Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
Vestkystens flotte natur
Nord- og Sydøen i bil og autocamper

27 dage fra kr. 36405

Om rejsen

Du oplever de største highlights på Nord- og Sydøen i bil og autocamper på dette ruteforslag på 27 dage. Kombinationen af autocamper og bil gør kun oplevelsen i New Zealand endnu rigere, da du både får mulighed for at sove på campingpladser og hoteller.

Første del af kør-selv-turen foregår i autocamper på Sydøen fra Christchurch gennem Southern Alps til New Zealands højeste bjerg, Mount Cook. Hvis der er noget der kendetegner newzealænderne, så er det deres smag for udendørsoplevelser, og i Queenstown er der er god tid til at prøve kræfter med alt fra cykelture og rafting til skydiving. Naturoplevelserne står i kø i Westland National Park, hvor du kan opleve de enorme gletsjere Fox og Franz Josef, der slynger sig hele vejen ned gennem den skovklædte dal – et helt fantastisk syn! Når du kører langs kysten ved Det Tasmanske Hav føles alt helt afsides og isoleret, og her må du ikke snyde dig selv for at lægge vejen forbi The Pancake Rocks – kraftfulde “blowholes”, der skyder vand op i voldsomme sprøjt. Inden du når tilbage til Christchurch, venter der også oplevelser i New Zealands mindste nationalpark Abel Tasman, og i Kaikoura, der er det bedste sted at opleve hvaler.

Velkommen til Nordøen og Wellington, New Zealands hovedstad, hvor anden del af kør-selv-turen begynder denne gang i bil. I Napier, der er et af de varmeste og mest solrige områder i New Zealand, finder du utallige små eksklusive vingårde, der satser på kvalitet. Kogende mudderhuller, damp fra sprækker i fortorvet, springende gejsere og varme kilder – den termiske aktivitet i Rotorua-området er meget synlig. Her kan du se Pohutu-gejeren, der sender kaskader af vand 30 m op i luften, og få et interessant indblik i maorikulturen. Dernæst venter oplevelser på halvøen Coromandel, der er kendt for sin uberørte natur og kilometervis af fredfyldte strande, og Bay of Islands – et af New Zealands smukkeste områder med et væld af grønne øer omgivet af himmelblåt hav. Turen slutter i Auckland ved Hauraki-bugten, hvor der er tid til sightseeing i byen, der er bygget på udslukte vulkaner.

Husk at vi hjælper dig med at skræddersy din kør-selv-ferie i New Zealand.

Dagsprogram

  • Dag 1 Afrejse fra Danmark
  • Dag 2 Ankomst til Christchurch på Sydøen

    Velkommen til Christchurch der er den største by på Sydøen og har en overraskende engelsk atmosfære. Det kommer til udtryk i arkitekturen og i gadenavnene –  floden, der snor sig gennem byen, hedder eksempelvis Avon, ligesom floden der blandt andet snor sig gennem Shakespeares fødeby Stratford i England. Men Christchurch bliver også kaldt The Garden City på grund af de mange grønne områder og smukke parker. Gå en tur gennem Den Botaniske Have til centrum og se bl.a., hvordan jordskælvet i 2011 forandrede byen. Man har brugt flere år på at fjerne de beskadigede bygninger, og man er så småt begyndt at opføre nye.

    Besøg også New Zealands smukkeste gade, New Regent Street, som med sine små, farverige huse beliggende skulder ved skulder er utroligt yndig – byens kabelvogn kører også igennem gaden, som giver gode fotomuligheder. Læg også vejen forbi den midlertidigt opførte Cardboard Cathedral. Den gamle katedral blev voldsomt beskadiget under jordskælvet, så man har opført en jordskælvsikret og miljøvenlig katedral i stedet, en anderledes og specielt formet bygning, som absolut er et besøg værd.

  • Dag 3 Autocamperen hentes og videre til Methven

    Autocamperen hentes i Christchurch og turen går vestpå til Methven. På grund af sin beliggenhed ved The Southern Alps er byen et attraktivt skisportssted i vinterperioden. Det foregår alt sammen ved Mt Hutt Ski Area. Andre tidspunkter på året er Methven hjemsted for alle typer af udendørsaktiviteter. Her kan du bl.a. stå på jetski, flyve i luftballon, cykle på mountainbike, ride på heste, gå på jagt, fiske eller tage et spil golf. Så tag sportstøjet på og kom ud i naturen.

    Dagens distance: 97 km

    Her kan du bo dag 3

    Methven Camping Ground

    Methven Camping Ground ligger i et roligt område. Her har du mulighed for at slappe af og nyde en kop kaffe i selskab med en god bog, og i omgivel...

  • Dag 4 Methven - Mount Cook

    Turen går i dag vestpå til Aoraki/Mount Cook National Park. På vejen dertil anbefaler vi et stop ved Lake Tekapo, som med sit turkisblå vand er intet mindre end bjergtagende. Ved Lake Pukaki drejer du af og ankommer ved foden af Mount Cook, som er New Zealands højeste bjerg og noget af en kolos. En tredjedel af nationalparkens areal er dækket af evig is og sne. Den newzealandske folkehelt Sir Edmund Hil besteg Mt Everest i 1953, og forud for den bedrift trænede han i nationalparken Mt Cook og blev fortrolig med bjergbestigning. Hvis vejret er klart, vil det være en god idé at tage med på en helikoptertur og se Tasman-gletsjeren. Der er talrige muligheder for smukke vandreruter, men vi anbefaler den nemme Easy Hooker Valley Track, hvor du får en spektakulær udsigt til Mount Cook.

