mod kreditkort. Det er en god idé at medbringe flere kreditkort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre kortet.

  • Lokale forhold

    Tidsforskel

    England er 1 time bagud i forhold til Danmark.

    Transport

    Bemærk, at der er begrænset plads til håndbagage på busrejser. Håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og andre bløde beklædningsdele.

    Drikkepenge

    Det er almindeligt at give drikkepenge til personer, der arbejder i servicebranchen. På restaurant og café er drikkepenge ofte inkluderet. Såfremt det ikke er inkluderet, er det kutyme at give 10 % af regningens beløb i drikkepenge. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge. På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører og restaurantpersonale ved de måltider, der er inklusiv i rejsens pris. Sammen med rejsedokumenterne sender vi information om, hvad vi vurderer som et passende beløb på den pågældende rejse, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris, og det skal understreges, at drikkepenge er frivillige.

    Hoteller

    Vi har som hovedregel valgt 3- og 4-stjernede hoteller på vores rundrejser, men da udenlandske hoteller ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en anelse lavere standard. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Sikkerhed

    Det er en god idé at opbevare værdigenstande i en sikkerhedsboks på værelset eller i receptionen. Enkelte hoteller tager betaling for brug af sikkerhedsboks. Lommetyve er primært et storbyfænomen – også i England. Gå derfor ikke med pengepung i baglomme, åben taske eller rygsæk.

    Elektricitet

    England benytter 240 volt, og trebens-stik er standard. Derfor anbefales det at medbringe adapter.

    Mobiltelefon og Wi-Fi

    Det er sædvanligvis dyrt at bruge en dansk mobiltelefon uden for Danmark, bortset fra rejse i EU-lande, hvor der er indført roaming til hjemmetakst, således at du kan ringe, sende sms og bruge datatjenester uden ekstra omkostninger. Rejser du uden for EU, er internettelefoni den billigste løsning, og der er adgang til gratis Wi-Fi på de fleste hoteller. Landekode til Danmark ved opkald fra udlandet er +45 før telefonnummeret.

    Mad og drikke

    De engelske pubber er en institution i sig selv; det er her mange mennesker mødes efter arbejde. På langt de fleste pubber serveres en lang række engelske og udenlandske øl, og derudover serveres varme retter på pubberne – såkaldt ”pub food”.

    Det engelske køkken har i mange år haft et kedeligt ry, men dette har heldigvis ændret sig. Af klassiske engelske retter kan nævnes Yorkshire pudding, pølseretten Toad in the hole og lammeretten Lancashire hotpot. I alle engelske byer findes ligeledes gode fish’n’chips-restauranter. Five o’clock tea er en hel engelsk institution. Her serveres der scones med marmelade og curd og god engelsk te. Englands koloni-fortid betyder, at der i langt de fleste byer findes gode indiske og kinesiske restauranter.

    Man kan drikke vandet fra vandhanen i hele Storbritannien.

    Rygning

    Rygning i bussen er ikke tilladt. Ligeledes vil der på de fleste restauranter, hoteller, strande og offentlige områder være rygeforbud. Rejselederen vil naturligvis informere om de aktuelle rygeregler ved ankomst.

  • Gode råd

    Bagage

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks. pakkes medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj gerne i håndbagagen. Temperaturen kan svinge en del, så det anbefales at medbringe en let jakke og regnjakke. Da du besøger byer og arkæologiske steder, anbefales det desuden at medbringe fornuftigt fodtøj.

    Idéer til indkøb

    Overalt i England kan købes souvenirs præget med Union Jack. Derudover kan det anbefales at købe engelsk te fra specialforretninger. De fleste museer har tilknyttet forretninger, hvor man med fordel kan købe reproduktioner af kendte kunstværker og souvenirs af en høj kvalitet.

    Nogle museer giver rabat til studerende og ældre, så medbring gerne billeddokumentation. Aldersgrænserne kan variere.

  • Fakta

    • Statsform: England er del af Storbritannien og har konstitutionelt monarki.
    • Hovedstad: London med 8,1 mio. indbyggere.
    • Befolkning: 55,3 mio. indbyggere. Hele Storbritannien 65,6 mio. indbyggere.
    • Religion: 53 % protestanter, hovedsagelig anglikanere, 10 % romerske katolikker, 2,6 % muslimer, 34,4 % andre (hele Storbritannien).
    • Sprog: Officielle sprog er engelsk, ellers tales walisisk, gælisk samt de emigrerede folkeslags egne sprog.
    • Areal: 130.345 km² – Skotland, Wales og Nordirland ikke medregnet (Danmark 43.094 km²).
    • Klima: England har maritimt, tempereret klima. Det betyder, at vintertemperaturerne sjældent kommer langt under frysepunktet, og at vejret typisk er fugtigt og omskifteligt. Englands milde vejr hænger bl.a. sammen med den lune Golfstrøm, der går forbi.

Trustpilot