Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Moraine Lake, Canada - Risskov Rejser

Inkl. tur med “snocoach” til Athabasca- gletsjeren

Det bedste af det vestlige Canada

 11 dage fra kr. 24.995

Om rejsen

11 dage med det bedste af det vestlige Canada, hvor naturen mange steder er lige så uberørt, som da pelsjægere og guldgravere tog ud for at finde lykken. Det ser vi blandt andet på den historiske Hat Creek Ranch, der skød op under guldfeberen i 1870’erne, og i den hyggelige bjergby Whistler, har du god tid til at tage ud i naturen og opleve de storslåede landskaber. Denne rundrejse i Canada indeholder også mange af de kendte naturscenerier i Rocky Mountains, hvor du blandt andet kan glæde dig til en betagende køretur forbi gletsjere, søer og vandfald på den spektakulære Icefields Parkway, der forbinder nationalparkerne Banff og Jasper.

Rejsen slutter på bedste vis med god tid i den smukke storby Vancouver, hvor der både venter en spændende byrundtur og tid til at opleve på egen hånd. Vancouver byder på et væld af kulturelle tilbud – og er du ikke blevet mæt af den fantastiske canadiske natur, kan du også nyde godt af, at Vancouver ligger særdeles naturskønt med optimale betingelser for ekstra naturoplevelser.

Glæd dig fordi

  • naturoplevelserne i de kendte nationalparker er storslåede
  • du ser de flotteste søer i Rocky Mountains, bl.a. Lake Louise
  • du kommer med ”snocoach” til Athabasca-gletsjeren
  • du oplever hyggelige Whistler med flot natur og god shopping
  • i Vancouver er der både spændende guidet byrundtur og tid til at opleve byen i eget tempo
  • vi har sammensat et spændende udvalg af ekstraoplevelser i Vancouver

Kom med til inspirationsmøde

Mød din rejseleder

Rejseleder Kirsten Daubjerg
Oplev Canada med Kirsten Daugbjerg

Kirsten Daugbjerg har siden sin tidlige ungdom rejst meget overalt i verden, og hun har boet og haft spændende jobs i udlandet. Kirsten har været højskolelærer og har i den forbindelse beskæftiget sig med sprog og fremmede kulturer.


Læs mere om Kirsten Daugbjerg

Rejseleder Kirsten Daubjerg
Oplev Canada med Kirsten Daugbjerg

Kirsten Daugbjerg har siden sin tidlige ungdom rejst meget overalt i verden, og hun har boet og haft spændende jobs i udlandet. Kirsten har været højskolelærer og har i den forbindelse beskæftiget sig med sprog og fremmede kulturer.


Læs mere om Kirsten Daugbjerg

Dagsprogram

  • Dag 1 Afrejse fra Danmark, ankomst til Calgary og videre til Banff

    Først på aftenen ankommer vi til Calgary i provinsen Alberta. Vi kører direkte vestpå, halvanden times tid, til byen Banff, som er vores base for de næste dages oplevelser.

    Her bor du dag 1 & 2

    Banff Ptarmigan Inn

    Hotellet er beliggende centralt i Banff Nationalpark, så den bjergtagende canadiske natur er lige uden for døren. På hotellet er der både morge...

    • Bemærk

      Bemærk venligst, at hotellet på dag 1 og 2 er udskiftet med et andet hotel af tilsvarende standard (Inns of Banff) på afgangen 5/9 2019.

  • Dag 2 Storslåede naturoplevelser i Banff bl.a. Lake Louise og tur med svævebane

    En dag med storslåede naturoplevelser i Banff National Park, som er Canadas første nationalpark. Den blev oprettet allerede i 1885, og årsagen var de varme, mineralholdige kilder, der findes i området. Naturen er rå og uspoleret, og søerne i Rocky Mountains med de eventyrlige farver er et helt kapitel for sig.

    En af de flotteste søer er Lake Louise, der oprindeligt – meget betegnende – hed Emerald Lake på grund af sin dybgrønne farve. Søen ligger omkranset af skove og var engang udflugtsmål for den nye jernbanes rejsende. De høje bjerge med snedækkede tinder tiltrak også mange vovehalse, der har måttet lade livet i forsøget på at nå til tops, og i 1920’erne blev Chateau Lake Louise et populært rekreationssted. På formiddagens sightseeing får vi naturligvis den smukke sø at se.

