Firma – og grupperejser
RODEO & NATIONALPARKER I DET VILDE VESTEN
14 dage fra kr. 27.995

Kom med til hele fem stater på en rundrejse i det vilde vesten, der giver et grundigt indtryk af det vilde vesten, som det var dengang pelsjægere, guldgravere, nybyggere og spekulanter tog det vestlige USA i besiddelse, og indianerhøvdingene Sitting Bull og Crazy Horse forsvarede den oprindelige befolknings territorier over for General Custer og hans soldater. Du får et indblik i indianernes kultur og traditioner før og nu, og du møder cowboys, der er som taget ud af en ægte western, f.eks. til et af Wyomings bedste rodeoer.

Læg hertil store naturoplevelser i nationalparkerne Rocky Mountains, Yellowstone, Grand Teton og Arches, hvor der venter prærielandskaber, dybe kløfter, ørkenlandskaber med kaktus og rustenrøde sandstensklipper i sære formationer. Det er næsten, så man kan høre temaet til western-klassikeren “Den gode, den onde og den grusomme” køre i baggrunden!

Rejsen fuldendes med storbyoplevelser i Salt Lake City og Denver.

Næste ledige afgange

08. jun. fra 27.995 kr.Bestil
17. aug. fra 27.995 kr.Bestil

Rejsen inkluderer

Et kamera

Glæd dig fordi

  • Du kommer på en spændende rundrejse i det vilde vesten
  • Du kommer til at opleve mange interessante nationalparker
  • Du får hele to dage med enestående natur i Yellowstone
  • Der er inkluderet et ægte rodeo i Cody
  • Du ser præsidenterne på Mt. Rushmore
  • Du får en historisk oplevelse ved Little Bighorn Battlefield
  • Du kommer på sporet af indianerkultur i flere stater

Vores rejseledere

    Vi har Danmarks bedste rejseledere – og det oplyses snarest, hvem du skal rejse med.

Et fly

Transport

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
En stor seng

Overnatning

  • Overnatning i dobbeltværelse på gode hoteller
Tallerken

Måltider

  • 12 x morgenmad

To dage med storslåede naturoplevelser i Yellowstone National Park

Du mærker stemningen til et ægte rodeo i Cody

Du rejser på populære afgange i højsæsonen

To dage med storslåede naturoplevelser i Yellowstone National Park

Du mærker stemningen til et ægte rodeo i Cody

Du rejser på populære afgange i højsæsonen


Dagsprogram

  • Udsigt over Denvers skyline

    Afrejse fra Danmark. Ankomst til Denver i staten Colorado. Denver har fået tilnavnet ”The Mile High City”, og det skyldes, at byen ligger en ”mile” over havets overflade. Storbyen er en af USA’s hurtigst voksende, og det skyldes bl.a. et tørt og solrigt klima året rundt og beliggenheden med udsigt til de sneklædte Rocky Mountains.

  • Trail Ridge Road med udsigt over Rocky Mountains

    Rejsens første spektakulære naturoplevelser får du i Rocky Mountain National Park. Dagens rute følger Trail Ridge Road, der bliver kaldt ”hovedvejen til himlen”, og det siger lidt om, hvilke naturoplevelser der venter i nationalparken med nogle af USA’s højeste bjerge og smukkeste udsigter. Ruten går op gennem først løvfyldt aspeskov til tæt subalpin nåleskov for at ende i højderne over trægrænsen, hvor det flade og øde tundralandskab hersker. Og der bliver sikkert mulighed for en rask sneboldkamp undervejs, da sneen mange steder bliver liggende.

    Nationalparken er kendt for sit store dyreliv, og der er gode chancer for at se f.eks. wapiti-hjort, muldyr, bighornfår og måske endda sortbjørn eller puma. Inden europæernes ankomst brugte Ute- og Arapahoindianerne dele af strækningen, hvorpå Trail Ridge Road senere blev anlagt. Arapahoindianernes navn for strækningen var “Taienbaa”, der betød “Hvor børnene går” – der var nemlig så stejlt, at børnene måtte gå selv frem for at blive båret.

