Celebrity Eclipse Alaska Cruise

Der sejles fra Vancouver med krydstogtskibet “Celebrity Eclipse”, der har plads til 2.850 personer og har en længde på 312 meter. Skibet blev bygget i 2010, og i 2015 blev det i Storbritanien kåret som det bedste krydstogtskib. På den store tagterrasse kan du virkelig opleve naturen på klods hold. Krydstogtskibet har adskillige restauranter, barer og spaområde. Der er mulighed for at blive opgraderet fra en indvendig kahyt til en udvendig kahyt eller balkonkahyt.

På krydstogtet har vi inkluderet en drikkevarepakke og en Wi-Fi-pakke. Drikkevarepakken er en “Classical Package”, som gælder et stort udvalg af øl, cocktails, drinks, spiritus og vine. Wi-Fi-pakken er en basispakke “Xcelerate Surf”, der giver mulighed for at browse på nettet, sende e-mails, skrive sms’er m.m. Wi-Fi-pakken kan ikke trække eksempelvis streaming eller tjenester som Facebook og FaceTime.