Ring til os Åbent nu 70 22 66 00

Store oplevelser til superpris!

Store oplevelser til superpris!

USA's betagende vestkyst

11 dage fra 16.995 kr.

Følg med på en rundrejse i det vestlige USA med dansk rejseleder og få de bedste oplevelser i staterne Californien og Nevada. Du kommer til nogle af landets mest imponerende nationalparker og bliver betaget af de fascinerende landskaber i Yosemite, de øde strækninger i Death Valley og ser de utrolige kæmpetræer i Sequoia. Ud over den varierede og storslåede natur venter der også oplevelser i storbyerne Las Vegas, Los Angeles og San Francisco og ikke mindst en afslappende afslutning i Palm Springs.

På bare 11 dage får du fornøjelsen af nogle af de største highlights, og du vil uden tvivl blive betaget af alle de fantastiske naturoplevelser, som det vestlige USA særligt er kendt for. Du vil forundre dig over, hvordan landskabet skifter, og de store kontraster mellem byerne og naturen er en helt speciel oplevelse, som for evigt prenter sig fast på nethinden.

Glæd dig fordi

  • du får en spændende rundrejse i det vestlige USA
  • rejsen indeholder nogle af de flotteste nationalparker
  • du har god tid i charmerende San Francisco
  • du kommer på en uforglemmelig køretur gennem fascinerende Death Valley
  • du ser de imponerende træer i Sequoia Nationalpark
  • der er besøg i de riges legeplads Beverly Hills og Hollywood Boulevard
  • du kører langs den smukke kyststrækning Highway 1
Antal dage
11 dages rundrejse
Pris
Fra 16.995 kr.
Afrejse fra
Billund, København

Dagsprogram

  • Dag 1 Ankomst til Los Angeles

    Afrejse fra Danmark og ankomst til Los Angeles.

    Efter ankomst kører vi til Hilton Glendale, der er beliggende tæt ved Griffith Park og et godt udgangspunkt for den efterfølgende dags sightseeing.

    Her bor du dag 1

    Hilton Glendale

    Dette elegante hotel med pool er placeret få minutter fra Los Angeles’ centrum og Hollywood. Hotellet har moderne fitnessfaciliteter, swimmi...

  • Dag 2 Sightseeing i Los Angeles, besøg i charmerende Santa Barbara og videre til Santa Maria

    Om morgenen lærer vi den californiske storby Los Angeles bedre at kende på vores byrundtur. Vi ser Beverly Hills, Hollywood og Downtown. Herefter begynder vi vores rejse til Santa Barbara – byen, der er kendt for sin spanske arkitektur og brede strande. Vi gør et stop undervejs og kører derefter langs kysten til Santa Maria, hvor vi overnatter.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 2

    Historic Santa Maria Inn

    Dette 3-stjernede hotel i Santa Maria ligger under en halv times kørsel fra Pismo Beach og knap en halv times kørsel fra Riverbench Vineyard &...

  • Dag 3 Langs den californiske kyst: Carmel – 17-Mile Drive – Monterey – San Francisco

    Vi kører nordpå til den hyggelige by Carmel-by-the-Sea. Byen tager imod med sin indbydende spanskinspirerede arkitektur, hvis atmosfære bystyret arbejder hårdt for at bevare. Dagens næste oplevelse bliver køreturen 17-Mile Drive, der slynger sig gennem millionærernes paradis på den sydligste del af Monterey-halvøen. Strækningen ender i Monterey, men der bliver naturligvis tid til flere fotostop undervejs. I Monterey fandt forfatteren John Steinbeck inspiration til en række af sine romaner, f.eks. “Et mægtigt gilde”, hvor bl.a. gaden Cannery Row spiller en vigtig rolle.

    Om eftermiddagen kører vi videre nordpå mod San Francisco hvor vi overnatter i centrum af byen.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 3 & 4

    Hotel Whitcomb San Francisco

    Hotel Whitcomb har en praktisk beliggenhed i en historisk bygning på Market Street i San Francisco og tilbyder faciliteter som fitnesscenter og ha...

  • Dag 4 San Francisco: Sightseeing og tid til egne eventyr

    Vi starter dagen med en sightseeingtur, hvor vi ser nogle af storbyens seværdigheder – Chinatown, Fisherman’s Wharf, Union Square og Golden Gate. Golden Gate Bridge har siden 1937 været byen vartegn, og du får mulighed for at at broen fra mange forskellige vinkler.

