Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
View over Great Ocean Road
Det bedste af Australien: Sydney, den røde ørken, kystveje og øer

32-dages rejse fra kr. 31205

Om rejsen

I dette rejseforslag oplever du det bedste af Australien og ser, hvor forskelligt landet er. Fra de ikoniske bygningsværker i storbyen Sydney til en køretur langs kysten og en telttur i den røde ørken ved Ayers Rock/Uluru. Turen foregår i en autocamper af to omgange – først fra Sydney til Adelaide og dernæst fra Cairns til Brisbane. Mellem kør-selv-turene kan du glæde dig til en spændende og anderledes oplevelse i den røde ørken ved Ayers Rock. Her skal du nemlig på en tre-dages telttur, hvor du oplever de største naturfænomener i den røde ørken, kommer på vandreture og får indblik i aboriginernes hellige steder.

Du kører på den 250 km lange kyststrækning “Great Ocean Road” forbi hyggelige badebyer. På Phillip Island bliver du vidne til en pingvinparade og på Kangaroo Island, kan du som navnet afslører, møde masser af kænguruer. I det tropiske nord ved Cairns er naturen helt anderledes med masser af regnskov. På vejen sydpå til Brisbane har du konstant udsigt til Great Barrier Reef, som kan udforskes på en sejltur f.eks. til The Whitsundays, som er indehaver af nogle af verdens bedste strande. Den sidste store oplevelse venter på verdens største sandø, Fraser Island. Her er ingen asfalterede veje, så den eneste måde at komme rundt på er med firehjulstrækker.

Rejseforslaget giver en idé om, hvad du kan opleve på en autocamper-ferie i Australien. Du kan læse mere om Australien her. Kontakt os for priser!

Kom med til et gratis inspirationsmøde

Dagsprogram

  • Dag 1 Afrejse fra Danmark
  • Dag 2 Ankomst til Sydney

    Ankomst til Australiens største by, metropolen Sydney, der nok bedst er kendt for sit varetegn Operahuset. En sejltur omkring havneområdet er et must og en oplagt mulighed for at opleve storbyens imponerende skyline. Her er meget at opleve – f.eks. det australske arkitektur-ikon Operahuset. Den spektakulære bygning er et storslået syn, men du må ikke nøjes med at beundre det arkitektoniske mesterværk udefra. Der er mulighed for at komme med på en guidet rundvisning, hvor du i løbet af en times tid hører historien om bygningen, som er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon i 1957.

    Her kan du bo dag 2-4

    Travelodge Sydney

    Hotellet ligger centralt i forhold til det, man skal opleve i Sydney, f.eks. gåafstand til Darling Harbour. Et hotel, hvor man får meget for peng...

    Tilkøbsmuligheder

    Sydney Harbour Story Cruise

    En sejltur er et "must" i Sydney. Sejlturen begynder ved Circular Quay, og du får et imponerende syn af storbyens skyline samt naturligvis både Operahuset og Sydney Harbour Bridge. Du nyder synet af strande og parker fra søsiden, mens du hører historien om landet, dets folk, historie og udviklingen af en af verdens flotteste havnebyer.

    Kr. 225 pr. voksen
    Kr. 145 pr. barn

    * Turen varer ca. 2 timer, og der er afgang hver dag kl. 10 - 12.15 og 14.15 – 16.15 Prisen er inkl. kaffe/te og biscuits

    Guidet tur i Operahuset

    Sydney Opera House er en storslået oplevelse, og den spektakulære bygning har nu i 40 år taget alle med storm. På en guidet rundvisning hører du i løbet af en times tid historien om det arkitektoniske mesterværk.

    Kr. 200 pr. voksen
    Kr. 105 pr. barn

    * Turen varer en time, og der er daglig afgang hver halve time fra kl. 9 - 17.

  • Dag 3 Sydney

    Brug dagen omkring Darling Harbour, et tidligere havneområde, der er blevet transformeret til et underholdningsmekka. Her ligger bl.a. Sydney Aquarium, Imax Theatre, National Maritime Museum og et stort shoppingcenter. Sydney Opera House og Sydney Harbour Bridge er de to bygningsværker, der dominerer storbyens skyline, og vi vil varmt anbefale bridge climbing på den 134 m høje bro, hvorfra der er en formidabel udsigt 360 grader rundt og bl.a. til Operahuset. En anden idé kunne være at udforske Sydney på en cykeltur med en lokal guide, som viser dig både kendte og mindre kendte sider af byen.