    Rejsens måske flotteste udsigt får du, når vi tager med svævebanen til toppen af Sulphur Mountain, hvorfra der er en storslået udsigt over Bow Valley og floden, der snor sig mellem bjergene.

    Eftermiddagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Du kan f.eks. slappe af i de varme kilder i Cave & Basin Centennial Centre, tage med på en sejltur på Lake Minnewanka eller følge en af de mange afmærkede vandrestier og få fredfyldte naturoplevelser.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 3 Langs spektakulære Icefields Parkway og tur med "snocoach"

    Denne dag koncentrerer sig om Icefields Parkway, som er vejen, der forbinder nationalparkerne Banff og Jasper. Det er 230 km med de flotteste naturscenerier og med gode chancer for at komme til at se en bjørn eller to i vejkanten. Icefields Parkway snor sig mellem forrevne bjerge, forbi gletsjere, søer og vandfald og i højderne over de to pas The Bow og Sunwapta. Vi stopper flere steder i løbet af dagen og nyder naturen, bl.a. ved Columbia Icefields, der er det største gletsjerområde i Nordamerika og består af otte gletsjere. Her kommer du med på en tur med ”snocoach” til Athabasca-gletsjeren og kommer til at stå på sne, der faldt for 400 år siden – og det er tankevækkende, at iskappen visse steder er mere end 350 m tyk!

    Dagen slutter i byen Jasper, der ligger i nationalparken af samme navn og med udsigt til bjerget Edith Cavell. Jasper National Park er næsten dobbelt så stor som Banff, og den er mere dyrerig end de andre parker i Rocky Mountains.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 3

    Best Western Jasper Inn & Suites

    Best Western Jasper Inn & Suites ligger i hjertet af Jasper Nationalpark og tilbyder spisning på stedet til både morgen- og aftensmad. Hotell...

  • Dag 4 Kørsel gennem smukke landskaber og Rocky Mountains

    Dagen i dag indeholder en del kørsel og dermed også muligheden for at få set en masse forskellige landskaber. Fra Jasper følger vi ruten Yellowhead Highway over Yellowhead Pass, og snart er det muligt at se Mount Robson, der med sine 3.954 m er det højeste bjerg i de canadiske Rocky Mountains. Ved Mount Robson-besøgscenteret gør vi et stop, og der bliver tid til at strække benene og se den smukke natur.

    Herefter kører vi sydpå mod Kamloops, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. Byen ligger ved Thompson River og var oprindeligt et naturligt samlingssted for fiskere og pelsjægere, der ønskede at afsætte deres varer. Byens jernbane kom til i 1885 og er siden da blevet et trafikknudepunkt. På grund af byens strategiske placering er den vokset stærkt siden 1960’erne og er nu et centrum for skov- og landbrug.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 4

    The Thompson Hotel, Kamloops

    The Thompson Hotel har indendørs swimmingpool, to restauranter og tilbyder gratis WiFi. Har du lyst til en cykeltur i området, stiller hotellet d...

  • Dag 5 Guldfeberhistorie på Hat Creek Ranch

    Fra Kamloops kører vi vestpå mod Whistler. Vi gør stop ved Historic Hat Creek Ranch i nærheden af Cache Creek. Den historiske ranch fra 1870’erne skød op under guldfeberen, og vi tager et kig på de originale bygninger og hører om livet, der engang udspillede sig.

    Vi snor os videre ad Duffey Lake Road og ankommer først på aftenen til den charmerende bjergby Whistler, hvor vi har to overnatninger. Whistler har flere gange været kåret til den bedste skidestination i Nordamerika. Byen har udviklet sig, og i dag er det en helårsdestination med god shopping, hyggelige restauranter og et væld af aktiviteter i den fantastiske natur, der omkranser byen. I 2010 var Whistler vært for de Olympiske Vinterlege, og år efter år bliver Whistler kåret som Nordamerikas bedste skisportssted, men også om sommeren er her dejligt.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 5 & 6

    Aava Whistler Hotel

    Hotellet ligger kun en lille gåtur fra byen Whistler, hvor du blandt andet kan opleve mange forskellige spisesteder. De komfortable værelser har ...

