Hotel Tropis Tropea

På hotel Tropis kommer du til at bo i hjertet af charmerende Tropea, kun få hundrede meter fra den historiske bydel. På det 4-stjernede hotel finder du to restauranter, som byder på klassiske italienske måltider med lokale råvarer. Om morgenen kan du nyde en kontinental morgenmadsbuffet, som serveres dagligt.

På hotellet er der også to pools, et spaområde og en privat strand knap to kilometer derfra, og i sommerperioden (15. maj – 15. oktober) er der mulighed for at benytte den gratis shuttlebus, som kører til og fra stranden. Alle værelser er indrettet med mini-bar, pengeboks, air-condition, TV og privat badeværelse med hårtørrer. Derudover er der overalt på hotellet gratis Wi-Fi.