    Tilkøbsmuligheder

    Bridge Climb i Sydney

    Se Operahuset fra toppen af den 134 m høje Harbour Bridge og nyd den formidable udsigt 360 grader rundt. Gennem de sidste 10 år har to mio. mennesker fået denne fantastiske oplevelse. Alder er ingen hindring – den hidtil ældste "bridge climber" var 100 år. Turen gennemføres yderst professionelt med stor fokus på sikkerhed. Bridge Climbing er en af Sydneys største attraktioner, og vil du være sikker på denne oplevelse, er det vigtigt at bestille inden afrejsen. Du skal regne med, at prisen er lidt højere, hvis du "bridge climber" i weekenden, tidligt om morgenen og i jule/nytårsperioden.

    Kr. 1.720 pr. voksen
    Kr. 1.165 pr. barn

    * Afgang flere gange dagligt. Varighed: 3½ time. Inkl. udstyr, gruppefoto og certifikat.

    Sydney på cykel

    En cykeltur er en anderledes og afslappende måde at opleve storbyen på, og det er et spændende alternativ til sightseeing i bus, da du bl.a. kommer steder, som er forbeholdt cyklister og fodgængere. Turen begynder i det historiske område, The Rocks, og i løbet af fire timer, får du et rigtig godt indtryk af Sydney. Sammen med den lokalkendte guide går turen til mange af de kendte seværdigheder som Sydney Opera House og Darling Harbour, men du ser også mindre kendte sider af Sydney. Turen foregår i et tempo, hvor alle kan være med, og der er adskillige fotostop og pauser undervejs, bl.a. ved en hyggelig pub. Der kan lejes cykelanhænger til børn.

    Kr. 680 pr. voksen
    Kr. 520 pr. barn

    * Afgang: Mandag, onsdag, fredag og lørdag kl. 10.30. Varighed: 4 timer

  • Dag 4 Sydney

    Tag på opdagelse i Sydneys ældste bydel, The Rocks, der ligger mellem Circular Quay og Harbour Bridge. Du kan naturligvis også vælge at nyde solen på den berømte badestrand Bondi Beach.

    Tilkøbsmuligheder

    En dag i Blue Mountains National Park

    Er du i Sydney, må du ikke snyde dig selv for en tur til Blue Mountains National Park. Naturen er helt fantastisk med skovklædte bjerge, vandfald og dybe kløfter. Det er dampen fra olien i eukalyptustræernes blade, der giver bjergene deres blålige skær, og det er baggrunden for nationalparkens navn. Vi foreslår denne eksklusive heldagstur med max. 17 deltagere, og turen inkluderer både kendte og mindre kendte steder. Første stop på turen er Calmsley Hill, som er en arbejdende farm tæt på Sydney, hvor vi skal opleve nogle af de mange forskellige gårddyr samt koalaer og kænguruer. Det er også her, vi får vores "morning tea" serveret. Fremme ved Blue Mountains ser du spektakulære vandfald, flotte udsigtspunkter og naturligvis den meget kendte klippeformation ”The Three Sisters”. Frokosten bliver serveret på det historiske og smukt beliggende Hydro Majestic Hotel. Om eftermiddagen ser vi flere udsigtspunkter, bl.a. Govetts Leap Lookout med udsigt til Bridal Veil Falls. Dagens sidste stop er Mt Tomah Botanic Gardens, hvor vi nyder den enestående udsigt med et glas mousserende vin i hånden.

    Kr. 1.550 pr. voksen
    Kr. 935 pr. barn

    * Afgang: Dagligt kl. 7. Varighed: 9.30-10 timer. Inkl. nationalpark gebyr, morning tea, 2-retters frokost, 1 glas mousserende vin samt transport hotel t/r.

    Uberørt natur i Ku-ring-gai Chase National Park

    Få en naturoplevelse ud over det sædvanlige i Australiens anden ældste nationalpark, som ligger kun 45 min. kørsel nord for Sydney. Nationalparkens landskab er præget af sandstensklipper, og de bjergtagende udsigter hører til de flotteste i Sydney-området, og det gælder ikke mindst udsigten fra West Head Lookout. Ud over at få en stor naturoplevelse kommer du også på sporet af den aboriginale kultur, da nationalparken har en af landets største koncentrationer af aboriginale klippemalerier. Du ser betydningsfulde eksempler på “rock art”, får fortalt spændende historier og indsigt i aboriginal kultur. Dagens højdepunkt er en spektakulær sejltur gennem uberørte områder, og om bord serveres en lækker ”bush tucker”-inspireret frokost.

    Kr. 1.150 pr. voksen
    Kr. 835 pr. barn

    * Afgang: Mandag, torsdag, fredag, lørdag. Turen varer fra kl. 7.45-16.00. Inkl. 2½ times cruise, frokost, drikkevarer, kaffe/te, frugt og snacks samt nationalparkgebyr og transport hotel t/r.