    • Bemærk

      Bemærk venligst, at hotellet på dag 5 og 6 er udskiftet med et andet hotel af tilsvarende standard (Pinnacle Hotel Whistler) på afgangen 5/9 2019.

  • Dag 6 Dagen fri i Whistler med tid til vandreture og naturoplevelser

    Dagen er afsat til, at man på egen hånd kan nyde Whistler og de mange aktiviteter, byen har at byde på. Der er et væld af vandreture omkring Whistler Village og også mulighed for at udforske området på cykel. Svævebanen Peak-2-Peak, der forbinder Mt Whistler og Blackcomb, er verdens længste og byder på en fænomenal udsigt. Turen kan købes på stedet.

    Om sommeren har langt de fleste af byens restauranter udendørsservering, og er du vininteresseret kan Barefoot Bistro anbefales. Deres køkken er meget anerkendt, og så har de en vinkælder, der tæller 20.000 flasker!

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 7 Sea-to-Sky Highway mod Vancouver ved Stillehavet

    Vi tager afsked med Whistler og følger Sea-to-Sky Highway med de flotte udsigter til fjorde og sneklædte bjerge til Vancouver.

    Vancouver har en usandsynligt smuk beliggenhed ved Stillehavet, og siden 1950’erne har der været strenge krav til bebyggelse, så man bevarer de smukke udsigter og grønne områder. Byplanlæggere har begået den genistreg at lade skyskrabere spille med i byens grønne image ved at bygge dem i grønligt glas, der spejler havet og bjergene. Vancouver arbejder nu på at blive verdens grønneste by og er en af de få storbyer, hvor man kan se skyskrabere med træer på taget, og hvor naturoplevelserne er inden for rækkevidde.

    Rejselederen giver en introduktion til byen og tips og idéer til steder at besøge. Derefter er der tid til selv at begive sig rundt i byen.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 7-10

    The Listel Hotel Vancouver

    The Listel Hotel Vancouver er placeret i gåafstand til Stanley Park, og er du sulten har du mulighed for at besøge hotellets restaurant, som serv...

  • Dag 8 Sightseeing i smukke Vancouver

    Om formiddagen tager vi på byrundtur, der bl.a. går til Stanley Park, der er et 400 ha stort naturområde med 10 km kystlinje, strande, udsigtspunkter og vandrestier og ikke mindst en berømt samling af totempæle. Vi går på opdagelse i den hyggelige bydel Gastown med de brostensbelagte gader og gamle lygtepæle og ser dampuret, der sender kaskader af damp afsted hver time. Næst efter engelsk er kinesisk det mest talte sprog i storbyen, og byens Chinatown er en oplevelse, der pirrer sanserne, og den oplevelse når vi også.

    Eftermiddagen er afsat til egne eventyr. Du kan eksempelvis gå en tur i Stanley Park, der er byens store grønne område, der bruges flittigt af beboere og turister. Følg bl.a. en af stierne i parken, der ligger ud til vandet og som starter ved Fairmont Waterfront.

    Om aftenen arrangerer rejselederen fælles middag for de gæster, der har interesse (for egen regning).

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 9 En hel dag til at udforske Vancouver

    En dag på egen hånd i Vancouver. Vores rejseleder er naturligvis behjælpelig med tips, idéer og det praktiske.

    En idé kunne være at tage en tur med svævebanen til toppen af Grouse Mountain. Efter kun otte minutter er du oppe i højderne og bliver præsenteret for en spektakulær udsigt over Vancouver, og udsigten understreger storbyens storslåede beliggenhed. Hvis du vil shoppe, er hovedgaden Robson, bydelen Gastown og Granville Island oplagte muligheder.

    Når det bliver frokosttid, så stil dig op i køen ved de små foodtrucks, hvor folk stimler sammen om dampende varme retter serveret fra f.eks. en lille campingvogn. Du kan finde et godt udvalg af foodtrucks i området bag Vancouver Art Gallery, og det er ikke substandard fast food, du får serveret!

