Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
Sydney, Barrier Reef & New Zealand

23-dages rejse fra kr. 35890

Få op til 2 gratis indenrigsflyvninger i Australien, hvis du bestiller en rejse til en værdi af minimum 20.000 kr. pr. person inden 14. december. Værdien af de gratis indenrigsflyvninger kan max udgøre 2.000 kr. pr. person.

Om rejsen

Med dette forslag på en rejse til Australien og New Zealand kan du få en forsmag på Australien kombineret med oplevelser på en kør-selv-tur i New Zealand. Turen fra Auckland til Christchurch indeholder de største highlights på Nordøen og Sydøen, men du skal ikke sidde bag rattet hele tiden. To gange i løbet af turen kommer du på naturskønne togrejser – Tranz Coastal, der går langs Sydøens kyst, og Tranz Alpine gennem Southern Alps. Ud over disse spektakulære togture er der også inkluderet en uforglemmelig sejltur på Milford Sound og interessante ture med lokale guider – for der er oplevelser, vi ikke synes, du må gå glip af. I Australien koncentrerer oplevelserne sig om Sydney og Port Douglas i det tropiske nord.

Vi skræddersyr også rejsen

Gå på opdagelse i vores nøje sammensatte udvalg af rejseforslag, hvor der er tænkt over stort og småt. Finder du ikke en rejse, som passer til dig, eller har du tilføjelser til vores rejseforslag, så skræddersyr vores rejseeksperter selvfølgelig din rejse.
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Ring til os på
70 22 66 00
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Vi skræddersyr også rejsen

Gå på opdagelse i vores nøje sammensatte udvalg af rejseforslag, hvor der er tænkt over stort og småt. Finder du ikke en rejse, som passer til dig, eller har du tilføjelser til vores rejseforslag, så skræddersyr vores rejseeksperter selvfølgelig din rejse.
Ring til os på
70 22 66 00

Dagsprogram

  • Dag 1 Afrejse fra Danmark
  • Dag 2 Ankomst til Sydney

    Der er meget at opleve i Australiens største by. Sydney Opera House er blevet et australsk ikon, og vi har inkluderet en guidet rundvisning, hvor du bl.a. får fortællingen om det arkitektoniske mesterværk og kommer bag scenen.

    Her kan du bo dag 2-4

    Cambridge Hotel Sydney

    Hotellet ligger centralt tæt ved Hyde Park i det livlige område Surrey Hills og i gåafstand til shopping, restauranter og seværdigheder, og t...

    Tilkøbsmuligheder

    Guidet tur i Operahuset

    Sydney Opera House er en storslået oplevelse, og den spektakulære bygning har nu i 40 år taget alle med storm. På en guidet rundvisning hører du i løbet af en times tid historien om det arkitektoniske mesterværk.

    Kr. 200 pr. voksen
    Kr. 105 pr. barn

    * Turen varer en time, og der er daglig afgang hver halve time fra kl. 9 - 17.

    Sydney på cykel

    En cykeltur er en anderledes og afslappende måde at opleve storbyen på, og det er et spændende alternativ til sightseeing i bus, da du bl.a. kommer steder, som er forbeholdt cyklister og fodgængere. Turen begynder i det historiske område, The Rocks, og i løbet af fire timer, får du et rigtig godt indtryk af Sydney. Sammen med den lokalkendte guide går turen til mange af de kendte seværdigheder som Sydney Opera House og Darling Harbour, men du ser også mindre kendte sider af Sydney. Turen foregår i et tempo, hvor alle kan være med, og der er adskillige fotostop og pauser undervejs, bl.a. ved en hyggelig pub. Der kan lejes cykelanhænger til børn.

    Kr. 680 pr. voksen
    Kr. 520 pr. barn

    * Afgang: Mandag, onsdag, fredag og lørdag kl. 10.30. Varighed: 4 timer

    Bridge Climb i Sydney

    Se Operahuset fra toppen af den 134 m høje Harbour Bridge og nyd den formidable udsigt 360 grader rundt. Gennem de sidste 10 år har to mio. mennesker fået denne fantastiske oplevelse. Alder er ingen hindring – den hidtil ældste "bridge climber" var 100 år. Turen gennemføres yderst professionelt med stor fokus på sikkerhed. Bridge Climbing er en af Sydneys største attraktioner, og vil du være sikker på denne oplevelse, er det vigtigt at bestille inden afrejsen. Du skal regne med, at prisen er lidt højere, hvis du "bridge climber" i weekenden, tidligt om morgenen og i jule/nytårsperioden.

    Kr. 1.720 pr. voksen
    Kr. 1.165 pr. barn

    * Afgang flere gange dagligt. Varighed: 3½ time. Inkl. udstyr, gruppefoto og certifikat.

  • Dag 3 Sydney

    Tag f.eks. på opdagelse i Sydneys ældste bydel, the Rocks. Her gik de første europæiske kolonister og straffefanger i land i 1788. The Rocks emmer af historisk atmosfære, selv om der nu er gallerier, butikker og cafeer i mange af de gamle bygninger.