  • Dag 5 Sydney - Canberra

    I dag er det tid til at hente autocamperen i Sydney og køre mod den australske regeringsby, Canberra. Canberra blev designet i 1913 som et kompromis, da både Melbourne og Sydney lagde billet ind på at blive hovedstad. Nu ligger Canberra så strategisk mellem de to andre storbyer. Centrum i den stramt planlagte by er Parliament House på Capital Hill omgivet af mange nationale institutioner og nationale museer. På den anden side af Lake Burley Griffin fører Anzac Paradeop til Australian War Memorial med en flot udsigt til Parliament House.

    Dagens distance: 289 km

    Her kan du bo dag 5

    Alivio Tourist Park

    Alivio Tourist Park ligger i et dejligt grønt skovområde. Campingpladsen har faciliteter som bl.a. swimmingpool, tennisbane og en restaurant, hvo...

  • Dag 6 Canberra - Merimbula

    Dagens mål er Merimbula, og du kan komme dertil ad flere veje. Tag enten turen langs kysten på Princess Highway eller gennem det imponerende landskab ved naturreservatet Bimberi Wilderness og Snowy Mountains. Uagtet valg af rute venter der en naturskøn køretur til Merimbula, som med sin smukke placering ved kysten og blanke søer indbyder til alskens vandaktiviteter.

    Dagens distance: 239-325 km

     

    Her kan du bo dag 6

    Merimbula Lake Holiday Park

    Merimbula Lake Holiday Park er en rolig og fredelig campingplads, som ligger i et smukt område tæt på både strand og by. Campingpladsen har fin...

  • Dag 7 Merimbula - Lakes Entrance

    Dagens rute fører dig langs både kysten og nationalparkerne Coopracambra, der har uspoleret, grøn natur med vandfald og søer, og Croajingolong, der har eukalyptustræer og regnskov.

    Dagens distance: 267 km

    Her kan du bo dag 7 & 8

    BIG4 Waters Edge Holiday Park

    BIG4 Waters Edge Holiday Park ligger i hjertet af Lakes Entrance blot få minutters gang fra den største shopping-gade i byen. Campingpladsen har ...

  • Dag 8 Lakes Entrance

    Lakes Entrance ligger i delstaten Victoria ved Gippsland Lakes, som er en række søer, der er adskilt fra havet med en smal landtange, og i området kan du se pelikaner og sorte svaner. Længere inde i landet strækker eukalyptustræerne sig mod himlen, og dyrelivet er et helt andet med bl.a. kænguruer, koalaer og wombatter.

  • Dag 9 Lakes Entrance - Phillip Island

    Nyd naturen med klitlandskaber og endeløse strande, bl.a. Ninety Mile Beach. På vejen kan du stoppe i byen Foster ved Mt. Nicoll Lookout, der ligger tæt ved Wilsons Promontory National Park. Nationalparken blev oprettet i 1898 og er derfor en af landets ældste. Fortsæt over broen til Phillip Island, hvor der venter en helt særlig oplevelse. Øen har en stor bestand af dværgpingviner, og om aftenen kan du på Summerland Beach blive tilskuer til en ”pingvinparade”. Hver aften ved solnedgang kommer pingvinerne nemlig ind fra havet og går over stranden til deres huler længere oppe på land. Besøg også Koala Conservation Centre inden turen går tilbage til fastlandet. Højt oppe i eukalyptustræernes kroner kan du følge en træbro og komme i øjenkontakt med koalaerne.

    Dagens distance: 332 km

    Her kan du bo dag 9

    BIG4 Phillip Island Caravan Park

    BIG4 Phillip Island Caravan Park er placeret i naturskønne omgivelser lige ved Newhaven Beach. Campingpladsen er omgivet af smukke haver og grønn...

  • Dag 10 Phillip Island - Melbourne

    På vejen til Melbourne kommer du til Mornington-halvøen, der er fyldt med fristelser – vingårde, hyggelige små byer og dejlige strande, som du kan have helt for dig selv. Tag dig god tid til at nyde og opleve naturen, inden du når til Melbourne.

    Dagens distance: 142 km

    Her kan du bo dag 10

    Melbourne BIG4 Holiday Park

    Melbourne BIG4 Holiday Park er en flot og hyggelig campingplads i Melbourne. Campingpladsen har flotte grønne træer, og ligger blot 15 minutters ...

  • Dag 11 Melbourne - Apollo Bay

    I Torquay begynder den ikoniske kyststrækning Great Ocean Road. Inden den 250 km lange kystvej blev åbnet i 1932, var de små byer på Victorias sydkyst meget isolerede, og under visse vejrforhold helt afsondrede. I mange år havde der været planer om at bygge en vej, men først efter 1. verdenskrig blev planerne realiseret. Man så nemlig bygningen af kystvejen som en mulighed for at beskæftige de hjemvendte soldater og samtidig mindes de faldne – og at vejen kunne blive en turistattraktion var heller ikke uvæsentlig i forbindelse med en finansiering. Denne dag køres der ca. halvdelen af strækningen til den hyggelige kystby Apollo Bay, hvor der overnattes. Stedet er perfekt til at svømme og surfe.