    Andre idéer kunne være en af vores spændende tilkøbsudflugter, der tæller besøg på Vancouver Island, en guidet cykeltur i området, hvalsafari eller sightseeing fra luften. Se beskrivelserne nedenfor (skal bestilles og betales sammen med rejsen).

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Tilkøbsmuligheder

    Guidet cykeltur i Stanley Park

    Denne guidede cykeltur fører rundt i den berømte Stanley Park, hvor du cykler med havet på den ene side, og regnskov og vilde blomster på den anden side. Turen foregår i et stille og roligt tempo i fladt terræn, og der vil være flere stop undervejs, hvor guiden vil fortælle om parken og byen. Ruten er 9-10 km.

    Kr. 345 pr. person

    Dagstur til Victoria & Butchart Gardens

    Nyd en dag der byder på oplevelser i Vancouver Island og dejligt cruise rundt mellem de smukke Gulf Islands. Først venter en smuk flyvetur med vandflyver til Victoria, der er hovedbyen på Vancouver Island. Her oplever du den smukke botaniske have Butchart Gardens, og der bliver også tid til at gå på opdagelse ved Victorias havnefront og downtown-bydel. Derudover kan du glæde dig til et cruise rundt i farvandet mellem Vancouver og Vancouver Island, der byder på de smukke øer Gulf Islands. Varighed 11-12 timer.

    Kr. 995 pr. person

    Se Vancouver og Gulf Islands fra oven

    Tag med på en prisbelønnet tur med vandfly langs kysten ved Vancouver. Ruten byder på de smukkeste landskaber ved Gulf Islands, der ligger i strædet mellem fastlandet og Vancouver Island, og det er fascinerende at se de små hyggelige byer, der ligger strøet ud over øerne. Vandflyveren letter og lander flere steder undervejs, fx Salt Spring Island og Maple Bay på Vancouver Island. Varighed cirka 3 timer.

    Kr. 1.295 pr. person

    Hvalsafari ved Vancouver og San Juan Islands

    Hop om bord og nyd en fuld guidet tur ud på vandet. De næste timer sejles der rundt på udkig efter spækhuggere, vågehvaler, pukkelhvaler, gråhvaler, delfiner, sæler og søløver. Og er heldet med dig, kan du også se ørne. Turen foregår med overdækket speedbåd, der beskytter mod elementerne, men det er alligevel fornuftigt at medbringe vindjakke, sweater, lange bukser og fornuftigt fodtøj. Der er toiletfaciliteter om bord. Husk at medbringe madpakke eller snacks til turen, hvis du ønsker noget at spise. Varighed cirka 4,5-6,5 timer.

    Kr. 775 pr. person

  • Dag 10 Tid til de sidste oplevelser i Vancouver og hjemrejse

    Efter et par begivenhedsrige dage i Vancouver er det tid til at drage hjemad. Om morgenen kører vi til lufthavnen og vender hjem mod Danmark.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 11 Ankomst til Danmark
Hent det samlede rejseprogram her

Det siger gæsterne om rejsen

Priser & afgange

Prisen inkluderer

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
  • 9 x morgenmad
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
  • Naturoplevelser i Banff National Park med besøg ved Lake Louise
  • Svævebanetur til Sulphur Mountain
  • Tid til naturopelevelser i Whistler
  • Tur med snocoach til Athabasca-gletsjeren
  • Besøg på den historiske Hat Creek Ranch
  • Byrundtur i Vancouver og god tid til at udforske byen på egen hånd
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 8.995
  • ETA: CAD 7 (betales direkte på nettet inden afrejse)
  • Drikkepenge til chauffør, beregn ca. CAD 3-5 pr. dag pr. person
Dato Varighed Rejseleder Afrejselufthavn Pris pr. person Bestilling
  • 18 juli 2019 11 dage København Kr. 27.995 Bestil Se detaljer Skjul detaljer
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Toronto Intl 18/07-2019   kl. 11:05 18/07-2019   kl. 13:05
      Toronto Intl - Calgary 18/07-2019   kl. 15:05 18/07-2019   kl. 17:13
      Vancouver - Toronto Intl 27/07-2019   kl. 10:00 27/07-2019   kl. 17:30
      Toronto Intl - København 27/07-2019   kl. 19:25 28/07-2019   kl. 08:50
      Se flytider
  • 05 september 2019 11 dage København
    Aalborg
    Kr. 24.995 Bestil Se detaljer Skjul detaljer
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Mellemlanding 05/09-2019   kl. 00:00 05/09-2019   kl. 00:00
      Mellemlanding - Calgary 05/09-2019   kl. 00:00 05/09-2019   kl. 00:00
      Vancouver - Mellemlanding 14/09-2019   kl. 00:00 15/09-2019   kl. 00:00
      Mellemlanding - København 15/09-2019   kl. 00:00 15/09-2019   kl. 00:00
      Se flytider
    • Afrejse fra Aalborg