    Sidst på eftermiddagen når vi til Cheyenne, der er hovedstaden i delstaten Wyoming. Skulle du have lyst til at medbringe et par bøger på denne rejse, kunne én af dem være Annie Proulx’ novellesamling “Historier fra Wyoming” (orig. “Close Range. Wyoming Stories”), der giver et stemningsfuldt indblik i, hvordan det har været at leve i et naturmæssigt barskt miljø som ranchejer og cowboy. En af novellerne dannede forlæg til den prisvindende film “Brokeback Mountain”.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad
  • Fort Laramie National Historic Site

    Dagens rute går tværs igennem Wyoming til det sydlige South Dakota. Undervejs besøger vi Fort Laramie National Historic Site, der fortæller historien om nybyggerne og de gamle pelsjægere. Vi besøger også Mammoth Site i Hot Springs, der er et interessant naturhistorisk museum. Her har man bygget en udstillingshal over en ”mammutkirkegård”. Man mener, at de kæmpemæssige dyr blev fanget i en sump for 26.000 år siden. Det var i forbindelse med udgravning til et byggeri, at man ikke kun fandt stødtænder, men også komplette skeletter. Indtil videre er der fundet rester af 61 mammutter, hvoraf tre tilhører arten ulden mammut.

    Turen går herefter til Mt Rushmore med de fire amerikanske præsidentansigter, der er hugget ud i bjergsiden som et symbol på det amerikanske demokrati. Hvert af de fire ansigter er omkring 18 m høje. På afstand virker de udtryksfulde, og man er ikke i tvivl om, at det drejer sig om George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln.

    Sidst på dagen ankommer vi til Rapid City, der er South Dakotas andenstørste by, og som ligger smukt ved den lille bjergkæde The Black Hills.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad
  • De farverige klippeformationer i Badlands National Park

    Wounded Knee i indianerreservatet Pine Ridge syd for Badlands er et mørkt kapitel i amerikansk historie. I 1890 udførte amerikanske soldater en massakre mod Sioux-folket ved floden Wounded Knee. Årsagen var udelukkende, at indianernes åndedans blev opfattet som en krigsdans, og resultatet var 150 døde. I 1973 fandt der igen en konfrontation sted her, som endte med, at de oprindelige amerikanere fik mange af deres krav opfyldt. Vi besøger Wounded Knee-mindesmærket og The Heritage Center Pine Ridge, der fortæller om indianernes rige historie og kultur, især Lakota-indianerne, der er en undergruppe af Sioux- stammen.

    Eftermiddagen tilbringes i Badlands National Park med det forblæste prærielandskab og de farverige, eroderede klippeformationer, hvor man tydeligt kan se de forskellige geologiske lag, der changerer fra lys sandfarve til støvet rød. I nationalparken kan man bl.a. se bisoner, prærieantiloper, prærieulve og den truede sortfodede ilder. Også fortidens dyreliv var rigt her, hvilket de porøse stenformationer vidner om med deres bugnende indhold af fossiler. Her levede bl.a. store skildpadder, sabelkatte og forhistoriske heste.

    Den lille by Deadwood lige nord for Rapid City har en fortid som lovløs wildwest-by fyldt med saloons og kasinoer, og her huserede tidligere berømtheder som Calamity Jane og Wild Bill Hickock. Der bliver mulighed for at ”genopleve” lidt af fortidens stemning, når vi tilbringer natten i den gamle guldgraverby.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad
  • Devil's Tower i Wyoming

    På vejen til Billings passerer vi på afstand Devil’s Tower – Djævelens Tårn – der er en 264 m høj klippe i det flade prærielandskab, som bl.a. Steven Spielberg har brugt som filmkulisse i filmen “Nærkontakt af tredje grad”.

    Ved floden Little Bighorn i det sydlige Montana fandt der et meget berømt slag sted i 1876. General Custer, der aldrig havde tabt et slag, led et knusende nederlag til Sioux- og Cheyenne-indianerne anført af høvdingerne Sitting Bull og Crazy Horse. Årsagen til Custers angreb var, at indianerne i Black Hills- området, var begyndt at angribe guldgravere i frustration over, at de på trods af en traktatmæssig garanti af deres rettigheder blev fordrevet fra Black Hills efter guldfundet i 1874. Op gennem tiden har Custer været fremstillet heroisk og indianerne som de “slemme”. Men som tiden er gået, og de historiske fakta om forløbet er blevet kendt, er opfattelsen ændret – så meget, at præsident Bush i 1991 ændrede navnet på monumentet “Custer Battlefield National Monument” til “Little Bighorn Battlefield National Monument”. Vi besøger Little Bighorn Battlefield og får hele historien.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad
  • Gamle hestevogne i Cody, Wyoming

    Cody er kendt som Buffalo Bills hjemby – bisonjægeren William F. Cody, der rejste verden rundt med sit wildwest-show. Vi besøger Buffalo Bill Historical Centre og får genopfrisket historien – ikke blot om Buffalo Bill, men også om den periode, hvor ”civilisationen” kom til vesten.

