Storbyferie med dansk rejseleder

Pulserende liv, historie og kultur – og tid på egen hånd

Er du en af dem, der også har fået øjnene op for de mange fordele ved at tage på en dejlig storbyferie med dansk rejseleder? 

Så læs endelig videre! Vores storbyrejser er kendetegnet ved at have meget inkluderet i prisen, trygheden ved en dansk rejseleder, som er til stede på destinationen, og som tager dig med på spændende udflugter og viser dig byens dejligste perler. Udover de fælles oplevelser, har du god tid til at opleve den valgte storby på egen hånd – om du er mest til shopping, caféliv eller endnu mere sightseeing er helt op til dig. Og vil du have tips til oplevelser, spisesteder eller hyggelige kvarterer, så hjælper rejselederen altid gerne. 

Vi benytter os altid af håndplukkede, centralt beliggende hoteller, så det er nemt at komme rundt i storbyen – og det hele til en superskarp pris. På de fleste rejsemål er der også mulighed for en interessant tilkøbsudflugt, som ofte går uden for storbyen.

Velkommen til Risskov Rejsers storbyunivers – find din favorit nedenfor!

 

Big_Ben_Themsen_-1133764120_323-390
Peterspladsen_i_Rom_333-270

Alle storbyferier

  1. Storbyferie i Paris – byernes by
    Storbyferie i Paris – byernes by

    5 dage - fra 8.495 kr.

    SE REJSEN
  2. Storbyferie i New York
    Storbyferie i New York

    7 dage - fra 15.995 kr.

    SE REJSEN
  3. Sultanernes Istanbul
    Sultanernes Istanbul

    5 dage - fra 7.995 kr.

    SE REJSEN
  4. Storbyferie i Athen
    Storbyferie i Athen

    5 dage - fra 8.995 kr.

    SE REJSEN
  5. Rom – den evige stad
    Rom – den evige stad

    5 dage - fra 8.995 kr.

    SE REJSEN
  6. Storbyferie i swinging London
    Storbyferie i swinging London

    5 dage - fra 7.495 kr.

    SE REJSEN
Eiffelt_rnet_153055856_450-555
iStock-185115136_hyggelig_caf_i_Paris_333-270
iStock-1278238157_triumf-buen_323-390

Paris

Byernes by lokker med sin unikke blanding af historie, kultur, gastronomi og romantik. Paris er hjemsted for nogle af verdens mest ikoniske seværdigheder som Eiffeltårnet, Louvre-museet, katedralen Notre Dame og Triumfbuen. 

Rejs gennem både tid og historie, når du slentrer gennem de brostensbelagte gader i byens charmerende kvarterer som Montmarte, Le Marais og Saint-German-des-Prés. Nyd en café au lait og en croissant på en fortovscafé, mens du ser fashionable parisere glide forbi. Gå en tur langs Champs-Élysées, eller udforsk byens store udvalg af spændende museer. 

Bedårende brostensgader, brede boulevarder og pompøse kongeslotte. Fødeby for sangerinder som Edith Piaf, filosoffer som Jean-Paul Sartre og Voltaire og forfatteren bag mesterstykket Les Misérables, Victor Hugo. Hjem for det verdensberømte franske køkken, der får smagsløgene til at lovprise hver en mundfuld. Ja, Paris er utvivlsomt højborgen for kunst, kultur, filosofi, litteratur og gastronomi – perfekt for den rejselystne feinschmecker!

 

New York

Fra de imponerende skyskrabere i Manhattan til de historiske kvarterer i Brooklyn og Queens, er der altid noget nyt at opdage og udforske. New York er hjemsted for nogle af verdens mest ikoniske seværdigheder, herunder Empire State Building, Frihedsgudinden, Times Square og Central Park – blot for at nævne få! 

New York er også et fantastisk shoppingmekka med alt fra luksusbutikker på 5th Avenue til trendy boutiques i SoHo og Brooklyn. Uanset om du er på jagt efter designertøj, unikke souvenirs eller spændende vintagefund, er der noget for enhver. 

En af de største fornøjelser ved at besøge New York er at smage på byens mangfoldige kulinariske scene. Fra autentiske delikatesser på gadevogne til enestående gourmetoplevelser, er der noget for enhver smag og ethvert budget. Tag også en tur på marked, hvor du kan smage på hele verden!

Byen, der aldrig sover, The Big Apple , Gotham – ja, kært barn har mange navne, og med god grund! Den pulserende metropol New York City er en sand smeltedigel af kultur, arkitektur, gastronomi og underholding – og scenen for et ægte storbyeventyr!

9.usa.rundrejser-i-usa-storbyferie-i-new-york.Dag_2.555x450
4.usa.rundrejser-i-usa-storbyferie-i-new-york.Dag_1.270x333
7.tyrkiet.sultanernes-istanbul.Dag_2.270x333
Hagia_Sophia_iStock-931220574_450x555

Istanbul

Tag med til Istanbul og oplev en af Europas største byer, hvor trafikmylder og romantik går hånd i hånd. Gå på opdagelse i sultanernes private gemakker i det spektakulære Topkapi-palads, nyd den prægtige udsigt over Bosporus-strædet, eller bliv genfødt i et traditionelt hamam, tyrkisk bad, mens imamen kalder til bøn fra den nærmeste moské.