      + Kr. 1.250 per person Bestil
      Flytider
      Aalborg - København 05/09-2019   kl. 00:00 05/09-2019   kl. 00:00
      København - Mellemlanding 05/09-2019   kl. 00:00 05/09-2019   kl. 00:00
      Mellemlanding - Calgary 05/09-2019   kl. 00:00 05/09-2019   kl. 00:00
      Vancouver - Mellemlanding 14/09-2019   kl. 00:00 15/09-2019   kl. 00:00
      Mellemlanding - København 15/09-2019   kl. 00:00 15/09-2019   kl. 00:00
      København - Aalborg 15/09-2019   kl. 00:00 15/09-2019   kl. 00:00
      Se flytider
    • Bemærk

      Bemærk venligst, at der er hotelændringer på dag 1-2 og dag 5-6 i forhold til det beskrevne i dagsprogrammet – se navne på de ændrede hoteller i dagsprogrammet i feltet under de eksisterende hotelbeskrivelser.

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale, og vi har med succes arrangeret rundrejser i 25 år, så vi ved, hvad de bedste rundrejser skal indeholde.
Det er din rejse – og vores passion at arrangere den, og derfor skal du vælge en Risskov-rundrejse:

  • Vi krydrer de største seværdigheder med overraskende, lokale oplevelser
  • Vi er kendt for indholdsrige rundrejser med meget inkluderet
  • Vores gode jyske købmandsskab sikrer dig høj kvalitet til en attraktiv pris
  • Vores erfarne og passionerede rejseledere brænder for at dele ud af deres store viden
  • Vi er fleksible og forlænger gerne rejsen på egen hånd
  • Vi leverer en tryg, veltilrettelagt og uforglemmelig rejseoplevelse
  • Vi har et stort udvalg af rundrejser til hele verden

Læs mere om rundrejser med dansk rejseleder her

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til Canada

    Hvordan er reglerne for pas og visum til Canada?

    Danske statsborgere skal ikke have visum til Canada, når opholdet er på under 90 dage. Dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse.

    ETA – indrejsetilladelse til Canada

    For alle rejsende til Canada kræves der en indrejsetilladelse (ETA). Dette gælder også, selv om man kun mellemlander i Canada. Det koster pt. CAD 7 og gælder i 5 år, eller til ens pas udløber. Du skal bruge pas, kreditkort og en e-mailadresse for at søge om indrejsetilladelse. Det tager ca. 5 minutter at søge, og du får en bekræftelse med det samme. Du kan søge indrejsetilladelse via dette link: https://onlineservices-servicesenligne.cic.gc.ca/eta/welcome?lang=en&_ga=1.134940981.552708448.1445597136

    Regler for indrejse til Canada med børn under 18 år

    Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der bl.a. gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Reglerne er meget specifikke og de kan læses her: http://www.cic.gc.ca/english/visit/minors.asp

    Ud over ETA-tilladelsen, forældreerklæringen og andre relevante dokumenter jf. ovenstående link, er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

    Bemærk også – rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk.

    Vi tager forbehold for ændringer – sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den canadiske ambassades hjemmeside.

    Hvordan er toldreglerne i Canada?

    Det er forbudt at indføre f.eks. frugt, grøntsager og planter til Canada. For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra Canada – se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”). Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler), endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne, blive konfiskeret. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Medicin & vaccinationer inden rejsen til Canada

    Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til Canada. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk, denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Skal jeg have en rejseforsikring inden rejsen til Canada?

    Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

    Hvad er valutaen i Canada?