    Dagens distance: 198 km

    Her kan du bo dag 11

    Apollo Bay Holiday Park

    I naturskønne omgivelser og i gå-afstand til både by og strand ligger campingpladsen Apollo Bay Holiday Park. Her kan du slappe af i rolige omgi...

  • Dag 12 Apollo Bay - Port Fairy

    Dagens rute fører lidt ind i landet og gennem regnskoven Otway National Park, hvor vi anbefaler et stop og en gåtur helt oppe mellem trækronerne på Otway Tree Top Walk. Fortsæt ad vejen tilbage til kysten, hvor særprægede klippeformationer, f.eks. Twelve Apostles, snart møder dit øje.

    Hvis der er tid til det, kan du slå et smut forbi Flagstaff Hill Maritime Village i Warrnambool, hvor du kan få fortællingen om nogle af kystens mangeskibsforlis. Resten af dagen kan du nyde i den hyggelige by Port Fairy, som er en af de ældste bosættelser i Victoria. Mange af byens bygninger stammer fra tiden, hvor hvalfangsten var på sit højeste.

    Dagens distance: 204 km

    Her kan du bo dag 12

    Port Fairy Holiday Park

    Port Fairy Holiday Park er en herlig campingplads for både store og små. Campingpladsen ligger i dejlige omgivelser, hvor du bl.a. kan gå en tur...

  • Dag 13 Port Fairy - Robe

    Ved Portland fører Great Ocean Road dig ind i landet gennem nationalparkerne Cobboboonee og Lower Glenelg. Fortsæt videre til byen Mt. Gambier, som har navn efter den nærliggende 5.000 år gamle udslukte vulkan, og videre til kratersøen Blue Lake, som på mystisk vis skifter farve hvert år i november – grunden til farveskiftet er stadig ukendt.

    Du kan nyde et kort eftermiddagsstop ved Beachport, som i 1830’erne spandt guld på hvalfangst. På turen videre til Robe kan du nemt finde en dejlig strand, nyde solen og en svømmetur.

    Dagens distance: 298 km

    Her kan du bo dag 13

    Discovery Parks Robe

    Discovery Parks Robe ligger i et skønt område med direkte adgang til det krystalklare vand ved Long Beach. Campingpladsen tilbyder faciliteter so...

  • Dag 14 Robe - Victor Harbour

    Fortsæt videre via Kingston til Murray Bridge og videre tilbage til kysten til Victor Harbour ved Horseshoe Bay, som er en gammel hvalfangerby. På Whaler Museum kan du få et indblik i hvalfangerlivet, da industrien var på sit højeste. Hvis du besøger Granite Island, kan du møde både dværgpingviner og wallaby’er.

    Dagens distance: 355 km

    Her kan du bo dag 14

    Victor Harbour Holiday & Cabin Park

    Victor Harbour Holiday & Cabin Park ligger i et grønt og dejligt område i gå-afstand til stranden, hvor du f.eks. kan gå en skøn aftentur....

  • Dag 15 Victor Harbour - Kangaroo Island

    På Australiens tredjestørste ø, Kangaroo Island, venter der smukke naturoplevelser. Færgeturen fra halvøen Cape Jervis tager ca. 45 min. På Kangaroo Island venter et landskab primært bestående af bush, flotte strande og særprægede klippeformationer og et spændende dyrerige med kænguruer, koalaer, myrepindsvin, pingviner, sæler og søløver. På Cliffords Honey Farm kan du smage på frisk, hjemmelavet honning, og på Emu Ridge Eucalyptus Oil Distillery kan du se, hvordan man anvender olien fra eukalyptustræerne. Ved Seal Bay kan du komme helt tæt på de australske søløver, der holder til på stranden, hvor de yngler og nyder livet.

    Dagens distance: 163 km

     

    Her kan du bo dag 15 & 16

    Kangaroo Island Shores

    Kangaroo Island Shores ligger i dejlige omgivelser direkte ned til det krystalklare hav. Her kan du opleve et herligt dyreliv, som øens navn også...

  • Dag 16 Kangaroo Island

    Dagen kan med fordel bruges i nationalparken Flinders Chase. Begynd i informationscenteret og spis frokost ved rangernes hovedkvarter i Rocky River, hvor man bliver omringet af possum’er og kænguruer. I den sydlige del af parken ligger Cape du Couedic, hvor man ud over et fyrtårn finder Admiral’s Arch – en åben drypstenshule, hvor det er muligt at se pelssæler. Lidt længere mod øst finder man granitklipperne Remarkable Rocks, som har fået sine sære former af vind og vejr.

  • Dag 17 Kangaroo Island - Adelaide

    Tag færgen tilbage til fastlandet og fortsæt langs kysten til Adelaide gennem McLaren Vale, som er et af de mest kendte vindistrikter i delstaten South Australia. Vi foreslår en frokost på en af de mange vingårde i området – få et overblik over mulighederne på besøgscenteret.

    Dagens distance: 210 km

    Her kan du bo dag 17

    BIG4 Adelaide Shores Caravan Park

    BIG4 Adelaide Shores Caravan Park er placeret lige ved stranden, hvor du kan tage en dukkert eller nyde den smukke solnedgang. Campingpladsen er ut...

  • Dag 18 Adelaide og aflevering af autocamper

    Autocamperen afleveres i Adelaide, inden turen går videre med fly til den røde ørken næste dag. Resten af dagen kan nydes i Adelaide.

    Her kan du bo dag 18

    Ibis Styles Grosvenor Adelaide

    Et historisk hotel fra 1920’erne, der ligger centralt på Adelaides ”kulturelle boulevard” i gåafstand til museer, shopping og restauranter....

  • Dag 19 Adelaide - Alice Springs

    Velkommen til Alice Springs i den røde ørken. Med sine ca. 27.000 indbyggere er Alice Springs den største by i den røde ørken, og det er faktisk en attraktion i sig selv. I Alice Springs kan du f.eks. opleve Flying Doctor Service og School of the Air og få en fornemmelse af, hvad de enorme afstande betyder for befolkningen i de isolerede områder i Australien. Byen opstod i forbindelse med, at man i 1870 etablerede en telegraflinje fra Adelaide til Darwin og byggede en telegrafstation i nærheden af, hvor Alice Springs i dag ligger.

    Her kan du bo dag 19

    Ibis Styles Alice Springs

    Central beliggenhed kun få minutters gang fra gågaden Todd Street. Hotellet ligger som en rigtig oase i et dejligt grønt og skyggefyldt område ...

    Tilkøbsmuligheder

    Byrundtur i Alice Springs

    Turen giver et godt indtryk af, hvordan livet leves i outback’en. Du besøger den gamle telegrafstation, som markerer stedet, hvor de første europæere slog sig ned. Vi kigger indenfor hos Royal Flying Doctor Service og School of the Air, hvor børn undervises via radio. Der er et stop ved Alice Springs Reptile Center, hvor du kommer på tæt hold af de krybdyr, som kun findes i Australiens ørkenområde. Turen slutter med et panorama view over byen fra toppen af Anzac Hill.

    Kr. 540 pr. voksen
    Kr. 270 pr. barn

    * Afgang: Dagligt (mandag, torsdag og lørdag i dec-feb) kl. 13.50. Varighed: 4 timer

  • Dag 20 Alice Springs - Ayers Rock (safaritur)

    I dag begynder et spændende 3-dages eventyr – en vandretur ved Ayers Rock/Uluru, hvor der overnattes i telt. Du får den ultimative ørkenoplevelse, når du på turen oplever de største naturfænomener i den røde ørken, kommer på vandreture og oplever aboriginernes hellige steder.

    Turen begynder i Alice Springs, og første stop er på Outback Camel Farm, hvor du kan komme på en ridetur (ikke inkl.). Efter frokost venter turens første vandreoplevelse, og det er i området ved foden af Ayers Rock/Uluru. Her ser du bl.a. en række af aboriginernes hellige steder og får et indblik i Anangufolkets levevis. Senere ser du solnedgangen og det imponerende farvespil ved Ayers Rock/Uluru. Dagen slutter omkring lejrbålet i den permanente teltlejr med en dejlig middag under stjernehimlen.

    Dagens distance: 446 km

  • Dag 21 Mount Olga/Kata Tjuta (safaritur)

    Dagen starter tidligt med en kort gåtur til et udsigtspunkt, hvor du kan se solen stå op over Ayers Rock/Uluru og Mount Olga/Kata Tjuta. Efter morgenmaden køres til Mount Olga/Kata Tjuta, hvor du skal vandre ruten Valley of the Winds (ca. 7,5 km), der snor sig mellem de kugleformede klipper, som har stor spirituel betydning for Anangu-folket. Om eftermiddagen køres der til området ved Kings Canyon, hvor der overnattes i en teltlejr med udsigt til George Gill Ranges, og da lejren ligger meget afsides, kan du glæde dig til en helt særlig outback-oplevelse. Husk vandrestøvlerne!

    Dagens distance: 415 km

  • Dag 22 Kings Canyon - Alice Springs (safaritur)

    Også denne dag begynder tidligt, for når solens første stråler er i færd med at farve landskabet, er du i allerede i gang med vandreturen på ca. 6 km ved Kings Canyon. Ruten følger kanten af kløften med de lodrette klippesider og går til Garden of Eden inderst i kløften. Efter en velfortjent frokost går turen igen til Alice Springs.

    Dagens distance: 473 km

    Her kan du bo dag 22

    Ibis Styles Alice Springs

    Central beliggenhed kun få minutters gang fra gågaden Todd Street. Hotellet ligger som en rigtig oase i et dejligt grønt og skyggefyldt område ...

  • Dag 23 Alice Springs - Cairns

    Turen går i dag videre med fly til Cairns i det tropiske nord i delstaten Queensland, der lokker med sol og sommer næsten året rundt. Fra byen er der direkte adgang til Great Barrier Reef, som kan udforskes på en sejltur. Resten af dagen kan bruges på at udforske byen.

    Her kan du bo dag 23

    Cairns | Cairns Queenslander

    Hotellet ligger i gåafstand til The Esplanade og med indkøbsmuligheder rundt om hjørnet. Du bliver mødt af en dejlig tropisk atmosfære og genn...

  • Dag 24 Cairns - Townsville

    I dag afhentes autocamperen i Cairns og turen går sydpå til Townsville. På vejen er der mulighed for at besøge Nerada Plantation vest for Innisfail og se, hvordan der dyrkes. Paronella Park bør også med i overvejelserne, da ruinerne af det spanskinspirerede slot ligger i eventyrlige regnskovsomgivelser.

    Dagens distance: 347 km

    Her kan du bo dag 24 & 25

    Rowes Bay Beachfront Holiday Park

    Rowes Bay Beach Front Holiday Park tilbyder en række aktiviteter for både store og små, som f.eks. legeplads, tennisbane, udendørs swimming poo...

  • Dag 25 Townsville

    Tropebyen Townsville har et hyggeligt centrum, som ikke er større end man kan gå til det hele. Der er skabt et hyggeligt restaurationsmiljø omkring den gamle svingbro Victoria Bridge og gågaden Flinders St. Mall ender ved havnen og byens gamle kvarter. Langs med havet løber den lange strandpromenade The Strand med grønne parkområder og et offentligt svømmebassin. Et overblik over byen kan fås fra Castle Hill (290 m).

  • Dag 26 Townsville - Airlie Beach

    Fra Townsville går turen til Airlie Beach via Bowen, og her kan du gøre et stop, hvis du har lyst til lidt oplevelser under vandet, da revet ligger få meter fra vandkanten. Det er derfor blot med at hoppe i badetøjet og tage snorkeudstyret på – og så er der ikke langt til hyggelige møder med fisk og andre dyr, der lever under vandet. Alt efter tidevandet er det også muligt at gå en tur ud til fyrtårnet, når der er lavvande.

    Dagens distance: 275 km

    Her kan du bo dag 26 & 27

    Seabreeze Tourist Park

    Seabreeze Tourist Park tilbyder udendørs pool, gratis WiFi og en central beliggenhed i frodige omgivelser tæt på Airlie Beach. Slap af ved poole...

  • Dag 27 Airlie Beach

    Slap af ved lagunen ved stranden i Airlie Beach eller gå en tur gennem gågaden med butikker og caféer. Du kan også tage på en sejltur til Whitsunday-øerne, som består af 74 øer, hvoraf de fleste er ubeboede og fredede nationalparker. Der findes flere forskellige muligheder fra Shute Harbour, hvor der hver morgen sejler udflugtsbåde til flere af øerne og revet. Vi foreslår en tur, hvor du kommer til Daydream Island og til Hamilton Island og naturligvis til Whitsunday Island, der er den største af øerne. Her ligger Whitehaven Beach, der uden diskussion er en af verdens smukkeste strande med sit snehvide sand.

    Tilkøbsmuligheder

    Whitsunday-øerne & Whitehaven Beach

    Oplev de fantastiske Whitsunday-øer og den verdenskendte strand Whitehaven Beach på denne halvdagstur, hvor du vil se noget af den smukkeste natur, Australien har at byde på. Du sejler fra Port of Airlie, og kaptajnen vil fortælle om områdets historie og naturlige vidundere, imens du nyder udsigten af Whitsunday-øerne på turen mod Whitehaven Beach. Whitehaven Beach befinder sig på den største af de 74 Whitsunday-øer, og det krystalklare, azurblå vand, og den uberørte, hvide sandstrand strækker sig over mere end syv kilometer. Nyd en vandretur, afslapning eller svømmetur, imens du beundrer udsigten af en af verdens smukkeste strande.

    Kr. 650 pr. voksen
    Kr. 339 pr. barn

    * Afgang: Dagligt kl. 7 og 12. Varighed: 6,5 time. Inkl. kaffe/te samt miljøafgift.

    Eksklusiv sejltur til Whitsunday-øerne

    Oplev de fantastiske Whitsunday-øer og den verdenskendte strand Whitehaven Beach på en eksklusiv sejltur om bord på Camira, som er en højhastighedskatamaran, der er rummelig og behagelig at sejle med. Turen inkluderer en guidet gåtur på Whitsunday Island, som bl.a. vil føre dig til udkigsstedet Hill Inlet, der er et af de mest fotograferede steder i Australien. På den guidede gåtur får du bl.a. et indblik i det billedskønne områdes historie, og du vil lære om Ngaro-folket, som er Whitsundays oprindelige folk. På sejlturen vil du desuden få mulighed for at bade og opleve smukke strande, og det er ofte muligt at se rokker og store havskildpadder. Til frokost vil du få serveret et lækkert grillmåltid, og katamaranens mandskab, der har mange års lokal erfaring, vil gøre deres bedste for, du får en mindeværdig oplevelse.

    Kr. 1.050 pr. voksen
    Kr. 529 pr. barn

    * Afgang: Dagligt kl. 7. Varighed: 10 timer. Inkl. kaffe/te, barbeque-frokost med drikkevarer samt miljøafgift.

  • Dag 28 Airlie Beach - Rockhampton

    Ruten går i dag langs kysten. Besøg Conway National Park og Cedar Creek Falls, hvor du kan opleve strande og tropisk regnskov. En af de store attraktioner i området er regnskovsområdet Eungella National Park, hvor man bl.a. kan se det specielle næbdyr. Gør et stop i byen Mackay, der er en stille by bevaret i gammel Queensland-stil. Der overnattes i den historiske by Rockhampton, der har mange fredede bygninger fra byens barndom, og byen er især kendt som Australiens ”bøf-by”. Så der er nok ingen tvivl om, hvad menuen skal stå på denne aften. Hvis du er naturelsker, kan du udforske Mount Archer National Park, som har en utrolig bred vifte af planter og vilde blomster. Fra det 600 m høje bjerg er der en fantastisk udsigt ud over Rockhampton og kysten.

    Dagens distance: 481 km

    Her kan du bo dag 28

    Rockhampton Caravan Park

    Rockhampton Caravan Park tilbyder masser af faciliteter for både store og små, og har bl.a. hoppepude, swimmingpool, tennisbane og fitnesscenter....

  • Dag 29 Rockhampton - Bargara

    Ruten følger Bruce Highway til Gladstone og videre til Bargara, der ligger helt ude ved kysten. Her kan du bade på en af områdets mange strande eller tage en gåtur på The Esplanade, der er en seks kilometer lang asfalteret promenade. Bargara har den største koncentration af ynglende havskildpadder, og i sommermånederne er det muligt at se små skildpadder udklække på Mon Repos Beach.

    Dagens distance: 309 km

    Her kan du bo dag 29

    Bargara Beach Caravan Park

    Dette overnatningssted ligger blot 1 minuts gang fra stranden og tilbyder gratis WiFi, en legeplads og gode muligheder for cykelture rundt i områd...

  • Dag 30 Bargara - Fraser Island

    Ikke langt fra Bargara ligger Bundaberg, hvor du skal gøre et stop. Byen er mest kendt for sin berømte Bundaberg-rom, men området er også kendt for sin store produktion af sukkerrør, hvilket navnet på området, “The Sugar Coast”, også hentyder til. Turen fortsætter sydpå til Hervey Bay, hvor færgen til Fraser Island afgår. Fraser Island er verdens største sandø – 123 km er der fra nord til syd og 15 km fra øst til vest med de mest fantastiske klitlandskaber, brede sandstrande, krystalklare ferskvandssøer og regnskov med træer, der bliver 70 m høje. Læg hertil et spændende dyreliv med bl.a. dværgkænguruer og dingoer, og i perioden fra juli til november kan du være heldig at se hvaler. De næste to overnatninger anbefaler vi at tage i området så du kan tage på en dagstur til Fraser Island.

    Dagens distance: 121 km

    Her kan du bo dag 30 & 31

    Kingfisher Bay Resort

    Kingfisher Bay Resort ligger tæt ved stranden og samtidig gemt i regnskoven. Respekt for naturen er den bærende filosofi, men alligevel kan resor...

  • Dag 31 Hervey Bay - dagstur til Fraser Island

    Fraser Island er en stor nationalpark, og ikke mindre end 184.000 ha udgør verdens sandø. Da der ikke er asfalterede veje på Fraser Island, men kun hjulspor i sandet, har vi inkluderet en guidet tur i 4WD rundt på øen bl.a. til Lake McKenzie, Eli Creek, The Cathedrals og Maheno-skibsvraget. Her cruises der rundt på øens ”hovedvej”, som er stranden 75 Mile Beach – det i sig selv er en speciel oplevelse. Der er også inkluderet færge til og fra Fraser Island.

  • Dag 32 Brisbane og afrejse

    I dag kan du fortsætte sydpå på Bruce Highway til den hyggelige badeby Noosa. Turen går langs “solskinskysten”, som strækningen i daglige tale kaldes, da solen skinner stort set året rundt. Snart når du til Brisbane, delstaten Queenslands største by, hvor autocamperen afleveres. Derefter går turen hjem til Danmark.

  • Dag 33 Ankomst til Danmark
  • Tilkøb Forlæng rejsen

    Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøbsmuligheder

    Forlæng rejsen i Singapore

    Pakken inkluderer 2 nætter på Peninsular Excelsior inkl. morgenmad, transfer til/fra lufthavnen og giver desuden adgang til en række rabatter og fribilletter på byens turistattraktioner og spisesteder – spørg din rejsekonsulent for yderligere information.

    Kr. 1.315 pr. person

    Ekstra dage i Hong Kong

    Tilføj en spændende storby til rejsen! Pakken indeholder 2 nætter på Harbour Plaza Metropolis Hotel (ekskl. morgenmad) og 3 timers guidet rundtur til fods.

    Kr. 1.370 pr. person

Afrejser

Prisen inkluderer

  • Fly København – Sydney med Singapore Airlines inkl. skatter og afgifter
  • 3 overnatninger på Travelodge Sydney
  • 14 dages leje af autocamper fra Sydney - Adelaide
  • 1 overnatning på Ibis Styles Grosvenor Adelaide
  • Indenrigsfly Adelaide - Alice Springs inkl. skatter og afgifter
  • 2 overnatninger på Ibis Styles Alice Springs
  • 3-dages safaritur i den røde ørken med guide og inkl. måltider
  • Indenrigsfly Alice Springs - Cairns inkl. skatter og afgifter
  • 1 overnatning på Cairns Queenslander
  • 9 dages leje af Autocamper fra Cairns - Brisbane
  • Fly Brisbane - København med Singapore Airlines inkl. skatter og afgifter
Datoer Pris per person
01. september 2018 - 31. marts 2019Fra kr. 31205
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud

Alt det praktiske

  • Autocamper eller Spaceship?

    Vi tilbyder forskellige typer autocampere, og det er forskelligt, hvad udlejningsfirmaerne kalder dem. Autocamper, campervan, motorhome eller bare camper dækker over det samme, men et Spaceship er en mellemting mellem en bil og en autocamper.

    Hvilken autocamper du skal vælge til rejsen, kommer an på budgettet. Ønsker du en luksuriøs rejse i en Maui-autocamper eller vil du på ferie i en af de lidt billigere campere fra Britz eller Mighty?

    Du skal også overveje, hvad du har lyst til at opleve. Er du på udkig efter en komfortabel familieferie med børn eller den mere rå explorer variant med 4WD? Du kan komme hele Australien rundt på asfalt, hvilket er en forudsætning for kørsel med motorhome, men måske vil du gerne rejse i de mere øde områder med grusveje. Så skal du leje en firehjulstrækker, og der har Britz et stort udvalg af campere.

    Under alle omstændigheder er det en god ide at vælge en autocamper med ekstra god plads, hvis kør-selv-ferien skal vare længere tid.

  • Fakta om kør-selv-ferie i Australien

    • Australien har venstrekørsel.
    • Afstandene er store, og der kan være langt mellem tankstationerne. Husk at fylde tanken op, selv om den ikke er tom. Medbring altid rigeligt med vand og forsyninger, især når du skal til mere øde områder.
    • Undlad helst at køre udenfor byerne, når det er mørkt. Hold øje med dyr i vejkanten, specielt i skumringen.
    • Vær ekstra opmærksom når du skal passere ”roadtrains”, der kan være op til 50 m lange og skabe kæmpe støvskyer. Overhaling tager tid.
    • Hastighedsgrænser kan variere, men er typisk 60 km/t i byområder og 100 km/t på landeveje.
    • Tjek vejrudsigten og lyt til råd fra de lokale. I regntiden kan vejene blive ufremkommelige selv for en 4-hjulstrækker.
    • Pladsen er sparsom i motorhome – efterlad evt. kufferter på Maui-kontoret.
    • Der må kun køres på asfalterede veje (gælder ikke for 4WD eller på grusveje til campingpladser på under 12 km). Udlejningsstationerne oplyser om lokale restriktioner.