    Eftermiddagen er til fri disposition i San Francisco, og du kan opleve netop det du har lyst til. Modsat mange andre amerikanske storbyer, er San Francisco en by, man sagtens kan opleve til fods – men du må heller ikke snyde dig selv for en tur med en af sporvognene, der kæmper sig op ad de bakkede gader. Vil du underholdes, er Fisherman’s Wharf stedet at tage til, og i Chinatown er oplevelsen så kinesisk, at du nemt glemmer, at du befinder dig midt i en amerikansk storby.

    Du har også mulighed for at tage en tur til fængselsøen Alcatraz, som tidligere var et af verdens bedst bevogtede fængsler. Fængslet lukkede i 1963 og er efterfølgende blevet en turistattraktion – det skyldes ikke mindst, at det er tidligere indsatte, der fortæller på turen. Husk at bestille billetter til Alcatraz i god tid hjemmefra, da der i perioder bliver hurtigt udsolgt.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 5 En dag med storslået natur i Yosemite National Park

    Glæd dig til en dag med storslåede naturoplevelser i USA’s mest populære nationalpark! Naturen er helt overvældende med monumentale klipper og uforglemmelige udsigtspunkter – og om foråret, når smeltevandet fra Sierra Nevada-bjergene giver vandfaldene kraft, bliver sceneriet om muligt endnu flottere. Dyrelivet er også et kapitel for sig, og selv om bjørnene kan være meget sky, er det ikke usædvanligt, at de dukker op i vejkanten.

    Vi udforsker Yosemite-dalen og kigger forbi besøgscentret. Sidst på dagen kører vi ud af parken og overnatter i Visalia.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 5

    Wyndham Visalia Hotel

    Wyndham Visalia Hotel i San Joaquin Valley befinder sig knap en times kørsel fra Sequoia National Park og en halv times kørsel fra Lake Kaweah. ...

    • Bemærk

      OBS! På afgangene i oktober vil dette hotel være skiftet ud med et andet af samme standard.

  • Dag 6 Oplevelser i Sequoia National Park og Kings Canyon National Park

    I dag tilbringer vi hele dagen i naturen. Vi skal besøge verdens største og ældste træer i Sequoia National Park. Parkens ældste træ, General Sherman, er ca. 2.500 år gammelt, 84 meter højt og har en diameter på knap 8 meter. Udover General Sherman er der mange andre kæmpetræer i parken, og det er en fascinerende oplevelse at begive sig rundt mellem disse kæmper.

    Sidst på eftermiddagen kører vi ud mod hovedvejen igen og overnatter i Bakersfield, der er beliggende i den frugtbare San Joaquin Valley. I dalen dyrkes der frugt i stor stil, bl.a. druer, der bliver til vin eller rosiner, og mange forskellige slags nødder – dette er et oplagt sted at blive fristet af det store udbud af frugt.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 6

    Quality Inn Bakersfield

    Quality Inn Bakersfield har den perfekte placering på vejen fra Sequoia til Las Vegas. Alle værelser er udstyret med TV, kaffemaskine og naturlig...

  • Dag 7 Gennem Death Valley til kasinobyen Las Vegas i Nevada

    I dag går vores rejse videre østover mod spillebyen Las Vegas. På vejen kører vi igennem den fascinerende nationalpark Death Valley, som er USA’s varmeste og laveste sted, og med temperaturer, der om sommeren til tider når de 55 grader, er det ikke svært at forstå, hvorfor nationalparken kaldes “Dødens Dal”. Mange stednavne inkluderer ord som ligkiste, helvede, djævel og begravelse, hvilket ikke siger så lidt om det uvenlige landskab. På trods af det barske klima er landskabet virkelig et sælsomt syn og ulig alt andet i verden. Ved Zabriskie Point kan du gøre holdt og nyde en spektakulær udsigt over det eroderede klippelandskab.

    Hvis temperaturen i parken er over 46 grader må vi af sikkerhedsmæssige årsager ikke køre gennem Death Valley. I så fald kører vi langs med Mojave National Park Preserve inden vi sidst på dagen krydser grænsen til Nevada og når frem til spillebyen Las Vegas – byen der aldrig sover!