    Valutaen er canadiske dollars (CA$), og det anbefales altid at have kontanter på sig på rejsen bl.a. af hensyn til drikkepengesystemet. Overalt er det muligt at benytte internationale kreditkort, og der er hæveautomater mange steder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Du skal være opmærksom på, at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet – dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Hvad er tidsforskellen i Canada?

    Canada har seks tidszoner. Eksempelvis er østkysten 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkysten 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid.

    Hvordan kommer jeg rundt i Canada?

    Vi lægger vægt på, at busserne har en god standard, og de har naturligvis aircondition. Bemærk at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen. Håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og anden beklædning.

    Hvad er reglen om drikkepenge i Canada?

    Det er almindeligt at give drikkepenge i Canada. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne canadiske skik. På restauranter lægger man typisk 15-20 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til). Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende, og stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager).  På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 75$ pr. rejsedeltager, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund, har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hvordan er sikkerheden i Canada?

    Canada er et land med lav kriminalitet, men alligevel anbefales det at udvise forsigtighed, hvor der er mange mennesker samlet, f.eks. i lufthavne. Hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen.

    Skal jeg medbringe en adapter til Canada?

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Flade amerikanske stik bruges overalt, og det er nødvendigt at medbringe en ”adapter”. En adapter kan købes i elforretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. Canada bruger 110/120 volt, og kan udstyr ikke omstilles fra vores 220 volt, arbejder det kun på halv kraft, og opladning tager derfor længere tid.

    Hvad koster det at ringe fra Canada?

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i Canada, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så køb et taletidskort Canada eller benyt internet-telefoni. Tast 0011 45 inden telefonnummeret, hvis du skal ringe hjem til Danmark. Der er adgang til internettet på mange hoteller, og internetcafeer er udbredt.

    Hvordan er maden og vandet i Canada?

    Drikkevandet i Canada er blandt det bedste i verden. Nationaldrikken er øl, og der findes et væld af lokale bryggerier der brygger velsmagende øl. Man kan altid finde øl fra de to store bryggerier Molson og Labatt. Der dyrkes glimrende vine i Canada, f.eks. i Okanagan Valley i British Columbia og på Niagara Peninsula i Ontario. De to områder tegner sig for 80 % af landets vinproduktion. Canadas multi-etniske befolkningssammensætning afspejler sig i landets madkultur, og man kan stort set komme helt verden rundt rent kulinarisk. Men hvad der er på menukortet, er også bestemt af, hvor i landet man befinder sig. Ved kysterne er det f.eks. retter med helleflynder, laks, torsk, kæmperejser og hummer, og i præriestaterne er det saftige bøffer.

    Hvad er reglerne om rygning i Canada?

    Flere og flere offentlige områder i Canada bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra provins til provins, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde.

    Hvad er den lokale skat i Canada?

    Vær opmærksom på, at priserne i Canada næsten altid er uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra provins til provins, men du skal regne med, at der lægges 5 – 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet.

  • Gode råd

    Generelt information om rejsen til Canada

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. Da vi befinder os i bjergene en del af tiden, har man, især om morgenen, brug for en varm trøje og en let jakke. Det er ikke ualmindeligt, at der i juli måned er 7 grader om morgenen og 25-28 grader over middag. Det kan anbefales at købe myggespray i Canada, da det er mere effektivt end det danske.

  • Fakta om Canada

    Fakta om Canada

    • Statsform: Konstitutionelt monarki. Forbundsstat bestående af 10 provinser og 3 territorier
    • Hovedstad: Ottawa med ca. 947.000 indbyggere
    • Største by: Toronto med 2,8 mio. indbyggere
    • Befolkning: 35,6 mio. indbyggere
    • Sprog: Engelsk og fransk
    • Areal: 9.984.670 km²
    • Nationaldag: 1. juli
    • Højeste bjerg: Mount Logan i Yukon (6.050 m)
    • Længste flod: Mackenzie River (1.738 km)
    • Første nationalpark: Banff National Park 1885
    • Verdens længste grænse: 8.891 km – mellem Canada og USA
    • Mål, vægt & temperatur: Canada bruger metersystemet. Temperaturen måles i Celsius.