Oplev South Australia

Dyreliv, klippelandskaber og hulemalerier

Delstaten South Australia byder på oplevelser for enhver smag. Fra rigt dyreliv på Kangaroo Island til forrevne klippelandskaber og aboriginale hulemalerier

På den tyndtbefolkede ø Kangaroo Island i bugten ud for Adelaide vil du møde et dyreliv, der overgår enhver fantasi, og man fristes til at beskrive Kangaroo Island som en kæmpe dyrepark uden hegn. I bjergkæden Flinders Rangers, finder du farverige og forrevne klipper, oplever imponerende kløfter, spændende dyreliv og aboriginale hulemalerier, og i delstatens største by Adelaide, skaber byens mange grønne områder en helt speciel atmosfære.

Byudsigt over Adelaide i Australien
Udsigt over Flinders Rangers bjerglandskaber i Australien

Alle rejseforslag
til South Australia

Oplevelser og dagsture
i South Australia

Sådan bestiller
du en rejse

Ring på 70 22 66 00 eller fortæl

os om jeres drømmerejse her

Group_6553
Group_6554
Group_6555

Fortæl os om din drømmerejse, så tager vi en snak om hvordan vi får drømmen til at gå i opfyldelse

Efter en god snak om dine drømmerejse laver vi en rejseplan, skræddersyet præcis efter dine ønsker

Når rejseplanen er lige efter dine drømme, booker vi rejsen, så du bare skal glæde dig!

Luftfoto ned over havet og Kangaroo Island
Udsigt til vej med skilte til Kangaroo Island
Kænguru med unge i Australien

Natur på Kangaroo Island & aboriginernes historie

Er der én ting, du ikke må gå glip af på en rejse til South Australia, så er det Kangaroo Island. Øen ligger i bugten ud for Adelaide, og det siger næsten sig selv, hvad der venter på den tyndtbefolkede ø. Rejser du til Kangarro Island, kan du ud over kænguruer også møde koalaer, emuer, sæler og søløver. Naturen er helt enestående med masser af bush, eventyrlige strande og særprægede klippeformationer, som vinden har formet til rene kunstværker.

Området, hvor europæerne valgte at bygge Adelaide, tilhørte aboriginer-folket Kaurna. Aboriginerne kaldte landet for Tandanya – ”the place of the red kangaroo” – og som havde en særlig mytisk betydning. På rejsen kan du besøge Tandanya National Cultural Institute på Grenfell Street, der på forskellig måde fortæller aboriginernes historie og tegner et billede af den moderne aboriginale virkelighed. Der er f.eks. forestillinger med dans og didgeridoo-spil, interessante dokumentarfilm, arbejdende kunsthåndværkere, og da guiderne er aboriginere får denne rejse-oplevelse en ekstra dimension.

Fra Adelaide til Alice Springs

Adelaide er det oplagte udgangspunkt for rejser til South Australia – og selvom det er delstatens største by er den samtidig charmerende provinsiel. Torrens River snor sig gennem byens mange grønne områder, der giver den en helt speciel atmosfære. Adelaides historie går tilbage til 1830’erne, hvor byen blev anlagt efter en nøje udtænkt plan med snorlige gader, der udgår fra Victoria Square, og byen er derfor nem at udforske til fods den dag i dag – hvis din rejse til Australien går forbi Adelaide.

Det er i øvrigt i Adelaide, du kan stå på det legendariske tog The Ghan og få en gedigen outback-oplevelse på togrejsen til Alice Springs i den røde ørken eller til Darwin i det tropiske nord. Men vil du virkelig have outback’en ind under huden på rejsen til Australien, så har vi mange spændende ture med lokale guider f.eks. til bjergkæden Flinders Ranges – en af de smukkeste bjergkæder ikke kun i South Australia, men i hele Australien. Rejser du hertil, vil området overraske med farverige og forrevne klipper, et spændende dyreliv og aboriginale hulemalerier. Den ultimative oplevelse er en flyvetur over det store plateau, Wilpena Pound, der er omkranset af høje bjerge og har form som et amfiteater.

Udsigt over Flinders Rangers og togskinner i Australien
Vaskebjørn med unge på ryggen i Australien
Alice Springs udsigt med træ og bjerge i baggrunden
Udsigt over bjerglandskabet Wlpena pound i Australien

Kendte vindistrikter i South Australia

Er du på udkig efter vin i Australien, så besøg National Wine Centre of Australia i Adelaide og gå på opdagelse i vinens verden. Delstaten South Australia står for halvdelen af den australske vinproduktion, og vindistrikterne Barossa Valley, Coonawarra, Clare Valley og McLaren hører til de kendteste.

Online rejseforedrag om Australien

Hør rejseekspert Jane Bering Smedsrud fortælle de bedste tips og tricks til oplevelser i Australien

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!