    Tilkøbsmuligheder

    Vintur til Hunter Valley

    Australsk vin har i kvalitet overhalet mange af de "traditionelle" vinproducerende lande, og vindistriktet Hunter Valley ca. 160 km nord for Sydney er et af de vindistrikter, som er kendt her i Danmark. Guiden/chaufføren på denne heldagstur er naturligvis vinekspert, og der er inkluderet vinsmagning på tre forskellige vingårde. Der spises frokost på en restaurant på en af vingårdene. På vejen tilbage til Sydney stopper vi hos Keith Tulloch Winery, hvor vi nyder en vinsmagning sammen ned hjemmelavet chokolade der passer til. Turen giver en rigtig god indsigt i australsk vin, og du stifter bekendtskab med forskellige typer vingårde i Hunter Valley. 

    Kr. 1.445 pr. voksen
    Kr. 800 pr. barn

    * Afgang hver mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Varighed: kl. 7.00- 17.00. Inkl. 2-retters frokost med vin, vin- og chokoladesmagning og transport hotel t/r.

    Uberørt natur i Ku-ring-gai Chase National Park

    Få en naturoplevelse ud over det sædvanlige i Australiens anden ældste nationalpark, som ligger kun 45 min. kørsel nord for Sydney. Nationalparkens landskab er præget af sandstensklipper, og de bjergtagende udsigter hører til de flotteste i Sydney-området, og det gælder ikke mindst udsigten fra West Head Lookout. Ud over at få en stor naturoplevelse kommer du også på sporet af den aboriginale kultur, da nationalparken har en af landets største koncentrationer af aboriginale klippemalerier. Du ser betydningsfulde eksempler på “rock art”, får fortalt spændende historier og indsigt i aboriginal kultur. Dagens højdepunkt er en spektakulær sejltur gennem uberørte områder, og om bord serveres en lækker ”bush tucker”-inspireret frokost.

    Kr. 1.150 pr. voksen
    Kr. 835 pr. barn

    * Afgang: Mandag, torsdag, fredag, lørdag. Turen varer fra kl. 7.45-16.00. Inkl. 2½ times cruise, frokost, drikkevarer, kaffe/te, frugt og snacks samt nationalparkgebyr og transport hotel t/r.

  • Dag 4 Sydney

    Denne dag kan du bl.a. komme med på en heldagstur til nationalparken Blue Mountains med skovklædte bjerge, vandfald og dybe kløfter. Det er dampen fra olien i eukalyptustræernes blade, der giver bjergene deres blålige skær, og det er baggrunden for nationalparkens navn. Turen foregår i firehjulstrækker og inkluderer både kendte og mindre kendte steder, og en af de første oplevelser er ”morning tea” midt i naturen – og måske dukker der et par kænguruer op. Du ser spektakulære vandfald, flotte udsigtspunkter og naturligvis den meget kendte klippeformation ”The Three Sisters”. Frokosten bliver serveret på en historisk restaurant i området. På vejen tilbage til Sydney stoppes der ved Featherdale Wildlife Park, hvor du kan se mange af de dyrearter, som kun findes i Australien. Har du lyst, kan du selvfølgelig også bare nyde dagen i solrige Sydney.

    Tilkøbsmuligheder

    En dag i Blue Mountains National Park

    Er du i Sydney, må du ikke snyde dig selv for en tur til Blue Mountains National Park. Naturen er helt fantastisk med skovklædte bjerge, vandfald og dybe kløfter. Det er dampen fra olien i eukalyptustræernes blade, der giver bjergene deres blålige skær, og det er baggrunden for nationalparkens navn. Vi foreslår denne eksklusive heldagstur med max. 17 deltagere, og turen inkluderer både kendte og mindre kendte steder. Første stop på turen er Calmsley Hill, som er en arbejdende farm tæt på Sydney, hvor vi skal opleve nogle af de mange forskellige gårddyr samt koalaer og kænguruer. Det er også her, vi får vores "morning tea" serveret. Fremme ved Blue Mountains ser du spektakulære vandfald, flotte udsigtspunkter og naturligvis den meget kendte klippeformation ”The Three Sisters”. Frokosten bliver serveret på det historiske og smukt beliggende Hydro Majestic Hotel. Om eftermiddagen ser vi flere udsigtspunkter, bl.a. Govetts Leap Lookout med udsigt til Bridal Veil Falls. Dagens sidste stop er Mt Tomah Botanic Gardens, hvor vi nyder den enestående udsigt med et glas mousserende vin i hånden.

    Kr. 1.550 pr. voksen
    Kr. 935 pr. barn

    * Afgang: Dagligt kl. 7. Varighed: 9.30-10 timer. Inkl. nationalpark gebyr, morning tea, 2-retters frokost, 1 glas mousserende vin samt transport hotel t/r.

  • Dag 5 Sydney – Auckland

    Der flyves til Auckland, hvor kør-selv-turen i New Zealand begynder. Bilen hentes i lufthavnen, og resten af dagen kan du nyde i storbyen, der er omgivet af vand på næsten alle sider. Tag f.eks. op i det 328 m høje Sky Tower og nyd udsigten over Hauraki-bugten, og herfra kan man tydeligt se områdets mange udslukte vulkaner, f.eks. den markante keglevulkan Rangitoto, der ligger på sin egen ubeboede ø.