    Der er mulighed for en aftentur, hvor du bl.a. kommer til hovedgaden “The Strip” og ser nogle af de berømte kasinoer og hoteller. Det er først i nyere tid, at “The Strip” er kommet til at spille en så fremtrædende rolle, som den gør i dag. I 1940’erne og 50’erne var det kasinoerne langs Fremont Street, der var omdrejningspunktet i Las Vegas – og her finder du den dag i dag en række af de klassiske kasinoer som f.eks. “Golden Nugget”.

    Gadekrydset midt på Fremont Street er i dag en slags overbygget gågade, og i loftet kan du på en kæmpemæssig storskærm se det mest fantastiske lys- og lydshow. Effekten forstærkes af, at de omkringliggende kasinoer bliver mørklagt inden showet begynder. “The Strip” holder sig bestemt heller ikke tilbage, når det gælder spektakulære oplevelser! Ved Bellagio kan du opleve verdens største springvandshow, ved Mirage er en vulkan i udbrud, og ved Treasure Island kæmper piraterne. Kreativitet er bestemt ikke en mangelvare i Las Vegas.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

     

    Her bor du dag 7 & 8

    Excalibur Hotel & Casino

    I hjertet af Las Vegas ligger slottet Excalibur, der ligner noget fra et Disney-eventyr. Hotellet ligger på The Strip, har 4 udendørs pools, 6 re...

  • Dag 8 En dag til egne oplevelser i Las Vegas eller mulighed for udflugter til eks. Grand Canyon

    En dag til at opleve Las Vegas på egen hånd. Du kan tage en tur ned ad “The Strip” og opleve alt fra Eiffeltårnet og rutsjebanen i New York-bydelen til at sejle i gondol i Venedig. En gåtur langs “The Strip” er meget underholdende, da de store kasinoer har spektakulære shows ude på gaden for at lokke kunder til. Selv om du ikke har planer om at satse din formue, er det helt legalt at kigge indenfor i den fantasifulde og overdådige kasinoer – og man tror næppe sine egne øjne! Hvis du har lyst, kan du jo prøve kræfter med Black Jack eller Rouletten.

    Selv om Las Vegas primært er en spilleby, er der også et par interessante museer: The Neon Musen, hvor byens gigantiske neonskilte ender deres dage, og The Atomic Testing Museum, der fortæller historien om atomprøvesprængningerne i Nevadas ørken. Er du interesseret i at shoppe, har Las Vegas alt fra eksklusive shoppingmalls til outlets med mærkevarer til spotpriser.

    Det er også muligt at tage med på arrangerede udflugter og guidede ture til bl.a. Hoover Dam eller den spektakulære Grand Canyon.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 9 Ørkenlandskabet Mojave National Preserve og videre til oasebyen Palm Springs

    Efter et par nætter i Las Vegas er det tid til at drage videre. Vi kører sydvest mod Palm Springs, og på vejen kører vi igennem Mojave National Preserve, et ørkenlandskab med sin helt egen dystre skønhed.

    Fremme i Palm Springs er det tid til at slappe af og nyde den sidste aften. Palm Springs er kendt for sine varme bade, mange golfbaner og gode restauranter. Byen var efter anden verdenskrig stedet, hvor de kendte fra Hollywood, bl.a. Frank Sinatra, holdt ferie. Byen har et bredt udvalg af restauranter og butikker og rejselederen arrangerer en fælles afskedsmiddag for dem, der ønsker det (for egen regning).

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

    Her bor du dag 9

    Saguaro Hotel Palm Springs

    Saguaro Hotel byder på et festligt poolområde med bar, restaurant og det farverige hotel tilbyder desuden gratis shuttle-bus til det centrale Pal...

  • Dag 10 Palm Springs og hjemrejse

    Du kan tilbringe formiddagen ved poolen eller med de sidste indkøb, inden vi begiver os mod lufthavnen i Los Angeles, hvorfra vi efter en begivenhedsrig rejse flyver retur mod Danmark.

    Inkluderede måltider: Morgenmad.