    Dagens distance: 253 km

    Her kan du bo dag 4

    White Horse Hill campsite

    White Horse Hill campsite ligger omringet af betagende bjergformationer, som vil imponere selv den mindst naturinteresserede. Campingpladsen er pla...

  • Dag 5 Mount Cook - Queenstown

    Fra Mount Cook går rejsen mod Lindis Pass. På vejen kan det anbefales at tage en afstikker til Clay Cliff nær Omarama, hvor klipperne skifter farver i løbet af dagen afhængigt af solens bane over himlen. Via bjergpasset Lindis Pass kommer du gennem det enorme område Central Otago, som engang var centrum for landets guldfeber. I dag stammer områdets indtjening primært fra fåre- og hjorteavl og stenfrugt- og vinproduktion, men det ses stadig nogle steder i landskabet, at guldfeberen engang var på sit højeste her. Prøv selv at finde guld ved Kawarau Gorge inden du ankommer til Queenstown, hvor du bor i tre nætter.

    Dagens distance: 266 km

    Her kan du bo dag 5, 6 & 7

    12 Mile Delta Campground

    Her får du en anderledes oplevelse på en campingplads, der blot tilbyder de helt grundlæggende faciliteter, men til gengæld oplever du en natur...

  • Dag 6 Queenstown

    Hvert år tiltrækkes 2 millioner besøgende til Queenstown. Her er der alt, hvad hjertet kan begære, i kategorierne unikke naturscenerier og action-prægede aktiviteter. Regionen er hjemsted for en overflod af vandre- og cykelstier, guidede ture, familieaktiviteter og spa- og wellness-centre. For adrenalin-junkierne er der også rigeligt at tage sig til: Her er der white water rafting, ziplining, off road-køreture, paragliding og skydiving. Det kan også foregå lidt mere stille og roligt og nede på jorden f.eks. på en sejltur eller med et besøg på vingårde.

    Tilkøbsmuligheder

    Sejltur med TSS Earnslaw

    Tag med på en afslappende sejltur på Lake Wakatipu med det historiske dampskib TSS Earnslaw. Der sejles til søens vestlige side, forbi Cecil Peak og Walter Peak, og undervejs fortæller kaptajnen. På turen tilbage er der musikalsk underholdning og mulighed for at studere det interessante skib nærmere.

     

    Kr. 405 pr. voksen
    Kr. 105 pr. barn

    * Afgang: Dagligt kl. 10, 12 og 14. Varighed: 3,5 timer

    Vin & natur

    En tur for livsnydere med fokus på new zealandsk vin og gourmetoplevelser. Central Otago er verdens sydligste vinområde, og varme sommerdage og kølige nætter skaber Pinot Noir-rødvine, der berømmes langt uden for New Zealands grænser. Der er inkluderet vinsmagning på fem vingårde, og på en af dem får du serveret smagsprøver på new zealandske oste og på en anden en lækker gourmetfrokost. Turen går også til historiske guldminebyer og er en stor naturoplevelse.

     

    Kr. 1.095 pr. person

    * Afgang: Hver dag. Varighed: 7 timer. Prisen er inkl. transport, vinsmagning, osteplatte og gourmetfrokost.

  • Dag 7 Queenstown

    Hvis der er noget, der kendetegner newzealænderne, så er det deres smag for udendørsoplevelser. Overalt i New Zealand kan man opleve naturen på en aktiv måde, men Queenstown har det absolut største udbud af aktiviteter. Her er der både mulighed for at få et rigtigt adrenalinkick i jetboat på Shotover River og at få en fredfyldt naturoplevelse på toppen af Rob’s Peak med udsigt over Queenstown og Lake Wakatipu.

  • Dag 8 Queentown - Wanaka

    Kør den korte strækning til Wanaka, hvor fly- og bilnørder besøge Warbirds & Wheels Museum og se militærfly og klassiske biler, der vil røre enhver med forkærlighed for motorer og maskiner. Byen, og ikke mindst søen, tilbyder et væld af aktiviteter lige fra vandreture til jetboating, men du kan også bare nyde stemningen i en af de hyggelige caféer eller slappe af ved søbredden. Wanaka er desuden et sandt paradis for mad- og vinelskeren. Byens vingårde høster jævnligt priser for deres vine, og markederne bugner af spændende lokale produkter – så sørg for at få camperen fyldt op, inden du kører herfra.

    Dagens distance: 67 km

    Her kan du bo dag 8

    Glendhu Bay Motor Camp

    Glendhu Bay Motor Camp er den eneste campingplads, der ligger mod søsiden ved Wanaka. Campingpladsen er omgivet af enestående bjerglandskaber og ...