Et af Istanbuls mest ikoniske vartegn er Hagia Sophia, der tårner sig over storbyen. Fra dens oprindelse som et kristent kirkebyggeri til dens forvandling til en moske og senere et museum, er Hagia Sophia et symbol på Istanbuls komplekse kulturelle arv. 

Glem ikke at gøre formidable indkøb i den atmosfærefyldte Grand Bazaar og Spice Bazaar, hvor du kan finde alt fra velduftende krydderier og smukke tæpper til håndlavede smykker og finurlige antikviteter. 

I selskab med en kyndig dansk rejseleder oplever du en af verdens prægtigste byer, hvor to verdensdele, to verdensreligioner og to kulturer mødes. Det gør Istanbul til en smeltedigel af handlende, turister og lokale – hektisk og yderst spændende.

Athen

Rejs gennem tiden til hjertet af det antikke Grækenland og oplev en fantastisk blanding af moderne liv og historisk arv. Den græskehovedstad Athen er rig på det hele, og her kan du udforske alt lige fra historie og arkitektur til smuk kunst og lækre kulinariske oplevelser. 

Et af de mest ikoniske vartegn i Athen er Akropolis, som troner majestætisk over byen som et ufravigeligt vidnesbyrd om antikkens storhed. Det arkæologiske mesterværk inviterer dig til at besøge fortiden, og de forrevne søjler og storslåede templer, herunder det ikoniske Parthenon, står som stumme vidner om Athens mangfoldige kulturelle arv. 

Men Athen er ikke kun en by med fortidens skatte – den er også en pulserende, moderne metropol med livlige gader, spændende butikker, restauranter og caféer. Gå på opdagelse i Athens ældste bydel, Plaka, hvor fortiden blander sig med nutiden i de labyrintiske brostensbelagte gader. Her udstiller lokale kunstnere deres værker på små pladser, og alverdens butikker tilbyder alt fra antikke smykker til keramik, mens de hyggelige tavernaer inviterer dig til at sidde og nyde en græsk kaffe. 

En storbyferie i Athen byder også på enestående kulinariske oplevelser. Fra traditionelle græske retter som moussakka, souvlaki og tzatziki til lækre salater og sprøde baklava, er der noget for enhver smag!

Følg med ind i demokratiets vugge og oplev en by uden sidestykke, hvor hver sten fortæller en enestående historie. 

Athen_iStock-1141586781_450x555
Gr_sk_mad_iStock-1216786785_333-270
5.italien.rom-den-evige-stad.Dag_2.270x333
Peterskirken_154415582_450-555

Rom

Mærk historiens vingesus i den evige stad – Rom! Den ældgamle by er en sand skatkiste af historiske seværdigheder, charmerende gader og autentisk italiensk kultur. 

Et af byens mest ikoniske vartegn er Collosseum, det imponerende amfiteater, der engang var vært for Romerrigets hæsblæsende gladiatorkampe. At stå ved foden af Collosseum er som at træde tilbage i tiden, og du kan kun forestille dig det gamle Rom i sin storhedstid. Rom er også kendt for sine smukke pladser, fontæner og arkæologiske ruiner, herunder Pantheon, Trevi-fontænen og Forum Romanun. Hver plads og hvert hjørne af byen fortæller en historie og giver dig et glimt af både det antikke og det moderne Rom. 

Ud over byens tusindårige historie er det helt store trækplaster den særlige atmosfære, som du finder i byens charmerende kvarterer med de snævre gader og blomstrende altankasser, pulserende pladser med rigt caféliv og pittoreske bygninger badet i byens berømte lys.

Der venter dig også et fantastisk kulinarisk eventyr i hjertet af Italien, hvor du kan lade dig friste af velduftende cappuccino, friskbagt pizza direkte fra stenovnen og klassiske pastaretter fra det romerske køkken. 

Grundlagt år 753 f.Kr. er der ikke meget, som byen ikke har set, og det bliver spændende at træde ind i historien, når du tager ud i byens snørklede gader, hyggelige kvarterer og storslåede pladser, hvor ruiner, renæssancehuse og moderne bygninger skinner om kap, når natten sænker sig, og byens lys tændes.

 

London

London er for alle! Hvad enten du kommer for første eller tiende gang, er der altid noget nyt at se. London er en af de mest internationale byer i verden, og selvom den forandrer sig hele tiden, bibeholder byen sin historiske patina og sin hyggelige atmosfære.

Et af byens mest kendte vartegn er Tower Bridge, den ikoniske bro, der strækker sig over Themsen og tilbyder en fantastisk udsigter over byen. Gå også på opdagelse i Tower of London, middelalderslottet der har fungeret som kongelig residens, fængsel og skatkammer gennem flere århundreder. 

En storbyferie i London handler ikke kun om at se seværdigheder – det handler også om at opleve byens livlige atmosfære og mangfoldige kulturliv. Fra teatre i West End til spændende markeder som Camden Market og Borough Market, er der altid noget at se og opleve i London. 

Glem ikke at udforske Londons mangfoldige køkken, der spænder fra traditionelle britiske retter som fish and chips og afternoon tea til internationale kulinariske oplevelser fra hele verden. 

Tag med ind i hjertet af en af verdens mest spændende og dynamiske storbyer, hvor tradition møder innovation, og hvor historie og modernitet smelter sammen på smukkeste vis!

London_Big_Ben_
4.england.storbyferie-i-london.Dag_3.270x333

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!