    Wyoming er kendt for sine rodeoer, og rodeoet i Cody er især berømt og tiltrækker de bedste, professionelle cowboys og cowgirls. Naturligvis skal du også opleve et ægte rodeo på denne rejse, og det bliver her i Cody. Et er selvfølgelig at se de forskellige rodeo-discipliner, noget andet er stemningen, tilskuernes entusiasme og ikke mindst deres ”cowboy outfit”. Rodeo-disciplinerne, som vi kender dem i dag, er baseret på de færdigheder og arbejdsrutiner, der var forbundet med kvægdrivning – bl.a. indfangning af kvæg med lasso, hurtighed til hest og at blive siddende på krumspringende heste og tonstunge tyre.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad
  • Skilt i Yellowstone National Park med bjerge i baggrunden

    En dag med naturoplevelser i Yellowstone National Park – nationalparken blev oprettet i 1872 og var den første i verden af sin slags. Listen over seværdigheder er naturligvis lang i en nationalpark på næsten 9.000 kvadratkilometer. Denne dag koncentrerer vi os om den nordlige del af parken. Her ligger Mammoth Hot Springs – et usædvanligt naturfænomen, som kun findes få steder i verden. Varme kilder med travertin (kildekalk) danner terrasser i alle tænkelige former, og mineralerne i undergrunden farver kalkaflejringerne i gule, brune og røde farver. Nationalparken har også sin egen Grand Canyon, som Yellowstone River har skabt, og der bliver sikkert tid til, at vi kan nyde et par af udsigtspunkterne og se et af de spektakulære vandfald. Hotellet, hvor vi overnatter, ligger lige uden for nationalparken.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad
  • Gejseren "Old Faithful" i Yellowstone National Park

    I Yellowstone National Park findes verdens mest aktive gejserområde med ikke mindre end 2/3 af alle verdens gejsere. Den mest kendte er ”Old Faithful”, der springer regelmæssigt 22 gange i døgnet, og den er på programmet i dag. I hvert vandspyende udbrud kan der være fra 14.000 til 32.000 liter kogende vand. Gejseren var den første i nationalparken til at blive navngivet, da en ekspedition lagde vejen forbi i. Senere optegnelser beretter, at soldater i 1882 endda brugte gejseren som “vaskemaskine” – tøjet blev rent, men de fandt ud af på den hårde måde, at uldtøj ikke tåler en kogevask.

    Her er også varme kilder, boblende mudderpøle og revner i jordskorpen, hvorfra der kommer vanddampe og gasser. Vi kommer også til Yellowstone Lake, der ligger i 2.357 meters højde og er USA’s største bjergsø, og til Hayden Valley, hvor der er stor sandsynlighed for at se wapiti-hjorte og bisoner.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad
  • Snake River i Grand Teton National Park

    Lige syd for Yellowstone ligger Grand Teton National Park. Nationalparken har ikke Yellowstones størrelse, men bjergtinderne, der troner over de flade søer og enge, er et imponerende flot syn. Den højeste bjergtinde Grand Teton på 4.197 m hører ikke til de højeste i USA, men ingen ligger i så smukke omgivelser.

    Vi fortæstter til Jackson Hole – endnu en hyggelig wildwest-by. Byen er opkaldt af en pelsjæger, og ordet ”hole” brugte pelsjægerne typisk om en dal, der var omkranset af bjerge på alle sider. På byens centrale torv har lokale skabt kunstværker af hjortegevirer indsamlet i området, og der er hyggelige barer og spillesteder med levende musik.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad
  • Skyline over Salt Lake City, Utah

    Ruten til Salt Lake City i Utah går igennem det sydlige Idaho og byder på flotte naturscenerier. Omkring 60 % af de 2,5 mio. indbyggere i Utah er mormoner, og Salt Lake City er kendt som mormonernes hellige centrum. Begrebet “mormon” bruges om de troende, idet de tror, at bogen “Mormons Bog” er det sandfærdige vidnesbyrd om Jesus Kristus. Internt i trossamfundet anderkendes det ikke at bruge “mormonkirke” eller “mormon” om religionen, der har det fulde navn: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

    Det hele startede i 1830, hvor Joseph Smith Jr. i Missouri grundlagde det, der skulle blive til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, baseret på de åbenbaringer, han fik som teenager. Idet den nye tro praktiserede flerkoneri, blev de troende forfulgt i Missouri og flyttede derfor hurtigt til Illinois. Her blev Joseph Smith dog dræbt af fjender af kirken i 1844, og mormonerne så sig nødsaget til at udvandre til Utah, der dengang hørte under Mexico. Her grundlagde de byen Salt Lake City, der i dag er hovedstad i Utah og statens største by.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad
  • Temple Square i Salt Lake City