  • Dag 11 Ankomst Danmark
Hent det samlede rejseprogram her

Priser & afgange

Prisen inkluderer

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende rejse
  • Overnatning i dobbeltværelse på gode turistklasse-hoteller
  • Morgenmad hver dag
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
  • En dag i Yosemite Nationalpark
  • Oplev de imponerende træer i Sequoia Nationalpark
  • Køretur gennem fascinerende Death Valley (vejrbetinget, se dagsteksten)
  • Sightseeing og tid på egen hånd i San Francisco
  • Besøg i Monterey og køreturen "17-mile drive"
  • Køretur langs den smukke kyststrækning ad Highway 1
  • Besøg i de riges legeplads Beverly Hills og Hollywood Boulevard
  • Hyggelig afslapning i Palm Springs
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 4.495
  • Afrejse fra Aalborg Lufthavn fra kr. 1.900
  • ESTA: USD 14 (betales direkte af kunden på nettet inden afrejse)
  • Drikkepenge til chauffør, beregn ca. 3-5 $ pr. dag pr. person
  • Administrationsgebyr kr. 125
Dato Varighed Rejseleder Afrejselufthavn Pris pr. person Bestilling
  • 06 april 2020 11 dage Billund
    København
    17.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Kontakt os på 70 22 66 00
      Flytider
      Billund - Amsterdam 06/04-2020   kl. 06:00 06/04-2020   kl. 07:10
      Amsterdam - Los Angeles 06/04-2020   kl. 12:45 06/04-2020   kl. 14:55
      Los Angeles - Amsterdam 15/04-2020   kl. 16:55 16/04-2020   kl. 12:20
      Amsterdam - Billund 16/04-2020   kl. 16:40 16/04-2020   kl. 17:45
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Amsterdam 06/04-2020   kl. 09:25 06/04-2020   kl. 10:50
      Amsterdam - Los Angeles 06/04-2020   kl. 12:45 06/04-2020   kl. 14:55
      Los Angeles - Amsterdam 15/04-2020   kl. 16:55 16/04-2020   kl. 12:20
      Amsterdam - København 16/04-2020   kl. 14:20 16/04-2020   kl. 15:40
      Se flytider
  • 20 april 2020 11 dage Billund
    København
    16.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Frankfurt 20/04-2020   kl. 06:20 20/04-2020   kl. 07:45
      Frankfurt - Los Angeles 20/04-2020   kl. 10:30 20/04-2020   kl. 13:10
      Los Angeles - Frankfurt 29/04-2020   kl. 15:10 29/04-2020   kl. 10:50
      Frankfurt - Billund 30/04-2020   kl. 12:25 30/04-2020   kl. 13:40
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Frankfurt 20/04-2020   kl. 06:50 20/04-2020   kl. 08:20
      Frankfurt - Los Angeles 20/04-2020   kl. 10:30 20/04-2020   kl. 13:10
      Los Angeles - Frankfurt 29/04-2020   kl. 15:10 29/04-2020   kl. 10:50
      Frankfurt - København 30/04-2020   kl. 12:50 30/04-2020   kl. 14:10
      Se flytider
  • 11 maj 2020 11 dage Billund
    København
    17.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Frankfurt 11/05-2020   kl. 10:55 11/05-2020   kl. 12:20
      Frankfurt - Los Angeles 11/05-2020   kl. 14:10 11/05-2020   kl. 16:50
      Los Angeles - Frankfurt 20/05-2020   kl. 15:10 21/05-2020   kl. 10:50
      Frankfurt - Billund 21/05-2020   kl. 12:25 21/05-2020   kl. 13:40
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Frankfurt 11/05-2020   kl. 09:55 11/05-2020   kl. 11:25
      Frankfurt - Los Angeles 11/05-2020   kl. 14:10 11/05-2020   kl. 16:50
      Los Angeles - Frankfurt 20/05-2020   kl. 15:10 21/05-2020   kl. 10:50
      Frankfurt - København 21/05-2020   kl. 12:50 21/05-2020   kl. 14:10
      Se flytider
  • 18 maj 2020 11 dage Billund
    København
    17.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Frankfurt 18/05-2020   kl. 10:55 18/05-2020   kl. 12:20
      Frankfurt - Los Angeles 18/05-2020   kl. 14:10 18/05-2020   kl. 16:50
      Los Angeles - Frankfurt 27/05-2020   kl. 19:05 28/05-2020   kl. 14:45
      Frankfurt - Billund 28/05-2020   kl. 17:10 28/05-2020   kl. 18:25
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Frankfurt 18/05-2020   kl. 09:55 18/05-2020   kl. 11:25
      Frankfurt - Los Angeles 18/05-2020   kl. 14:10 18/05-2020   kl. 16:50
      Los Angeles - Frankfurt 27/05-2020   kl. 19:05 28/05-2020   kl. 14:45
      Frankfurt - København 28/05-2020   kl. 16:55 28/05-2020   kl. 18:15
      Se flytider
  • 07 september 2020 11 dage Billund
    København
    17.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Mellemlanding 07/09-2020   kl. 00:00 07/09-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - Los Angeles 07/09-2020   kl. 00:00 07/09-2020   kl. 00:00
      Los Angeles - Mellemlanding 16/09-2020   kl. 00:00 17/09-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - Billund 17/09-2020   kl. 00:00 17/09-2020   kl. 00:00
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Mellemlanding 07/09-2020   kl. 00:00 07/09-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - Los Angeles 07/09-2020   kl. 00:00 07/09-2020   kl. 00:00
      Los Angeles - Mellemlanding 16/09-2020   kl. 00:00 17/09-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - København 17/09-2020   kl. 00:00 17/09-2020   kl. 00:00
      Se flytider
  • 21 september 2020 11 dage Billund
    København
    17.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Mellemlanding 21/09-2020   kl. 00:00 21/09-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - Los Angeles 21/09-2020   kl. 00:00 21/09-2020   kl. 00:00
      Los Angeles - Mellemlanding 30/09-2020   kl. 00:00 01/10-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - Billund 01/10-2020   kl. 00:00 01/10-2020   kl. 00:00
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Mellemlanding 21/09-2020   kl. 00:00 21/09-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - Los Angeles 21/09-2020   kl. 00:00 21/09-2020   kl. 00:00
      Los Angeles - Mellemlanding 30/09-2020   kl. 00:00 01/10-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - København 01/10-2020   kl. 00:00 01/10-2020   kl. 00:00
      Se flytider
  • 12 oktober 2020 11 dage Billund
    København
    17.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Mellemlanding 12/10-2020   kl. 00:00 12/10-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - Los Angeles 12/10-2020   kl. 00:00 12/10-2020   kl. 00:00
      Los Angeles - Mellemlanding 21/10-2020   kl. 00:00 22/10-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - Billund 22/10-2020   kl. 00:00 22/10-2020   kl. 00:00
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Mellemlanding 12/10-2020   kl. 00:00 12/10-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - Los Angeles 12/10-2020   kl. 00:00 12/10-2020   kl. 00:00
      Los Angeles - Mellemlanding 21/10-2020   kl. 00:00 22/10-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - København 22/10-2020   kl. 00:00 22/10-2020   kl. 00:00
      Se flytider
  • 19 oktober 2020 11 dage Billund
    København
    17.995 kr. Bestil Se flytider Skjul flytider
    • Afrejse fra Billund