    Her kan du bo dag 5

    Copthorne Hotel Auckland City

    Copthorne Hotel ligger centralt i Auckland tæt på både downtown, havnefront og grønne områder. De moderne værelser er velindrettede med egen ...

  • Dag 6 Auckland – Rotorua

    Bilen hentes, og ruten går sydpå til Rotorua. Læg evt. ruten, så du får mulighed for at opleve de berømte Waitomo Caves, der byder på både drypsten og selvlysende sankthansorme.

    Dagens distance: 230 km

    Her kan du bo dag 6 & 7

    Sudima Hotel Lake Rotorua

    Sudima Hotel Lake Rotorua ligger kun et stenkast fra Lake Rotorua og samtidig tæt ved shopping og seværdigheder. Hotellet har 250 værelser i for...

    Tilkøbsmuligheder

    Udflugt til Waitomo Caves

    Turen går fra Auckland til Waitomo Caves syd for Otorohanga, og drypstenshulerne er en rigtig spændende oplevelse af flere grunde. Drypstenformationerne er helt fantastiske, og akustikken er eventyrlig, og så er der de lysende sankthansorme, der får hulerne til at ligne en lysende stjernehimmel. Sejlturen på den underjordiske flod er absolut denne turs højdepunkt. 

    Kr. 1.230 pr. person

    * Varighed: Kl. 7.30 - 15.10

  • Dag 7 Rotorua

    Kogende mudderhuller og damp fra sprækker i fortovet. Springende gejsere og varme kilder. Den termiske aktivitet i Rotorua-området er meget synlig. Men der venter også mange andre oplevelser, og du kan evt. tage til Rainbow Springs Kiwi Wildlife Park, hvor du kan stifte bekendtskab med det newzealandske dyreliv, og i The Agrodome venter et underholdende fåreshow. Du kan også besøge Te Puia – Maori Arts & Crafts Institute, som giver et spændende indblik i maori-kulturen, men hvor du også kan se Pohutu-gejseren, der 20 gange om dagen sender kaskader af vand 30 m op i luften. Om aftenen har du mulighed for at komme med til en maori-festaften. Her bliver du underholdt med dans og musik og får serveret en “hangi”, som er et traditionelt maori-måltid tilberedt i jordovn.

    Tilkøbsmuligheder

    Rotorua Diamond Pass

    Med dette pas får du meget forskellige oplevelser i Rotorua. Du kan se det hele på en dag eller strække oplevelserne over flere dage. Du oplever TePuia, hvor gejseren Pohutu springer regelmæssigt, og det er også her, du kan se, hvordan maori-træskærerne arbejder på Maori Arts & Crafts Institute. Du kommer til Rainbow Springs, der giver indsigt i new zealandsk flora og fauna og bliver tilskuer til det underholdende Agrodome Sheep Show. En tur med svævebanen til en flot udsigt over Rotorua er også inkluderet, og det samme gælder et besøg i Polynesian Spa, hvor det mineralholdige vand fra de varme kilder er en lise for krop og sjæl. Et perfekt valg til din kør-selv-ferie.

    Kr. 890 pr. voksen
    Kr. 650 pr. barn

    * Afgang: Hver dag. Varighed: Hele dagen.

    En aften i maori-kulturens tegn

    Gå ikke glip af en maori-festaften hos Te Puia i Whakarewarewa-dalen – en både interessant og underholdende oplevelse. Du bliver budt velkommen ”the maori way” og oplever ceremonien, der udspiller sig, når to grupper møder hinanden for første gang. De karakteristiske danse og sange, der tager udgangspunkt i maori-legender, er også en del af programmet. Du får serveret en hangi – et traditionelt maori-måltid tilberedt i en jordovn.

    Kr. 610 pr. voksen
    Kr. 330 pr. barn

    * Afgang: Hver dag. Varighed: Kl. 18.00 – 21.00. Prisen er inkl. transport og hangi.

    Hobbiton Movie Set Tour

    Er du fan af Ringenes Herre eller Hobbitten?Her har du muligheden for at opleve en del af det fantastiske univers fra de verdensberømte filmatiseringer af J.R.R. Tolkiens elskede bøger. Du kører selv hen til adressen The Shire's Rest, 501 Buckland Road, Matamata, hvor du parkerer bilen og kan gøre dig klar til et fantastisk kig "behind the scenes" i Hobbitrup. Turen starter med en kort køretur gennem en 1.250 hektar stor fårefarms grønne arealer. Herefter er der mulighed for at se diverse kulisser, bl.a. Bilbo Sækkers hobbitbo, Sækkedyb, og kroen Den Grønne Drage. Guiden følger dig rundt i landskabet, og fortæller undervejs fascinerende detaljer om, hvordan kulisserne bag trilogierne blev skabt. Som afslutning på turen kan du nyde enten hjemmebrygget mjød eller cider på Den Grønne Drage, alt imens du slapper af i håndlavede læderstole foran pejsen, hvor der selvfølgelig hænger fire kapper i hobbitstørrelse, og med udsigt over søen og de smukke omgivelser.