  • Dag 9 Wanaka - Fox Glacier

    Kør langs Lake Wanaka, Lake Hawea og over Haast-bjergpasset, som byder på et utal af vidunderlige udsigter over bjerge, søer og vandfald. Gletsjere, tæt regnskov og kyststrækninger ligger tæt i Westland National Park. Vi anbefaler at tage en afstikker til Monro Beach Walk og Ship Creek Walk. Fra oktober til december kan du være heldig at se pingviner og Hectors delfiner, som kun findes i New Zealand og som sammen med kiwifuglen er et nationalsymbol. Naturoplevelserne står i kø på ruten til Westland National Park, hvor du kan opleve gletsjerne Fox og Franz Josef.

    Dagens distance: 293 km

    Her kan du bo dag 9 & 10

    Fox Glacier Top 10 Holiday Park

    Fox Glacier Top 10 Holiday Park er en kombination af alt det bedste. Her bor du i naturskønne omgivelser med udsigt til betagende bjerglandskaber,...

  • Dag 10 Fox Glacier

    Fox Glacier er både er navnet på en lille by og en berømt gletsjer. Normalt er gletsjere ikke så tilgængelige som Fox-gletsjeren i Westland National Park. Den 14 km lange Fox-gletsjer kommer nemlig helt ned til den tempererede regnskov i kun 250 meters højde og synet af gletsjeren, der kommer fra bjergene og slynger sig gennem den skovklædte dal er et fantastisk syn. Denne dag foreslår vi en ”glacier walk” på Fox-gletsjeren med en lokal guide. Du kan også se gletsjerlandskabet fra oven på en helikoptertur.

     

    Tilkøbsmuligheder

    Helikoptertur til gletsjerlandskabet

    Gletsjerne er i konstant bevægelse, og på en helikoptertur får du et godt indtryk af naturkræfterne, ser isskruninger, de uendelige sprækker og det skiftende farvespil med de blålige farver. Der landes på sneen, og der er et kort ophold i omgivelser, hvor kun få har sat deres fødder, og du kan glæde dig til en storslået udsigt til Mt Cook og Mt Tasman. Der er helikopterture til henholdsvis Fox- og Franz Josef-gletsjeren.

     

    Kr. 1.275 pr. voksen
    Kr. 900 pr. barn

    * Afgang: Hver dag (afhængig af vejret). Varighed: 20 min. inkl. landing

    Vandring i gletsjerdalen

    På guidede ture er det muligt at komme tættere på gletsjeren, og på denne tur oplever du Franz Josef-gletsjeren på nærmeste hold. Først går turen gennem regnskoven. Snart er der udsyn til gletsjertungen i 300 meters højde, og vandreturen følger gletsjertungen et stykke. Undervejs fortæller guiden om det spektakulære naturfænomen. Vandreturen afgår fra byen Franz Josef.

     

    Kr. 410 pr. voksen
    Kr. 335 pr. barn

    * Afgang: Hver dag kl. 10.15 og 14.15. Varighed: 3 timer.

  • Dag 11 Fox Glacier - Franz Josef - Greymouth

    Inden du sætter kursen helt mod Greymouth, må du ikke snyde dig selv for at opleve Westland National Parks anden gletsjer, Franz Josef. Tag evt. på en guidet vandretur hvor du kan opleve gletsjeren og det spektakulære naturfænomen på nærmeste hold. Ikke langt derfra ligger Okarito – helt afsides og forholdsvist isoleret ved kysten mod det Tasmanske Hav. Her kan du tage en sejltur i kajak gennem den stille lagune. Der er også mulighed for at tage på en jetboat-tur i Whataroa, hvor du kan se de sjældne hvide hejrer. Turen nordpå går langs Sydøens dramatiske men også naturskønne vestkyst. Undervejs anbefaler vi et stop i Hokitaka, som er centrum for newzealandsk jade – som bliver fundet her på Sydøens vestkyst, og flere steder i Hokitika kan man se, hvordan jaden forarbejdes og bliver til de skønneste figurer og smykker. Du kan også selv prøve kræfter med håndværket i en jade-workshop. Læg også vejen forbi Shantytown, hvor man har genskabt en typisk guldgraverby fra 1880’erne. Senere ankommer du til Greymouth.

    Dagens distance: 217 km

    Her kan du bo dag 11

    Greymouth Seaside Top 10 Holiday Park

    Greymouth Seaside Top 10 Holiday Park tilbyder faciliteter for alle. Campingpladsen har i høj grad fokus på at skabe liv for børn i alle aldre m...

  • Dag 12 Greymouth - Abel Tasman National Park

    På vejen mod Abel Tasman National Park i den nordligste del af Sydøen anbefaler vi, at du tager ruten forbi Punakaiki, hvor du kan se The Pancake Rocks. Her kan du ved højvande se de kraftfulde ”blowholes”, der skyder vand op i voldsomme og varierede sprøjt. Inden turen går østpå kan du tage en lille afstikker til Cape Foulwind i Westport, hvor du kan se en koloni af sæler, der ligger og varmer deres kroppe i solen. Herefter går køreturen langs den snoede slugt Buller Gorge til Abel Tasman National Park, der selvom den er New Zealands mindste nationalpark, bestemt er et besøg værd!

    Dagens distance: 341 km

    Her kan du bo dag 12 & 13

    Abel Tasman Marahau Beach Camp

    Abel Tasman Marahau Beach Camp ligger i et naturrigt område med udsigt til gyldne sandstrande, krystalklart vand og smukke bjergformationer. Campi...

  • Dag 13 Abel Tasman National Park

    Nationalparken tilbyder en række spændende aktiviteter og vandreruter for enhver smag og form. Gå f.eks. fra campingpladsen til den næste bugt og nyd naturen eller sejl med kajak langs kysten alene eller i en gruppe. Det er også muligt at slappe af på kysten i det gyldne sand på Kaiteriteri Beach.

    Tilkøbsmuligheder

    En dag i Abel Tasman National Park

    Næste stop må være paradis! Den tanke vil helt naturligt dukke op, når du i havkajak udforsker de smukke kyststrækninger i nationalparken. Har du ikke sejlet i havkajak tidligere, får du en grundig instruktion, og nybegyndere sejler i øvrigt i dobbeltkajak. Guiden kender alle nationalparkens ”hidden secrets” og ved også, hvor de små blå pingviner holder til. Om eftermiddagen venter en sejltur til bl.a. sælkolonien ved Tonga Island. Senere kan du nyde de gyldne strande ved Onetahuti Bay og få en vandreoplevelse med fuglesang i regnskoven.  

    Kr. 785 pr. voksen
    Kr. 465 pr. barn

    * Afgang: Hver dag kl. 9.20 (okt. – april). Varighed: 7½ time

  • Dag 14 Abel Tasman National Park - Hanmer Springs

    Dagens rute fører dig gennem Kahurangi National Park til byen Murchison, som befinder sig i den vestlige ende af ”the Four Rivers Plain”. Du kører mod syd gennem Nelson Lakes National Park via Lewis Pass og når Hanmer Springs. Her er der mulighed for at gå en tur, leje en mountainbike og udforske området eller bungeejumpe, inden du slapper af i de termiske pools under åben himmel.

    Dagens distance: 318 km

    Her kan du bo dag 14

    Hanmer Springs Top 10 Holiday Park

    Hanmer Springs Top 10 Holiday Park har noget for enhver smag. Her kan børnene hoppe på trampolin eller hoppepude, og de voksne kan gå eller cykl...

  • Dag 15 Hanmer Springs - Kaikoura

    Byen Kaikoura er placeret lige ved havet med smukke, sneklædte bjergtoppe på Kaikorua Ranges i baggrunden. Kaikoura er det bedste sted at opleve hvaler – heriblandt kaskelothvaler og spækhuggere – i det dybblå hav. Her har du også mulighed for at svømme med delfiner og sæler og afslutte dagen med den lokale specialitet: krebs tilberedt direkte fra havet.

    Dagens distance: 130 km

    Her kan du bo dag 15

    Kaikoura Top 10 Holiday Park

    Kaikoura Top 10 Holiday Park ligger i Kaikoura blot to minutters gang fra stranden. Campingpladsen har bl.a. faciliteter som opvarmet pool og spa m...

    Tilkøbsmuligheder

    Kaikoura hvalsafari

    Kaikoura på Sydøens østkyst er stedet at opleve hvaler – eller rettere sagt se halen eller ryggen af kaskelothvaler og spækhuggere. At der findes mange hvaler netop ved Kaikoura skyldes, at havbunden dykker stejlt omkring 1.000 m og skaber særlige strømforhold, som hvirvler alle hvalernes livretter frem. Selv om vi ikke kan give garantier, er chancerne store for at se hvaler.

    Kr. 800 pr. voksen
    Kr. 325 pr. barn

    * Afgang: Flere afgange dagligt. Varighed: 3,5 timer ( 2,5 time i vandet).

    Svøm med delfiner i Kaikoura

    I havet ud for Kaikoura kan du møde delfiner året rundt, og at svømme med de legesyge dyr kan meget vel blive en af rejsens største oplevelser. Der er tale om ”dusky dolphins”, der har ord for at have en meget interaktiv adfærd. Du bliver iført våddragt og får instruktion i at snorkle, så du er klar til at springe i vandet, når skipperen får øje på en gruppe delfiner.

    Kr. 905 pr. voksen
    Kr. 845 pr. barn

    * Afgang: 3 gange dagligt kl. 5.30, 8.30 og kl. 12.30. Varighed: 3,5 timer. Inkl. snorkeludstyr, våddragt og forfriskninger.

  • Dag 16 Kaikoura - Christchurch. Aflevering af autocamper og fly til Wellington

    Efter en køretur langs kysten når du tilbage til Christchurch, hvor køreturen begyndte. Autocamperen afleveres og du flyver videre til Wellington på Nordøen, hvor der venter nye eventyr. Wellington har været New Zealands hovedstad siden 1865, og at valget faldt på netop Wellington skyldtes den strategiske placering midt i landet. Nyd eftermiddagen i byen og gå endelig ikke glip af et besøg på nationalmuseet Te Papa, som mere er et oplevelsescenter end et museum, da avanceret computerteknologi er taget i anvendelse for at fortælle historien på en yderst spændende måde. Du kan f.eks. komme med på en rejse ud i fremtiden. Mærke rystelserne fra et jordskælv. Træde ind i en marskandiserbutik og i bogstaveligste forstand se 100 års historie blive levende. Forhåbentlig bliver der også tid til en tur med kabelbanen til Mount Victoria, der byder på en formidabel udsigt over Wellington.

    Flyvetid: ca. 50 min

    Her kan du bo dag 16

    Travelodge Hotel Wellington

    Det 4-stjernede hotel Travelodge Hotel Wellington er placeret i Wellington ca. et kvarters gang fra stranden og med nogenlunde samme afstand til ce...

  • Dag 17 Wellington - Napier

    Bilen afhentes i Wellington, og kør-selv-turen på Nordøen kan begynde. Du kan vælge at køre via Martinborough, der er centrum for vinproduktionen i Wairarapa-distriktet. Vindistriktet har mange små eksklusive vingårde, der satser på kvalitet fremfor volumen, og det belønnes med et utal af priser. Her dyrkes der overvejende Pinot Noir og Cabernet Sauvignon. Turen går videre nordpå til Dannevirke, hvor mange skandinaviske immigranter bosatte sig i 1870’erne, inden du når Napier, som er et af de varmeste og mest solrige områder i New Zealand.

    Naturkræfterne har også været på spil i Napier, der i 1931 blev ramt af et voldsomt jordskælv, som lagde en stor del af byen øde. Det er baggrunden for, at der i dag er en stor koncentration af bygninger i art déco stil. Det blev nemlig besluttet, at Napier hurtigst muligt skulle genopbygges, og da art déco var arkitektur-trenden i 1930’erne, kan man i dag se mange pastelfarvede bygninger med geometriske mønstre, som er typisk for stilen.

    Dagens distance: 352 km

     

    Her kan du bo dag 17

    Scenic Circle Te Pania Hotel

    Hotellet har en af byens bedste beliggenheder på Marine Parade med Stillehavet på den anden side af gaden, og der er kun et par min. gang til bye...

    Tilkøbsmuligheder

    Vinoplevelser på cykel

    Oplev vinområdet ved Hawkes’s Bay på en cykeltur i dit eget tempo. Cyklen står klar i Hastings (Napiers naboby), og ruten er planlagt, så du kommer til syv forskelige vingårde. Ruten er på 14 km – 22 km – alt efter hvor mange vingårde du får lyst til at besøge.  

    Kr. 280 pr. person

    * Afgang: Hver dag. Varighed: 3 – 6 timer. Prisen er inkl. cykeludstyr og kortmateriale.

  • Dag 18 Napier - Rotorua

    På vejen til Rotorua anbefaler vi et stop ved Huka Falls. Den 100 m brede Waikato River bliver med stor kraft presset gennem en smal kløft, og ikke mindre end 220.000 l vand passerer kløften i sekundet, men også vandets meget flotte turkise farve imponerer. Ikke langt derfra kommer du forbi et spændende termisk område – Waimangu Volcanic Valley – og det er tankevækkende, at dette område kun har eksisteret siden 1886, hvor vulkanen Mt Tarawera var i udbrud. Et stop her kan anbefales, og en af oplevelserne kunne være en sejltur på søen Rotomahana.

    Dagens distance: 227 km

    Her kan du bo dag 18 &19

    Sudima Hotel Lake Rotorua

    Sudima Hotel Lake Rotorua ligger kun et stenkast fra Lake Rotorua og samtidig tæt ved shopping og seværdigheder. Hotellet har 250 værelser i for...

  • Dag 19 Rotorua

    Kogende mudderhuller og damp fra sprækker i fortovet. Springende gejsere og varme kilder. Den termiske aktivitet i Rotorua-området er meget synlig. En dag til at opleve Rotorua som er en by med mange seværdigheder. Begynd f.eks. ved Te Puia, der er både et termisk område og et interessant center om maorikulturen, hvor du også kan se Pohutu-gejseren, der 20 gange om dagen sender kaskader af vand 30 m op i luften. I Rainbow Springs Kiwi Wildlife Park kan du stifte bekendtskab med det newzealandske dyreliv, hvor man også kan se et underholdende show, hvor fårehunde og fåreklippere viser deres færdigheder. Hvis du har lyst til at opleve maori-kulturen, kan du tilkøbe en maori-festaften. Du får serveret en hangi, som er et traditionelt maori-måltid tilberedt i jordovn, og bliver underholdt med sang, musik og dans.

    Tilkøbsmuligheder

    Rotorua Diamond Pass

    Med dette pas får du meget forskellige oplevelser i Rotorua. Du kan se det hele på en dag eller strække oplevelserne over flere dage. Du oplever TePuia, hvor gejseren Pohutu springer regelmæssigt, og det er også her, du kan se, hvordan maori-træskærerne arbejder på Maori Arts & Crafts Institute. Du kommer til Rainbow Springs, der giver indsigt i new zealandsk flora og fauna og bliver tilskuer til det underholdende Agrodome Sheep Show. En tur med svævebanen til en flot udsigt over Rotorua er også inkluderet, og det samme gælder et besøg i Polynesian Spa, hvor det mineralholdige vand fra de varme kilder er en lise for krop og sjæl. Et perfekt valg til din kør-selv-ferie.

    Kr. 890 pr. voksen
    Kr. 650 pr. barn

    * Afgang: Hver dag. Varighed: Hele dagen.

    En aften i maori-kulturens tegn

    Gå ikke glip af en maori-festaften hos Te Puia i Whakarewarewa-dalen – en både interessant og underholdende oplevelse. Du bliver budt velkommen ”the maori way” og oplever ceremonien, der udspiller sig, når to grupper møder hinanden for første gang. De karakteristiske danse og sange, der tager udgangspunkt i maori-legender, er også en del af programmet. Du får serveret en hangi – et traditionelt maori-måltid tilberedt i en jordovn.

    Kr. 610 pr. voksen
    Kr. 330 pr. barn

    * Afgang: Hver dag. Varighed: Kl. 18.00 – 21.00. Prisen er inkl. transport og hangi.

  • Dag 20 Rotorua - Coromandel

    Der er mange naturskønne steder i New Zealand, og halvøen Coromandel, der er kendt for sin uberørte natur og kilometervis af fredfyldte strande, er absolut et af dem. Du kan vælge imellem flere forskellige ruter til halvøen, men vi anbefaler den der går via Katikati.

    Dagens distance: 180 km

    Her kan du bo dag 20 & 21

    Pauanui Pines Motor Lodge

    Pauanui Pines Motor Lodge ligger tæt ved stranden i byen Pauanui på Coromandels østkyst. Lodgen består af selvstændige lejligheder med køkken...

  • Dag 21 Coromandel

    En dag til at nyde naturen på Coromandel. Fra Pauanui kan du køre nordpå til Hot Water Beach med de varme kilder lige under sandet. Lidt længere nordpå ligger Cathedral Cove med de hvide klipper, der er et utroligt syn, ikke mindst når pohutukawa-træerne (landets nationaltræ) står i fuldt flor med røde blomster. Fra udsigtsplatformen ved P-pladsen kan man følge en vandresti gennem skoven ned til stranden – et godt sted at nyde en medbragte frokost. Hahei er en af de skønneste strande på Coromandel, og når det er lavvande kan man gå herfra til Cathedral Cove.

    Tilkøbsmuligheder

    Naturoplevelser i kajak

    Næsten i paradis – det kommer du på denne tur, hvor du oplever området ved Hahei Beach og Cathedral Cove i kajak. Udforsk hemmelige huler, vær på udkig efter delfiner og nyd det azurblå vand, så langt øjet rækker. Ved Cathedral Cove kommer du i land til en forfriskning. Du behøver ikke at have sejlet havkajak tidligere – guiden skal nok lære dig teknikken.

    Kr. 570 pr. voksen
    Kr. 370 pr. barn

    * Afgang: Dagligt flere gang. Varighed: 3½ time

  • Dag 22 Coromandel - Bay of Islands

    I dag går turen nordpå til Bay of Islands – et af New Zealands smukkeste områder med mennesketomme sandstrande og et væld af grønne øer omgivet af et himmelblåt hav. Læg hertil et dejligt subtropisk klima og et stort udbud af aktiviteter og oplevelser. Ruten nordpå går gennem et afvekslende landskab med små hyggelige byer, og der er mange muligheder for afstikkere undervejs.

    De næste to nætter overnattes der i Paihia, og herfra er der kun 20 min. til fods til Waitangi Treaty House, hvor den historiske aftale mellem maorierne og briterne blev underskrevet i 1840. Den lille by Russell, som man kan sejle til fra Paihia, var i øvrigt New Zealands første hovedstad.

    Dagens distance: 376 km

    Her kan du bo dag 22 & 23

    Kingsgate Hotel Autolodge Paihia

    Det er oplagt at bo et par dage i Paihia, og Kingsgate Hotel Autolodge Paihia er et godt valg. Ikke mindst på grund af den flotte beliggenhed næs...

  • Dag 23 Bay of Islands

    Bay of Islands skal opleves på en sejltur, f.eks. en tur til Hole in the Rock eller en tur, hvor man oplever delfiner. Kauritræerne, der når imponerende højder og alder, vokser kun på den nordlige del af Nordøen, og en udflugtsmulighed denne dag kunne være Waipoua Kauri Forest Sanctuary (ca. 60 km vest for Paihia), hvor man kan se New Zealands ældste og største kauritræer.

    Tilkøbsmuligheder

    Sejltur ved Bay of Islands

    En sejltur er et must i et af New Zealands smukkeste områder, hvor du kan opleve de legesyge delfiner på tæt hold. Du kommer bl.a. til den naturskønne Otehei Bay og Hole in the Rock – en stor klippe med et stort hul, som der sejles igennem hvis vejret er godt.

    Kr. 512 pr. voksen
    Kr. 255 pr. barn

    * Afgang: Dagligt. Varighed: kl. 9-13.

  • Dag 24 Bay of Islands - Auckland

    Turen går igen sydpå til Auckland, som du kørte igennem på vejen til Bay of Islands. Efter bilen er afleveret kan du nyde resten af dagen i byen og tag evt. en tur op i det 328 m høje Sky Tower og nyd udsigten over Hauraki-bugten.

    Dagens distance: 228 km

    Her kan du bo dag 24 & 25

    Copthorne Hotel Auckland City

    Copthorne Hotel ligger centralt i Auckland og tæt på både down town, havnefronten og grønne områder. De moderne værelser er velindrettede med...

  • Dag 25 Auckland

    En dag med sightseeing i Auckland. Byen er bygget på udslukte vulkaner, og en af dem, der stadig er synlig, er den 196 m høje Mt Eden, hvorfra man kan nyde den flotte udsigt 360 grader rundt. Tag på en dejlig sejltur og se Auckland fra søsiden. Hovedgaden Queen Street begynder ved havnefronten og er et godt sted at begynde, hvis du vil shoppe. Gå en tur i bydelen Parnell med de hyggelige gader med viktorianske huse og til Auckland Domain, som er Aucklands grønne åndehul. Gør et stop ved Auckland Museum, der ligger i parken, og se museets omfattende samling af maori-genstande og kunstskatte fra Polynesien. Besøg også Kelly Tarlton’s Antarctic Encounter and Underwater World. Gennemsigtige tunneller fører gennem akvarier og Stillehavets maritime verden, og du kommer helt tæt på hajer, gigantiske rokker, elektriske ål og myriader af søheste og farvestrålende fisk. En anden spændende oplevelse her er det arktiske landskab befolket med kongepingviner.

    Tilkøbsmuligheder

    Vintur til Waiheke Island

    På Waiheke Island i Hauraki-bugten er der i gennemsnit fem grader varmere end i Auckland, og der falder 30 % mindre regn, så klimaet er ideelt til vindyrkning. På denne spændende vintur er der besøg inkl. vinsmagning på tre forskellige vingårde – Stonyridge, Wild on Waiheke og Mudbrick – men fælles for dem er, at der lægges vægt på kvalitet frem for kvantitet. Der dyrkes også oliven på Waiheke Island, og på Rangihoua Estate får du et indblik i olivenproduktionen. Ud over disse oplevelser kan du glæde dig til øens naturskønne landskaber, og du kan tage med en senere færge tilbage, hvis du vil blive lidt længere på øen.

     

    Kr. 760 pr. person

    * Afgang: Dagligt Varighed: Kl. 10.30 - 17. Inkl. let frokost og vinsmagning på 3 vingårde samt færgebillet.

  • Dag 26 Hjemrejse
  • Dag 27 Ankomst til Danmark

Afrejser

Prisen inkluderer

  • Fly København - Christchurch inkl. skatter og afgifter
  • 1 overnatning på hotel i Christchurch
  • 14 dages leje af autocamper
  • Indenrigsfly Christchurch - Wellington
  • 1 overnatning på hotel i Wellington
  • 8 dages billeje inkl. forsikringer
  • 8 overnatninger på hotel på kør-selv-turen
  • 2 overnatninger på hotel i Auckland
  • Fly Auckland - København inkl. skatter og afgifter
Datoer Pris per person
10. januar 2019 - 30. april 2019Fra kr. 36405
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til New Zealand

    Hvad er reglerne om visum og pas til New Zealand?

    Der kræves ikke visum til New Zealand for danske statsborgere, der rejser som turister, når opholdet er under 90 dage. Dog skal passet være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst.

    Hvordan er toldreglerne i New Zealand?

    For aktuelle regler om hvad der må medbringes til/fra New Zealand – se Skats hjemmeside: www.skat.dk

    Det er f.eks. strengt forbudt at indføre animalske produkter, frø og planter, og overtrædelse kan medføre fængselsstraf. Hvis man medbringer vandrestøvler skal disse være renset for jord, da de vil blive undersøgt ved ankomst til New Zealand. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Skal jeg have en rejseforsikring inden rejsen til New Zealand?

    Den offentlige sygesikring dækker ikke uden for Europa og dermed heller ikke i New Zealand. Det er derfor vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

    Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

    Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefon.

    Medicin og vaccinationer inden rejsen til New Zealand

    Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til New Zealand. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Hvad er valutaen i New Zealand?

    Møntfoden hedder New Zealandske dollars. Man behøver ikke at veksle til new zealandske dollars hjemmefra, da alle de kendte betalings- og kreditkort kan anvendes i New Zealand. Der kan ved ankomsten hæves kontanter i pengeautomaterne – de såkaldte ATMs (Automatic Teller Machines), som findes overalt også i lufthavnene. Da der betales et gebyr pr. hævning, er det bedst at undgå for mange små hævninger. I butikkerne kan der kun hæves det beløb, som varen koster. Undervejs er det en god idé altid at have kontanter med til mindre indkøb og til drikkepenge. Det er en god ide at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Hvad er tidsforskellen i New Zealand?

    Der er kun en tidszone i New Zealand. I princippet er New Zealand 11 timer foran dansk tid, men da New Zealand har sommertid fra oktober til marts, er forskellen 12 timer. I deres vinter mellem april og september er forskellen til gengæld 10 timer på grund af den danske sommertid.

    Hvad er reglerne med drikkepenge i New Zealand?

    Det er kutyme at give drikkepenge i New Zealand. Lønningerne i servicebranchen er generelt lave, så for mange, der arbejder i branchen, er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restauranter og i taxa’er er drikkepenge inkluderet i priserne, men det er ikke ualmindeligt, at give 10 % ekstra, hvis man har været tilfreds med maden eller servicen. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 75$ pr. rejsedeltager, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hvordan er hotellerne i New Zealand?

    Vi har valgt dejlige 3-stjernede hoteller med god beliggenhed, men da hotellerne i New Zealand ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en lavere standard. Der er desuden områder f.eks. på Sydøen, hvor udvalget af hoteller er begrænset. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Hvordan er sikkerheden i New Zealand?

    New Zealand er et af de lande i verden med mindst kriminalitet. Trods det skal man udvise forsigtighed med hensyn til penge og værdigenstande og f.eks. undlade at medbringe værdifulde smykker. Opbevar penge, pas og kreditkort tæt på kroppen og vær ekstra opmærksom, når du handler.

    Skal jeg bringe en adapter med til New Zealand?

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Vær opmærksom på, at stikkene i New Zealand er anderledes, og det er nødvendigt med en adapter. Denne kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen.

    Hvad koster det at ringe fra New Zealand?

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hotellerne i New Zealand, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon i New Zealand. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Der er adgang til internettet på de fleste hoteller, der ofte har et ”business center”, og en del hoteller tilbyder helt eller delvist gratis WiFi. Internetcafeer er udbredt i de fleste byer.

    Skal du ringe fra Danmark til New Zealand: tast 0064 + tlf. nr.
    Skal du ringe fra New Zealand til Danmark: tast 0045 + tlf.nr.

    Hvordan er maden og vandet i New Zealand?

    Det new zealandske køkken forener det bedste fra Asien, Europa og Stillehavsøerne. Udbuddet af friske kvalitetsråvarer er stort, og fisk, skaldyr og kød fra lam og kvæg er ofte på menukortet. Nationalretten er lammekølle med mintsauce, og marengsdesserten “Pavlova” med kiwifrugter er også en typisk new zealandsk ret. De new nealandske vine har i løbet af få år taget verden med storm, og den new zealandske Sauvignon Blanc har især vundet mange internationale priser. Vinområderne ligger primært i de tørre, solrige regioner på østkysten, men også omkring Auckland, Nelson og Queenstown dyrkes der vin. New zealænderne er også gode til at brygge øl. De mest populære ølmærker er Steinlager og Kiwi Lager, men der findes også mange mindre bryggerier, der laver udmærket øl. Drikkevand fra hanen er lige så godt som i Danmark og kan drikkes uden betænkelighed.

    Hvordan er reglerne for rygning i New Zealand?

    Al rygning på offentlige steder er forbudt. New zealænderne værner meget om deres natur, og man skal undlade at efterlade cigaretskodder i naturen.

  • Gode råd

    Hvad skal jeg medbringe til New Zealand?

    New zealænderne har en meget afslappet livsstil og klæder sig derefter, så det vil være en god retningslinje. Der kan være meget svingende temperaturer i løbet af rejsen, da vi både opholder os ved kysten og i bjergene. Medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Man kan om sommeren forvente temperaturer på ned til 10-12 grader om morgenen, og senere på dagen op mod 25-28 grader. På sejlturene har man brug for en varm jakke. Har du ikke har fået det helt rigtige med, producerer new zealænderne ”outdoor wear” af god kvalitet. Skulle der blive behov for myggespray, kan det med fordel købes i New Zealand, og det gælder også solcreme med høj faktor.

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting med i håndbagagen f.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj. I Østen er det vigtigt, at man klæder sig passende, når vi besøger helligdomme.

  • Fakta

    Fakta om New Zealand

    • Statsform: Konstitutionelt monarki
    • Hovedstad: Wellington med 412.500 indbyggere.
    • Største by: Auckland med 1,5 mio. indbyggere.
    • Befolkning: 4,5 mio. indbyggere. 80 % er af europæisk afstamning, 15 % er maorier, 5 % er polynesiere og asiater.
    • Sprog: Engelsk og maori.
    • Areal: 269.057 km² – ca. 6 gange større end Danmark
    • Fra nord til syd: Der er 1.600 km fra toppen af Nordøen til sydspidsen af Sydøen.
    • Højeste punkt: Mount Cook – 3.765 m.
    • Længste flod: Waikato – 425 km.
    • Nationaldag: Waitangi Day 6. februar – den dag i 1840, hvor Treaty of Waitangi blev underskrevet.
    • Nationalfugle: Kiwi og tui.
    • Nationaltræ: Pohutukawa – det new zealandske juletræ.
    • Nationalsymbol: Et bregneblad.
    • Klima: New Zealands beliggenhed på den sydlige halvdel af jordkloden betyder, at det er sommer i New Zealand, når vi har vinter i Danmark og omvendt. Landet strækker sig over flere klimabælter – fra subtropisk i nord til næsten subarktisk i syd. Det karakteristiske ved det new zealandske vejr er, at det veksler meget inden for små afstande. På Sydøens vestkyst falder der næsten syv meter regn om året, hvorimod der på den østlige side af Southern Alps kun falder 30 cm regn om året. Det gennemsnitlige antal solskinstimer er på 2.400 og er langt højere end Danmarks 1.700.