      Flytider
      Billund - Mellemlanding 19/10-2020   kl. 00:00 19/10-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - Los Angeles 19/10-2020   kl. 00:00 19/10-2020   kl. 00:00
      Los Angeles - Mellemlanding 28/10-2020   kl. 00:00 29/10-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - Billund 29/10-2020   kl. 00:00 29/10-2020   kl. 00:00
      Se flytider
    • Afrejse fra København

      Flytider
      København - Mellemlanding 19/10-2020   kl. 00:00 19/10-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - Los Angeles 19/10-2020   kl. 00:00 19/10-2020   kl. 00:00
      Los Angeles - Mellemlanding 28/10-2020   kl. 00:00 29/10-2020   kl. 00:00
      Mellemlanding - København 29/10-2020   kl. 00:00 29/10-2020   kl. 00:00
      Se flytider

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale

Rundrejser med dansk rejseleder er vores speciale, og vi har med succes arrangeret rundrejser i 25 år, så vi ved, hvad de bedste rundrejser skal indeholde.
Det er din rejse – og vores passion at arrangere den, og derfor skal du vælge en Risskov-rundrejse:

  • Vi krydrer de største seværdigheder med overraskende, lokale oplevelser
  • Vi er kendt for indholdsrige rundrejser med meget inkluderet
  • Vores gode jyske købmandsskab sikrer dig høj kvalitet til en attraktiv pris
  • Vores erfarne og passionerede rejseledere brænder for at dele ud af deres store viden
  • Vi er fleksible og forlænger gerne rejsen på egen hånd
  • Vi leverer en tryg, veltilrettelagt og uforglemmelig rejseoplevelse
  • Vi har et stort udvalg af rundrejser til hele verden

Læs mere om rundrejser med dansk rejseleder her

Alt det praktiske

  • Praktisk information ved bestilling af rejse

    På hjemmesiden er den praktiske information begrænset til det, der er nødvendigt og relevant for at træffe beslutning om en rejse og om rejsemålet.

    Når din rejse er bestilt, vil du sammen med din ordrebekræftelse og efterfølgende rejsedokumenter modtage ekstra information, gode råd samt vejledning, der forholder sig specifikt til din rejse.

    Læs mere i vores generelle rundrejsebestemmelser her.

  • Inden du rejser til USA

    Pas og visum

    Dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse. Opbevar altid passet et sikkert sted på rejsen. Det anbefales desuden, at du altid har en kopi af dit pas med dig – enten i papirform eller på telefonen.

    Grundet skærpede indrejseregler skal dit pas være et biometrisk pas, der indeholder en chip. Siden august 2006 er passene, der udstedes i Danmark, automatisk biometriske pas. Er dit pas udstedt før august 2006, og ønsker du ikke at forny passet, skal du ansøge om visum til USA. Se en vejledning til ansøgning om visum til USA på den amerikanske ambassades hjemmeside her.

    Danske statsborgere skal ikke have visum til USA, når opholdet er på under 90 dage, og passet er udstedt efter august 2006.

    Rejsende til USA skal dog søge om indrejsetilladelse via indrejseprogram ESTA (Electronic System for Travel Authorization). Denne indrejsetilladelse skal udfyldes senest 72 timer før afrejse og koster et gebyr på 14 amerikanske dollars. Find indrejsetilladelsesformularen her. Der findes bureauer, som via deres hjemmeside tilbyder ESTA-registrering mod et ekstra gebyr. For at undgå dette, bør du udelukkende benytte ESTAs officielle hjemmeside.

    Bemærk, at en godkendt indrejseformular ikke garanterer indrejse i USA. Den tjener udelukkende som godkendelse for flyrejsen. Den endelige indrejsegodkendelse gives af immigrationsmyndighederne ved ankomsten i USA. En godkendt ESTA-formular er gyldig ved indrejse til USA i to år, men hvis du får nyt pas, eller der sker ændringer i dine indrapporterede oplysninger, skal du ansøge på ny.
    Grundet indskærpede indrejseregler skal man ansøge om visum, hvis man efter 1. marts 2011 har besøgt Iran, Irak, Sudan og Syrien. Har man dobbelt statsborgerskab i Danmark og et af de fire lande, skal man også ansøge om visum.

    Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Der findes ikke en bestemt formular, men sørg for, at erklæringen er på engelsk og udformet med denne ordlyd:

    “I acknowledge that my wife/husband/etc. is traveling out of the country with my son/daughter/group. He/She/They has/have my permission to do so.”

    Denne erklæring skal underskrives af en notar i byretten og derefter legaliseres af Udenrigsministeriet. Dette koster 300 kr. i byretten og 185 kr. i Udenrigsministeriet (forbehold for prisændringer).

    Ud over ESTA-tilladelsen og forældreerklæringen er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas efter ovenstående regler samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt www.borgerservice.dk eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

    Bemærk også, at hvis begge forældre rejser med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk.

    Vi tager forbehold for ændringer – sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den amerikanske ambassades hjemmeside her.

    For yderligere information se www.um.dk’s hjemmeside her.

    Toldregler

    De aktuelle regler for, hvad du må bringe med hjem fra udlandet, kan du læse om på www.borger.dk’s hjemmeside her.

    Vær opmærksom på, at væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler og lignende) kan blive konfiskeret ved flyskift, endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at du venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Rejseforsikring

    På enhver udlandsrejse har du behov for en god rejseforsikring, som dækker i forbindelse med akut opstået sygdom mv. Risskov Rejser samarbejder med Europæiske ERV, som er specialiseret i rejseforsikringer og tilbyder produkter med dækninger, som hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

    Vaccinationer og medicin

    Kontakt egen læge eller Danske Lægers Vaccinations Service på www.sikkerrejse.dk for at få rådgivning om, hvilke vaccinationer, der er påkrævet eller anbefales i forbindelse med din rejse. Som grundregel bør du sikre dig, at du har en gyldig vaccination mod difteri, stivkrampe og hepatitis A.

    Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Krav til fysisk formåen

    Som udgangspunkt skal alle rejsende være selvhjulpne. Vores rejser er generelt ikke egnet for gangbesværede, da mange seværdigheder opleves til fods og kræver, at du er i stand til at gå min. 5 km dagligt.

    Valuta og kreditkort

    Valutaen er amerikanske dollars (USD), og det anbefales altid at have kontanter på sig på rejser til USA, bl.a. til drikkepenge. Vær opmærksom på, at de amerikanske sedler alle er grønne, og at de ligner hinanden til forveksling. Det er en fordel at medbringe nogle 1- og 5-dollarsedler hjemmefra, så man har drikkepenge klar fra starten af. Det er muligt at benytte internationale kreditkort stort set overalt, og der er hæveautomater på næsten ethvert gadehjørne, i shoppingcentre og i mange supermarkeder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Vær opmærksom på, at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet – dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at lukke dit kreditkort.

    I USA er priserne næsten altid angivet uden lokal moms/salgsskat (sales tax). Beløbet varierer fra stat til stat, men du skal regne med, at der lægges 5-15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet.

  • Lokale forhold

    Tidsforskel

    USA har mange tidszoner. Eksempelvis er østkyststaterne fem-seks timer bagud i forhold til dansk tid og vestkyststaterne otte-ni timer bagud i forhold til dansk tid.

    Transport

    Vi lægger vægt på, at busserne har en god standard, og de har naturligvis aircondition. Bemærk, at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen. Håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og anden beklædning.

    Drikkepenge

    Det er almindeligt at give drikkepenge i USA. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne amerikanske skik. På restauranter lægger man typisk 15-25 % oven i regningen (inden salgsskatten lægges til). Denne procent varierer fra stat til stat. På fastfoodrestauranter med selvbetjening forventes der ikke drikkepenge. Taxachauffører forventer drikkepenge, og 15-20 % oven i prisen er passende. Piccoloer (1 dollar pr. kuffert) og stuepiger på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1 dollar pr. nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører (3-4 dollars pr. dag pr. rejsedeltager), lokalguider(4-6 dollars pr. dag pr. rejsedeltager) og hotelpersonale. Rejselederen vil informere om et passende beløb, som indsamles i begyndelsen af rejsen, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hoteller

    Vi har som hovedregel valgt 3- og 4-stjernede hoteller på vores rundrejser, men da udenlandske hoteller ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en anelse lavere standard. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Sikkerhed

    Det er generelt meget sikkert at være turist i USA, men almindelig påpasselighed anbefales naturligvis. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder, og hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen.

    Elektricitet

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon m.v. Vær opmærksom på, at amerikanske stik er anderledes end europæiske. Da stikkene er ”flade”, er det nødvendigt med en adapter. Det er bedst at købe adapteren inden afrejsen, og den kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. I USA er spændingen på 110/120 volt, men i langt de fleste tilfælde kan man godt bruge elektriske apparater fra Europa, f.eks. opladere. Vær dog forberedt på, at opladning tager længere tid.

    Mobiltelefon og Wi-Fi

    Det er sædvanligvis dyrt at bruge en dansk mobiltelefon uden for Europa. Internettelefoni er den billigste løsning, og der er adgang til gratis Wi-Fi på de fleste hoteller. Landekode til Danmark ved opkald fra udlandet er +45 før telefonnummeret.

    Mad og drikke

    Morgenmaden på de fleste hoteller er det, man kalder ”continental breakfast”, som typisk består af kaffe/te, juice og brød med smør og marmelade.

    Den amerikanske madkultur afspejler alle de etniske grupper, der udgør USA, og f.eks. er pizza, lasagne, chili con carne, tortillas og chop suey efterhånden blevet amerikanske ”nationalretter”. Når det gælder drikkevarer, så er det primært Coca-Cola og Pepsi, man forbinder med USA. Men der produceres også glimrende vine i USA, og klimaet i Californien gør det muligt at dyrke mange forskellige druesorter. Man spiser godt – og meget – i USA. Portionerne er store, og mange amerikanere deler ofte en hovedret og får den serveret på to tallerkener (ofte for 5-8 dollars ekstra). Der findes utallige spisesteder, fastfoodrestauranter og caféer, og det vil oftest være muligt at spise en udmærket frokost for 60-80 kroner, og et aftensmåltid med et glas vin kan mange steder fås for ca. 175-200 kroner.

