Ring til os 70 22 66 00

Algonquin 3-dages guidet kajaktur

  fra 3.655 kr. pr. person

Tryghedsgaranti hos Risskov Rejser!
Hos os har du altid – uanset hvornår du bestiller din rejse – automatisk garanti for, at din rejse bliver refunderet, hvis din bestilte rejse bliver aflyst på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger og anvisninger.  Læs mere her

Om rejsen

Kun tre timer nord for storbyen Toronto finder du et vildmarksområde af dimensioner. Der er tale om Algonquin Provincial Park. Området er lidt større end Sjælland, og Highway 60 er den eneste større vej, der går gennem provinsparken. Skovområdet er gennemskåret af talrige vandløb, og sammen med de mere end 2.000 søer er det et eldorado, når du skal sejle i kano.

Algonquin Provincial Park er et spændende møde med det canadiske dyreliv. Bævere bygger dæmninger i vandløbene, oddere morer sig i floderne, og der er også en stor bestand af ulve – og så stor, at parken gør sig stærkt gældende med hensyn til ulveforskning. Der er også mange bjørne, der holder til i området, men da de er meget sky, er det ikke ofte, man træffer dem.

Algonquin Log Cabin er en rustik bjælkehytte, der ligger i Surprise Lake lige uden for parken. Der er 6 soveværelser, som deler 2 badeværelser. Højdepunktet i bjælkehytten er den 12 meter høje pejs. Nyd aftenen foran pejsen med en god bog, eller se solen gå ned fra terrassen udenfor.

Fåes også som en 5 dags tur, kontakt os for pris!

Billeder fra Algonquin Park

Anmeldelser fra tidligere rejsende til Canada

Altid skræddersyede rejser

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig.
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Ring til os på
70 22 66 00
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Altid skræddersyede rejser

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig.
Ring til os på
70 22 66 00

Log Cabin Lodge

  • Dag 1 Ankomst til Algonquin med vandretur og sejl i kano til bjælkehytten

    Turen starter med frokost på Algonquin Log Cabin, hvor du også skal bo de næste to nætter. Dine guider lærer dig at sejle i kano, og efter frokost er der vandretur på Kitchie Island. Du kan enten tilbringe resten af eftermiddagen i og omkring bjælkehytten, eller sejle i din kano til Otter Bay og lære om skoven og bjæverne i fjordene. Tilbage på Algonquin Log Cabin kan du nyde en drink på terrassen, slappe af foran pejsen, tage en dukkert eller gå en tur i sauna.

    Om aftenen er der middag efterfulgt af en sejltur i en 8-meters Voyageur-kano.

    Måltider inkluderet: Frokost og aftensmad.

  • Dag 2 Algonquin guidet vandretur

    Du starter morgenen med morgenmad og derefter en vandretur til et udsigtspunkt, hvor du kan se mange af Algonquins floder. Frokost er tilbage i hytten, og eftermiddagen kan du bruge til at udforske Surprise Lake i kano, svømme, fiske eller læse en god bog og nyde udsigten. Sidst på eftermiddagen sejler du til aftenens “restaurant”, som er et hyggeligt bålsted. Efter maden sejler du tilbage, alt imens du nyder den flotte stjernehimmel.

    Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost og BBQ-aftensmad.

  • Dag 3 Algonquin kanotur og retur til Toronto

    Stå tidligt op for at tage på en fantastisk morgensejltur i din kano. Se solen gå op, mens du holder øje med elge og bævere. Morgenmaden bliver lavet over bål, og du sejler stille og roligt tilbage til hytten. Der er tid til en sidste svømmetur inden dagens BBQ-frokost.

    Turen slutter kl. 16.

    Måltider inkluderet: Morgenmad og BBQ-frokost.

Afrejser

Prisen inkluderer

  • 2 x overnatning i Log Cabin
  • Introduktion til kanoer
  • 2 x morgenmad, 3 x frokost, 2 x aftensmad
  • Vandreture
  • Træning i kanosejlads
  • Aftentur i Algonquin Provincial Park
  • Kanoudstyr
  • Middag over lejrbål
  • Solopgangskanotur
Datoer Pris per person
11. maj 2021 - 09. juli 2021Fra 3.655 kr.
10. juli 2021 - 01. september 2021Fra 3.910 kr.
02. september 2021 - 14. oktober 2021Fra 3.655 kr.
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud

Tillæg

Afgang i 2021:

Maj: 17, 21
Juni: 18, 21, 25, 28
Juli- 10. september: afgang hver mandag og fredag
Sept: 20, 24, 27
Oktober: 1, 4, 8, 11

Lodget tillader ikke børn under 6 år.

Du kan også få transfer t/r Toronto, mer-pris omkring 1.570 kr. pr. person ialt.

 

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til Canada

    Hvordan er reglerne for pas og visum til Canada?

    Danske statsborgere skal ikke have visum til Canada, når opholdet er på under 90 dage. Dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse.

    ETA – indrejsetilladelse til Canada

    For alle rejsende til Canada kræves der en indrejsetilladelse (ETA). Dette gælder også, selv om man kun mellemlander i Canada. Det koster pt. CAD 7 og gælder i 5 år, eller til ens pas udløber. Du skal bruge pas, kreditkort og en e-mailadresse for at søge om indrejsetilladelse. Det tager ca. 5 minutter at søge, og du får en bekræftelse med det samme. Du kan søge indrejsetilladelse via dette link: https://onlineservices-servicesenligne.cic.gc.ca/eta/welcome?lang=en&_ga=1.134940981.552708448.1445597136

    Regler for indrejse til Canada med børn under 18 år

    Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der bl.a. gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Reglerne er meget specifikke og de kan læses her: http://www.cic.gc.ca/english/visit/minors.asp

    Ud over ETA-tilladelsen, forældreerklæringen og andre relevante dokumenter jf. ovenstående link, er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

    Bemærk også – rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk.

    Vi tager forbehold for ændringer – sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den canadiske ambassades hjemmeside.

    Hvordan er toldreglerne i Canada?

    Det er forbudt at indføre f.eks. frugt, grøntsager og planter til Canada. For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra Canada – se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”). Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler), endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne, blive konfiskeret. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Medicin & vaccinationer inden rejsen til Canada

    Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til Canada. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk, denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Skal jeg have en rejseforsikring inden rejsen til Canada?

    Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

    Hvad er valutaen i Canada?

    Valutaen er canadiske dollars (CA$), og det anbefales altid at have kontanter på sig på rejsen bl.a. af hensyn til drikkepengesystemet. Overalt er det muligt at benytte internationale kreditkort, og der er hæveautomater mange steder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Du skal være opmærksom på, at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet – dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Hvad er tidsforskellen i Canada?

    Canada har seks tidszoner. Eksempelvis er østkysten 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkysten 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid.

    Hvordan kommer jeg rundt i Canada?

    Vi lægger vægt på, at busserne har en god standard, og de har naturligvis aircondition. Bemærk at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen. Håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og anden beklædning.

    Hvad er reglen om drikkepenge i Canada?

    Det er almindeligt at give drikkepenge i Canada. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne canadiske skik. På restauranter lægger man typisk 15-20 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til). Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende, og stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager).  På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 75$ pr. rejsedeltager, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund, har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hvordan er sikkerheden i Canada?

    Canada er et land med lav kriminalitet, men alligevel anbefales det at udvise forsigtighed, hvor der er mange mennesker samlet, f.eks. i lufthavne. Hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen.

    Skal jeg medbringe en adapter til Canada?

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Flade amerikanske stik bruges overalt, og det er nødvendigt at medbringe en ”adapter”. En adapter kan købes i elforretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. Canada bruger 110/120 volt, og kan udstyr ikke omstilles fra vores 220 volt, arbejder det kun på halv kraft, og opladning tager derfor længere tid.

    Hvad koster det at ringe fra Canada?

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i Canada, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så køb et taletidskort Canada eller benyt internet-telefoni. Tast 0011 45 inden telefonnummeret, hvis du skal ringe hjem til Danmark. Der er adgang til internettet på mange hoteller, og internetcafeer er udbredt.

    Hvordan er maden og vandet i Canada?

    Drikkevandet i Canada er blandt det bedste i verden. Nationaldrikken er øl, og der findes et væld af lokale bryggerier der brygger velsmagende øl. Man kan altid finde øl fra de to store bryggerier Molson og Labatt. Der dyrkes glimrende vine i Canada, f.eks. i Okanagan Valley i British Columbia og på Niagara Peninsula i Ontario. De to områder tegner sig for 80 % af landets vinproduktion. Canadas multi-etniske befolkningssammensætning afspejler sig i landets madkultur, og man kan stort set komme helt verden rundt rent kulinarisk. Men hvad der er på menukortet, er også bestemt af, hvor i landet man befinder sig. Ved kysterne er det f.eks. retter med helleflynder, laks, torsk, kæmperejser og hummer, og i præriestaterne er det saftige bøffer.

    Hvad er reglerne om rygning i Canada?

    Flere og flere offentlige områder i Canada bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra provins til provins, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde.

    Hvad er den lokale skat i Canada?

    Vær opmærksom på, at priserne i Canada næsten altid er uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra provins til provins, men du skal regne med, at der lægges 5 – 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet.

  • Gode råd

    Generelt information om rejsen til Canada

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. Da vi befinder os i bjergene en del af tiden, har man, især om morgenen, brug for en varm trøje og en let jakke. Det er ikke ualmindeligt, at der i juli måned er 7 grader om morgenen og 25-28 grader over middag. Det kan anbefales at købe myggespray i Canada, da det er mere effektivt end det danske.

  • Fakta om Canada

    Fakta om Canada

    • Statsform: Konstitutionelt monarki. Forbundsstat bestående af 10 provinser og 3 territorier
    • Hovedstad: Ottawa med ca. 947.000 indbyggere
    • Største by: Toronto med 2,8 mio. indbyggere
    • Befolkning: 35,6 mio. indbyggere
    • Sprog: Engelsk og fransk
    • Areal: 9.984.670 km²
    • Nationaldag: 1. juli
    • Højeste bjerg: Mount Logan i Yukon (6.050 m)
    • Længste flod: Mackenzie River (1.738 km)
    • Første nationalpark: Banff National Park 1885
    • Verdens længste grænse: 8.891 km – mellem Canada og USA
    • Mål, vægt & temperatur: Canada bruger metersystemet. Temperaturen måles i Celsius.

Trustpilot