    Kr. 425 pr. voksen
    Kr. 220 pr. barn

    * Den guidede tur varer cirka 2 timer. Der starter en tur hvert 45. minut fra kl. 9.30-kl. 15.30.

  • Dag 8 Rotorua – Wellington

    Fra Rotorua er der ikke langt til Huka Falls, som er et stop værd. Den 100 m brede Waikato River bliver med stor kraft presset gennem en smal kløft, og ikke mindre end 220.000 l vand passerer kløften i sekundet, men også vandets meget flotte turkise farve imponerer. Turen fortsætter via Lake Taupo, som er New Zealands største sø, til Tongariro National Park, hvor tre aktive vulkaner dominerer landskabet. Nationalparken er et godt valg til et frokoststop eller en vandretur. Dagen slutter i Wellington, der har været New Zealands hovedstad siden 1865.

    Dagens distance: 452 km

    Her kan du bo dag 8

    Travelodge Hotel Wellington

    Det 4-stjernede hotel Travelodge Hotel Wellington er placeret i Wellington ca. et kvarters gang fra stranden og med nogenlunde samme afstand til ce...

  • Dag 9 Wellington – Blenheim

    Bilen afleveres på havnen i Wellington, og du går om bord på færgen til Picton på Sydøen og kan glæde dig til en naturskøn sejltur gennem Queen Charlotte Sound.

    Fremme i Picton henter du bilen ved færgeterminalen og kører videre til Blenheim, der ligger omgivet af skønne vinområder og tæt på smukke kystlandskaber, hvor det ikke er usædvanligt at se delfiner og sæler. Du kan også køre hen til Mount Richmond Forest Park, hvis du vil ud at vandre på nogle af de mange ruter i området, eller tage på opdagelse blandt Blenheim-områdets mange vingårde, hvor der venter store smagsoplevelser.

    Dagens distance på Sydøen: 25 km

    Her kan du bo dag 9

    Scenic Hotel Marlborough

    Det 4,5-stjernede hotel Scenic Hotel Marlborough er placeret i Blenheim i hjertet af vinregionen Marlborough. Hotellet er moderne og hyggeligt, og ...

  • Dag 10 Blenheim – Christchurch

    Turen går videre fra Blenhiem til Christchurch og i dag er en af de længere distancer at tilbagelægge, men ruten går forbi noget af landets smukkeste natur, så det er lige før, man slet ikke bemærker distancen. Du kører bl.a. gennem Nelson Lakes National Park og Victoria Forest Park, hvor det er oplagt at gøre stop, så den smukke natur kan nydes på gå-ben. Og har du sørget for at fylde køletasken godt op med ingredienser til sandwich eller andet lækkert, ja, så lægger den omgivende natur utroligt smukke rammer for en helt særlig frokost!

    Fremme i Christchurch afleveres bilen ved lufthavnen, hvorfra der venter transport til hotellet.

    Dagens distance: 460 km

    Her kan du bo dag 10

    Sudima Hotel Christchurch Airport

    Det 4,5-stjernede hotel Sudima Hotel Christchurch Airport er placeret blot fem minutters gang fra Christchurch lufthavn. Hotellet har et hyggeligt ...

    Tilkøbsmuligheder

    Middag i unikke omgivelser

    Sæt dig til bords i en af Christchurchs stemningsfulde gamle sporvogne, der er flot restaureret, og få serveret en dejlig middag, mens du nyder byens centrum. Der er kun plads til 36 gæster, så det er en god ide at bestille bord inden afrejsen for at være sikker på denne unikke oplevelse, som kun Christchurch kan byde på. 

    Kr. 595 pr. person

    * Afgang: kl. 19.30. Varighed: 2 1/2 time. Inkl. 4 retters middag, velkomst drink og the/kaffe.

  • Dag 11 Christchurch – Greymouth – Westland National Park

    Denne dag venter en flot togtur, og det bliver med TranzAlpine, som går tværs over Sydøen til Greymouth på vestkysten. Den 223 km lange strækning snor sig gennem tunneler og bjergpas og over viadukter og er ubetinget en af de bedste måder at opleve Southern Alps på. Toget har store panoramavinduer, men det er også muligt at nyde natursceneriet fra udendørs platforme. I Greymouth får du igen udleveret en bil, og ruten følger kysten sydpå til Hokitika. Greenstone er newzealandsk jade, og flere steder på Sydøens vestkyst kan du se, hvordan den bliver forarbejdet, og specielt i Hokitika er der mange fristende butikker med smykker og kunsthåndværk – så der er rig mulighed for at få en unik souvenir med hjem. Der fortsættes sydpå til Westland National Park. Her overnattes der to nætter, så der er god tid til at opleve nationalparken med de to kendte gletsjere – Franz Josef og Fox.

    Dagens distance: 180 km

    Her kan du bo dag 11 & 12

    Scenic Hotel Franz Josef Glacier

    Det 4-stjernede hotel Scenic Hotel Franz Josef Glacier er placeret i byen Franz Josef på kanten af Westland World Heritage Park og i naturskønne ...

  • Dag 12 Westland National Park

    I Westland National Park er highlights de to gletsjere Franz Josef og Fox, som er usædvanlige på den måde, at de når langt ned til den tempererede regnskov tæt ved kysten. Du kan bl.a. tage med på en guidet vandretur i dalen ved Franz Josef-gletsjeren. Turen går først gennem regnskoven, men snart er der udsyn til gletsjertungen i 300 m højde , og vandreturen følger gletsjertungen et stykke. Undervejs fortæller guiden om det spektakulære naturfænomen. Turen varer tre timer , så der bliver også tid til andre oplevelse – og det kunne f.eks. være en vandretur rundt om Lake Matheson. Fra søen er der en flot udsigt til Mt. Cook, og den bedste udsigt får du tidligt om morgenen, når de sneklædte bjergtoppe spejler sig i søen. En anden ide kunne være en tur til Okarito-lagunen – et vådområde med et fantastisk fugleliv, og hvor der er blevet talt ikke mindre end 70 fuglearter. Du kan udforske området i kajak eller følge en af de tre vandreruter.

    Tilkøbsmuligheder

    Vandring i gletsjerdalen

    På guidede ture er det muligt at komme tættere på gletsjeren, og på denne tur oplever du Franz Josef-gletsjeren på nærmeste hold. Først går turen gennem regnskoven. Snart er der udsyn til gletsjertungen i 300 meters højde, og vandreturen følger gletsjertungen et stykke. Undervejs fortæller guiden om det spektakulære naturfænomen. Vandreturen afgår fra byen Franz Josef.

     

    Kr. 410 pr. voksen
    Kr. 335 pr. barn

    * Afgang: Hver dag kl. 10.15 og 14.15. Varighed: 3 timer.

    Helikoptertur til gletsjerlandskabet

    Gletsjerne er i konstant bevægelse, og på en helikoptertur får du et godt indtryk af naturkræfterne, ser isskruninger, de uendelige sprækker og det skiftende farvespil med de blålige farver. Der landes på sneen, og der er et kort ophold i omgivelser, hvor kun få har sat deres fødder, og du kan glæde dig til en storslået udsigt til Mt Cook og Mt Tasman. Der er helikopterture til henholdsvis Fox- og Franz Josef-gletsjeren.

     

    Kr. 1.275 pr. voksen
    Kr. 900 pr. barn

    * Afgang: Hver dag (afhængig af vejret). Varighed: 20 min. inkl. landing

  • Dag 13 West Coast Glaciers - Queenstown

    Turen går via Haast Pass til Mt Aspiring National Park – en af de nationalparker, newzealænderne selv ynder at gå på opdagelse i, da naturen er noget af det mest uspolerede, man kan forestille sig. Gletsjere, sneklædte bjerge, brusende floder og udsigter, der er tæt på at tage pusten fra en. I fordums tid vandrede maorierne igennem området på deres vej til vestkysten efter pounamu (newzealandsk jade). Europæerne udforskede og kortlagde området, og bosættere fandt deres udkomme ved landbrug og minedrift. I dag er historien en anden, men omgivelserne er stadig lige så fascinerende som dengang. Der er mange afmærkede vandreruter i nationalparken, og de begynder ofte, hvor vejene slutter. Der fortsættes til Queenstown, der kendt for sit store udbud af aktiviteter og oplevelser. Byen ligger naturskønt ved Lake Wakatipu, og specielt fra toppen af Ben Lomond er der en flot panoramaudsigt over området.

    Dagens distance: 330 km

    Her kan du bo dag 13 & 14

    Copthorne Resort Lakefront

    Hotellet ligger centralt i Queenstown og kun 5 min. gang fra henholdsvis centrum og Lake Wakatipu. Hotellet er kendt for sin venlige atmosfære og ...

  • Dag 14 Queenstown

    Denne dag kan du lade bilen stå, hvis du har lyst til at udforske området på en af de mange tilkøbsudflugter, du kan vælge imellem. Der er bl.a. en guidet tur langs Lake Wakatipu igennem et imponerende landskab til Glenorchy. Her begynder en jetboat-tur på Dart River, og det bliver en tur med action gennem urgammel skov og gletsjerdale og med udsigt til sneklædte bjergtoppe og brusende vandfald. Når du igen har fast grund under fødderne, venter en kortere vandretur, hvor guiden foræller om flora og fauna og om områdets historie. På turen tilbage til Queenstown – som i øvrigt er med 4WD-bus – er der bl.a. stop ved en række af de steder, der har været filmlocations, og du kan genopleve scener fra bl.a. Ringenes Herre.

    Tilkøbsmuligheder

    Vin & natur

    En tur for livsnydere med fokus på new zealandsk vin og gourmetoplevelser. Central Otago er verdens sydligste vinområde, og varme sommerdage og kølige nætter skaber Pinot Noir-rødvine, der berømmes langt uden for New Zealands grænser. Der er inkluderet vinsmagning på fem vingårde, og på en af dem får du serveret smagsprøver på new zealandske oste og på en anden en lækker gourmetfrokost. Turen går også til historiske guldminebyer og er en stor naturoplevelse.

     

    Kr. 1.095 pr. person

    * Afgang: Hver dag. Varighed: 7 timer. Prisen er inkl. transport, vinsmagning, osteplatte og gourmetfrokost.

    Sejltur med TSS Earnslaw

    Tag med på en afslappende sejltur på Lake Wakatipu med det historiske dampskib TSS Earnslaw. Der sejles til søens vestlige side, forbi Cecil Peak og Walter Peak, og undervejs fortæller kaptajnen. På turen tilbage er der musikalsk underholdning og mulighed for at studere det interessante skib nærmere.

     

    Kr. 405 pr. voksen
    Kr. 105 pr. barn

    * Afgang: Dagligt kl. 10, 12 og 14. Varighed: 3,5 timer

  • Dag 15 Queenstown – Te Anau

    Dagen begynder tidligt, hvis du skal nå at opleve Fiordland National Park på en sejltur på den berømte Milford Sound. Den 22 km lange fjord er en af de flotteste i det store naturområde med lodrette klippesider og storslåede vandfald, og på sejlturen ser du bl.a. Bowen Falls og Mitre Peak. I Te Anau foreslår vi en tur til Te Anau Glowworm Caves med de lysende insekter, og dagen kan slutte med en vandretur langs søen, der er den største på Sydøen.

    Dagens distance: 170 km

     

    Her kan du bo dag 15

    Distinction Luxmore Hotel

    Det 4-stjernede hotel Distinction Luxmore Hotel er placeret i hjertet af Anaus shoppingcenter og i nærheden af Lake Te Anau, som er Sydøens stør...

    Tilkøbsmuligheder

    Heldagstur til Milford Sound

    Turen fra Te Anau til Milford Sound foregår med bus. Den spektakulære rute, Milford Road, er meget naturskøn og går bl.a. via Homer Tunnel, som først i 1953 blev gjort bred nok til biltrafik. Undervejs stoppes også ved det imponerende vandfald The Chasm og spejlsøen Mirror Lakes. Sejlturen på Milford Sound går helt ud til Det Tasmanske Hav, forbi Harrison Cove, Stirling og Lady Bowen Falls, og undervejs kan du være heldig at se sæler, delfiner og måske også pingviner.

    Kr. 805 pr. voksen
    Kr. 410 pr. barn

    * Afgang: Dagligt (1/10-30/4). Varighed: Kl. 8.00-16.30. Inkl. te og kaffe om bord på skibet.

  • Dag 16 Te Anau – Invercargill

    Denne dag er der rig mulighed for at opleve New Zealand som landbrugsland, når turen går fra Te Anau til Invercargill. Landskabet er fladt sammenlignet med det, du lige har forladt, og er domineret af vidtstrakte kvæg- og fårefarme. Turen går gennem hyggelige små byer, og hvis du stopper for at tanke eller nyde en kop kaffe på den lokale cafe, er det så godt som sikkert, at stoppet ender med at blive lidt længere end planlagt – newzealænderne elsker nemlig at møde turister og fortælle om deres land . Om eftermiddagen er det oplagt at tage ud på en sightseeingtur med de største highlights i New Zealands sydligste by, Invercargill.

    Dagens distance: 160 km

    Her kan du bo dag 16

    Kelvin Hotel

    Det 3,5-stjernede hotel Kelvin Hotel er placeret i hjertet af byen Invercargill i kort afstand til Invercargill lufthavn. Hotellet har bl.a. egen b...

  • Dag 17 Invercargill – Dunedin

    Oplevelserne fortsætter ad Southern Scenic Route, og du kan glæde dig til en dag spækket med naturoplevelser, specielt hvis du stopper i Catlins Forest Park, som ligger på ruten, eller tager en afstikker til Cathedral Caves og til fyrtårnet ved Nugget Point. Her kan du være heldig at se sæler og guløjede pingviner muntre sig i havet. De guløjede pingviner kan du også se ved Roaring Bay, hvor der er “udsigtsskure”. Der er størst chance for at se den sjældne guløjede pingvin sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Du når til Dunedin og kan nyde resten af dagen i New Zealands ældste by grundlagt i 1848 af skotske nybyggere. Den skotske fortid kan især ses i arkitekturen, og stationsbygningen er et af de flotteste eksempler fra den periode, hvor fundet af guld bragte velstand til byen.

    Dagens distance: 210 km

    Her kan du bo dag 17

    Mercure Leisure Lodge

    Mercure Leisure Lodge ligger i grønne omgivelser og i nærheden af den botaniske have og Otago University, og man kan gå til mange af byens sevæ...

  • Dag 18 Dunedin – Christchurch

    Om formiddagen kan du tage på sightseeing i Dunedin, der er kendt for sin skotske atmosfære. Har du energien kan du tage en tur op ad Baldwin Street, der sandsynligvis er verdens stejleste gade. En tur til Lanarch Castle på halvøen Otago kan også anbefales. På turen til Christchurch skal du huske at stoppe ved Moeraki Boulders, hvor store kuglerunde sten er på vej ud fra skrænten, og hvor andre allerede har lagt sig til rette på stranden.

    Dagens distance: 365 km

    Her kan du bo dag 18

    Chateau on the Park

    Christchurch bliver også kaldt “The Garden City”, og den rammende beskrivelse gælder også dette hotel, der ligger i et stort grønt område ...

    Tilkøbsmuligheder

    Albatrosser & pingviner

    Otago-halvøen er et eldorado for naturelskere. Ved Taiaro Head ligger der en koloni med kongealbatrosser – eneste sted, hvor de yngler på fastlandet – og albatroskolonien er målet for denne tur. På en sejltur er der rig mulighed for at se de svævende albatrosser med et vingefang på tre meter, og måske dukker der også delfiner og søløver op. I løbet af dagen møder du også den sjældne guløjede pingvin. Et net af overdækkede og kamuflerede gange gennemskærer Yellow Eyed Penguin Reserve, og det er muligt at komme tæt på de sky pingviner.

     

    Kr. 715 pr. voksen
    Kr. 270 pr. barn

    * Afgang: Hver dag kl. 8.30 og 13.30. Varighed: 5 timer

  • Dag 19 Christchurch – Port Douglas

    Du flyver fra Christchurch til Cairns i Australien. Rejsens sidste del tilbringer du i Port Douglas nord for Cairns – en by med perfekt beliggenhed ved havet (transfer er inkluderet).

    Her kan du bo dag 19-21

    Beach Terraces Holiday Apartments, Port Douglas

    Hotellet ligger kun 70 m fra den underskønne Four Mile Beach, og det tager kun fem min. at gå til centrum af Port Douglas. Lejlighederne er lyse ...

  • Dag 20-21 Port Douglas

    Port Douglas opstod efter fund af guld ved Hodgkinson-floden, hvor man havde brug for en havn at sende alt guldet fra. I en kort årrække voksede byen i størrelse, men lige så stille flyttede folk fra byen, indtil turister i 1970’erne begyndte at se den søvnige bys potentiale. I dag er Port Douglas udgangspunkt for en række spændende udflugtsture og aktiviteter for enhver smag – hvoraf en af mest populære nok er sejl- og dykkerture til Great Barrier Reef.

    Tilkøbsmuligheder

    Sejltur til Low Isles – Great Barrier Reef

    Great Barrier Reef er en oplevelse, du ikke må gå glip af. Vælger du at bo i Port Douglas, kan du få oplevelsen på en heldagstur med Sailaway’s 15m luksuskatamaran med plads til 33 gæster om bord til Low Isles, som er en koralø på Great Barrier Reef. Udforsk de hvide sandstrande med kokuspalmer, som er omringet af de skønneste koraller og koralhav med fisk i eventyrlige farver. Du får for mulighed for at snorkle på egen hånd, og har du ikke prøvet at snorkle før, får du professionel instruktion og kan snorkle sammen med instruktøren.

    Kr. 1.200 pr. voksen
    Kr. 875 pr. barn

    * Afgang fra Port Douglas: Dagligt kl. 7.45. Varighed: 8 timer. Inkl. kaffe/te formiddag og eftermiddag med frugt og kage, stor frokost buffet, lån af snorkel udstyr samt transport fra hotellet t/r. Miljøskat på AU$ 7-8 betales lokalt. Turen kan også købes som en eftermiddagstur fra kl. 12.30 til 18.30, hvor der i stedet for frokost serveres kanapéer og mousserende vin på hjemturen.

    Daintree Dreaming

    Aboriginer-stammen Kuku Yalanji har holdt til i regnskovsområdet nord for Port Douglas i 50.000 år, og denne heldagstur giver bl.a. indsigt i, hvordan aboriginerne lever i pagt med naturen. Du får en meget autentisk oplevelse, da en aboriginer tager dig med på en vandring gennem mangroven ved Cooya Beach. Turen følger urgamle stier, som hans forfædre har benyttet, og han finder spiselige planter i mangroven og viser, hvordan han – og også hans forfædre – har fanget fisk og krabber. Du kommer også gennem verdens ældste regnskov i Mossman Gorge og får mulighed for en svømmetur i det klare vand.

     

    Kr. 1.340 pr. voksen
    Kr. 1.260 pr. barn

    * Afgang: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 7.30 fra Cairns og kl. 09.00 fra Port Douglas. Varighed: 11 el. 9 timer. Inkl. formiddagskaffe/te, picnic-frokost og transfer hotel t/r

    Til verdens ende – næsten

    En tur nordpå til Cooktown, hvor du virkelig oplever et andet Australien, og hvor der ikke kommer mange turister – endnu. Turen er med 4WD minibus (maks. 16 deltagere), og man skal ikke langt nord for Daintree River, før det er slut med asfalten. Turen følger Bloomfield Track, og 4-hjulstrækket kommer til at stå sin prøve. Vandløb skal krydses, stigninger forceres - men glem nu ikke at holde øje med udsigterne over havet. De fås ikke bedre! Der spises frokost på Blooms Cafe, før vi besøger den helt specielle Lion’s Den Hotel, som er en af Queenslands berømte pubber bygget i 1875 og fyldt med autentisk aussie-atmosfære. Turen går igennem Black Mountains, som er et område med spirituel betydning for aboriginerne, og videre til den historiske by Cooktown. Der bliver mulighed for at opleve den gamle guldgraverby på egen hånd, inden der køres tilbage via Mulligan Highway.