    Husk, at der oven i de nævnte priser på menukortet lægges lokal skat og drikkepenge. Skatten vil altid fremgå af regningen, og drikkepenge skal du selv lægge oven i beløbet. Det sker ofte, at restauranten selv tilføjer drikkepengene til regningen. I så fald vil dette fremgå tydeligt.

    Overalt i USA kan man drikke vand fra hanen, dog kan vandet i storbyerne have en metallisk smag. Vand på flaske kan købes overalt. Husk i øvrigt at drikke rigeligt med vand for at forhindre dehydrering.

    Rygning

    Rygning i bussen er ikke tilladt. Ligeledes vil der på de fleste restauranter, hoteller, strande og offentlige områder være rygeforbud. Rejselederen vil naturligvis informere om de aktuelle rygeregler ved ankomst.

  • Gode råd

    Bagage

    Vi anbefaler altid, at værdigenstande såsom kamera, smykker og penge samt livsnødvendig medicin medbringes i håndbagagen. Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. Det er derfor en god idé at pakke f.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj i håndbagagen. Rejser I to sammen, kan det være en fordel at fordele bagagen 50/50.

    Der er meget svingende temperaturer i løbet af rejsen til USA, medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Selv om man rejser om sommeren, og man ikke forventer regn, kan der f.eks. komme monsunregn fra Den Mexicanske Golf, særligt i juli. I det østlige USA kan det være køligt, så det er en god idé at medbringe lange bukser, vindjakke, trøje og gode sko. I det vestlige USA er shorts og løstsiddende tøj derimod sagen, dog kan der være køligt i San Francisco, med til tider kraftig blæst. Amerikanerne klæder sig afslappet. Det er en fordel at købe solcreme og myggespray i USA, da det er udviklet til forholdene.

    En del flyselskaber tillader ikke, at man medbringer batterier eller batteridrevne enheder i den indleverede bagage. Disse skal i stedet medbringes i håndbagagen. Det gælder eksempelvis bærbare computere, tablets, power banks etc.

    Møde med en anden kultur

    Amerikanerne bruger ikke metersystemet, men i stedet miles, feet, gallons og pounds. Tøj- og skostørrelser er også anderledes end i Danmark. Temperaturen måles i Fahrenheit, og man omregner til Celsius ved at trække 32 fra Fahrenheit-tallet, dividere med 9 og gange med 5. Døgnet tælles i to gange 12 timer (AM-tider er før kl. 12 middag og PM-tider er efter kl. 12 middag).

    Idéer til indkøb

    USA er en shoppers paradis. Fordi landet er så stort, er listen over typiske souvenirs nærmest uendelig; i New York er det ”I love NY”-kopper, -t-shirts, -kasketter, -pins, -kuglepenne osv., i Texas er det cowboy-hatte, -skjorter, -bælter osv., i New Orleans er det Mardi Gras-perlekæder og cajun-krydderier osv. Typen af spændende køb afhænger altså fuldstændig af, hvilken by, stat eller område, du befinder dig i i USA. Uanset hvor i USA du er, er dagligvarebutikker – både de helt små og enorme ”marts” – dog altid et besøg værd, hvis du vil have ”eksotiske” fødevarer med hjem i kufferten. USA er landet af smagsvarianter, så her findes dit hjemlige yndlingsslik sikkert i alverdens mere eller mindre dragende smagskombinationer.

  • Fakta

    • Statsform: Føderal republik.
    • Hovedstad: Washington D.C.
    • Befolkning: 329,3 mio. indbyggere.
    • Religion: Protestanter 47 %, katolikker 21 %, jøder 2 %, mormoner 2 %.
    • Sprog: USA har intet officielt statssprog, men engelsk 78 %, spansk 13 % og kinesisk 1 % er de mest talte.
    • Areal: 9.833.517 km² (Danmark 43.094 km²).
    • Klima: På grund af landets størrelse og geografi findes stort set alle slags klima og vejr inden for USA’s grænser.

Trustpilot

Har du brug for hjælp?
Ring til os på
70 22 66 00