    Vi begynder dagen med en interessant byrundtur i hjertet af byen ved pladsen Temple Square, der dækker et område på fire hektar. Pladsen er ejet af mormonkirken, og inde bag det høje hegn finder man nogle af byens mest markante bygninger. Her ligger det 6-tårnede Salt Lake Temple og The Tabernacle med et af verdens største orgler og et verdensberømt kor med hele 360 korsangere. Hvis du undrer dig over fraværet af kors i en by, der er så troende, skyldes det, at den mormonske kirke lægger større vægt på Jesu genopstandelse frem for korsfæstelsen og Jesu lidelser, som korset symboliserer.

    Herefter går turen sydpå til Moab, men inden vi når dertil, stopper vi i de rødlige ørken- og klippelandskaber, der udgør Utahs største nationalpark, Canyonlands. Canyonlands gennemskæres af Green- og Colorado-floderne, og der venter udsigter til kløfter og flodlejer, og de snedækkede bjergtinder i horisonten danner baggrund for hele den sandstensrøde herlighed.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad
  • "Landscape Arch" i nationalparken Arches

    Området ved Moab er spækket med nationalparker, og en af dem er Arches National Park, som vi oplever i dag. Det er ikke nogen tilfældighed, at nationalparken hedder Arches (buer), for det er det eneste sted i verden, der findes en så stor koncentration af naturlige klippebuer i sandsten. Der er registreret over 2.000. ”Landscape Arch” er den største, men ”Delicate Arch” går for at være den smukkeste.

    Vi slutter dagen i Grand Junction, hvor vi overnatter.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad
  • Det er ved at være tid til at vende hjem efter et par uger i det vilde vesten. Vi kører fra Grand Junction til Denver, hvor flyet mod Danmark afgår.


    Inkluderede måltider

    Morgenmad
  • Vi ankommer atter til Danmark efter en rejse spækket med store oplevelser i det vilde vesten.

Afgange

Dato Varighed Rejseleder Pris pr. person Afrejselufthavn
08. juni
2022

14 dage

27.995 kr.

Billund
København

Se rejseplan
17. august
2022

14 dage

27.995 kr.

Billund
København

Se rejseplan

Afgange

08. juni 2022
14 dage


27.995kr.
Billund
København

17. august 2022
14 dage


27.995kr.
Billund
København

Prisinformation

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på gode hoteller
  • 12 x morgenmad
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
  • Oplev den spektakulære rute Trail Ridge Road i Rocky Mountains
  • Nybyggerhistorie ved Fort Laramie
  • Besøg på "mammutkirkegården" ved Mammoth Site
  • Besøg ved Wounded Knee-mindesmærket i Pine Ridge-reservatet
  • Naturoplevelser i Badlands National Park
  • Besøg ved Mt Rushmore med de fire præsidentansigter
  • Besøg ved Little Bighorn Battlefield
  • Tid i den gamle guldgraverby Deadwood og wildwest-byen Jackson Hole
  • Besøg på Buffalo Bill-museet
  • Entré til et vaskeægte rodeo i Cody
  • Naturoplevelser i Yellowstone National Park med de mange gejsere
  • Besøg i Grand Teton National Park
  • Byrundtur i Salt Lake City
  • Oplev de mange naturlige klippebuer i nationalparken Arches
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 8.995
  • Drikkepenge til chauffør, beregn ca. 3-5 $ pr. dag

Lignende rejser

Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

De Vestindiske Øer

    • Danmarks længste og mest omfangsrige rundrejse til De Vestindiske Øer
    • Masser af spændende udflugter inkluderet
    • Vores erfarne rejseleder Anette Maman viser dig den unikke kultur og historie på øerne

     

16-dages rundrejse

27.995 kr.

Næste afgang

15. feb

Se rejsen
United States Capitol Building - Risskov Rejser
Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

Magtens centrum & sydstatscharme

22-dages rundrejse

Næste afgang

Se rejsen
New York City Skyline - Risskov Rejser
Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

New York: Musicals, museer & Meyers madmarked

7-dages rundrejse

Næste afgang

Se rejsen
United States Capitol Building - Risskov Rejser
Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

Magtens centrum & sydstatscharme

22-dages rundrejse

Næste afgang

Se rejsen
New York City Skyline - Risskov Rejser
Se kort

Rundrejser med dansk rejseleder

New York: Musicals, museer & Meyers madmarked

7-dages rundrejse

Næste afgang

Se rejsen

Artikler





Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke