Hotel Laguna

Hotellet ligger centralt i et hyggeligt kvarter i den kroatiske hovedstad, Zagreb, tæt på offentlig transport. Af faciliteter kan nævnes en frisørsalon, fitnesslokale, en sauna for kvinder samt café og bar, hvor man kan nyde varme og kolde drikke. Restauranten serverer både internationale og kroatiske retter. Værelserne er rummelige med eget bad/toilet, aircondition, minibar, TV med internationale kanaler, telefon, hårtørrer og gratis WiFi.