Amazon Village Lodge

Under dit ophold på Amazon Village Lodge får du i den grad følelsen af at være dybt inde i Amazonas-junglen. Her får du en unik oplevelse og kommer helt tæt på både eksotiske planter og dyreliv. Du bor i bungalows, som alle er indrettede med myggenet og bad samt en veranda med hængekøje, hvorfra du kan slappe af og nyde omgivelserne. Ved lodgen er der et fælles område med bar, hvor du kan slå dig ned og slappe af før og efter de planlagte udflugter eller smage en lokal drink, imens du lærer de andre bedre at kende.