     

    Kr. 1.550 pr. voksen
    Kr. 1.235 pr. barn

    * Afgang: Dagligt kl. 06.30 fra Carins og kl. 8 fra Port Douglas. Varighed: 14 el. 11 timer. Inkl. morning tea, frokost, og transport hotel t/r.

    Over og gennem regnskoven

    Verdens smukkeste togtur er måske den gennem regnskoven til Kuranda. Jernbanen blev åbnet i 1891 og snor sig gennem de regnskovsklædte bjerge via et utal af broer og tunneler. Den enestående tur med veterantoget til Kuranda er en af oplevelserne på denne tur. I Kuranda har du tid til at kigge på de mange butikker og Heritage Markets, før turen går videre med bus til Rainforestation Nature Park. Her oplever du en danseforestilling med Pamagirri Aboriginal Dancers, kommer på en tur gennem regnskoven med et specielt amfibiekøretøj, kommer på Dreamtime Walk og får indsigt i aboriginal kultur. Der serveres en lækker barbeque frokost og aktiviteterne sluttes af med et besøg i Koala & Wildlife Park med bl.a. koalaer og krokodiller. Turen tilbage til kysten forgår med Skyrail Cableway – en 7,5 km svævebane, der bevæger sig langsomt hen over regnskovens tag. Der er stop undervejs, hvor man kan stå af og komme ”ned” i regnskoven.

    Kr. 1.395 pr. voksen
    Kr. 750 pr. barn

    * Afgang fra Port Douglas, Northern Beaches og Cairns dagligt fra kl. 7. Varighed: 11 timer. Inkl. al transport, entreer og frokost.

    Daintree & Cape Tribulation

    En dag med regnskovsoplevelser på denne eksklusive tur i luksusbus med max. 28 gæster. Du får ægte regnskovsoplevelser på køreturen gennem nogle af de ældste regnskove i verden. Sejlturen på Daintree River er en spændende regnskovsoplevelse med mulighed for at spotte saltvandskrokodiller og farvestrålende fugle, og du får fornemmelsen af virkelig at være på afstand af civilisationen. I Cape Tribulation stopper vi ved Alexandre Lookout med et spektakulært udsyn over Daintree Rivers flodmunding, Snapper Island og ud mod koralhavet. Vi nyder en dejlig frokost og gåtur på den berømte Cape Tribulation Beach. Før vi bevæger os ind i Mossman Gorge får vi en introduktion til området af de aboriginale ejere af området og på gåturen lærer du meget mere om de fascinerende hemmeligheder i en af verdens ældste regnskove. Turen er med engelsktalende lokalguide, varer fra kl. 7 til kl. 17.30, og prisen inkluderer al transport, kaffe/te formiddag og eftermiddag, frokost og Daintree River Cruise.  

    Kr. 1.125 pr. person

  • Dag 22 Afrejse fra Cairns

    Transfer er inkluderet.

  • Dag 23 Ankomst til Danmark
  • Tilkøb Forlæng rejsen

    Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøbsmuligheder

    Den sydlige del af Great Barrier Reef - 4 dage

    Om bord på krydstogtskibet ”Coral Expeditions” får du en luksusoplevelse, for der bliver nemlig på alle måder kræset for de 50 passagerer om bord. Undervejs er der exceptionelle muligheder for at dykke og snorkle, og der er marinebiologer med om bord, der fungerer som guider, når du skal udforske koralrevet. Dette 4-dages krydstogt starter og slutter i Cairns og går til de dejligste tropeøer. Du kommer f.eks. i land på Pelorus Island, på denne indtagende ø kan man snorkle direkte fra stranden, og til Nathan Reef, et af de mest farverige rev på Great Barrier Reef. Turen har afgang hver fredag og varer 3 nætter/4 dage. Prisen er inklusiv overnatninger om bord, alle måltider og aktiviteter.Læs hele beskrivelsen her.

    Kr. 8.145 pr. person

    Forlæng rejsen i Singapore

    Pakken inkluderer 2 nætter på Peninsular Excelsior inkl. morgenmad, transfer til/fra lufthavnen og giver desuden adgang til en række rabatter og fribilletter på byens turistattraktioner og spisesteder – spørg din rejsekonsulent for yderligere information.

    Kr. 1.315 pr. person

    Ekstra dage i Hong Kong

    Tilføj en spændende storby til rejsen! Pakken indeholder 2 nætter på Harbour Plaza Metropolis Hotel (ekskl. morgenmad) og 3 timers guidet rundtur til fods.

    Kr. 1.370 pr. person

Afrejser

Prisen inkluderer

  • Fly København - Sydney, inkl. skatter og afgifter
  • 3 overnatninger på Cambridge Hotel i Sydney inkl. morgenmad
  • Fly Sydney - Auckland, inkl. skatter og afgifter
  • 15-dages kør-selv-tur inkl. billeje, forsikringer, 14 overnatninger på hotel og kørselsvejledning
  • Fly Christchurch - Cairns, inkl. skatter og afgifter
  • 3 overnatninger på Beach Terraces i Port Douglas
  • Transport til Beach Terraces og retur
  • Fly Cairns - København, inkl. skatter og afgifter
Datoer Pris per person
01. august 2018 - 31. marts 2019Fra kr. 35890
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud