Grand Hotel Cesare Augusto

Dette 4-stjernede hotel har en fantastisk beliggenhed i hjertet af Sorrento og kun en kort gåtur fra den centrale plads Piazza Tasso, Sorrentos bymidte og historiske kvarter, som har både caféer, barer og shopping.  Hotellets værelser er meget rummelige med hyggelig stemning, nyrenoverede og moderne badeværelser, aircondition, køleskab, tv, sikkerhedsboks og gratis Wi-Fi. Alle værelser har en stor, møbleret balkon med flot udsigt. Hotellet har en stor tagterrasse med møbler og swimmingpool, hvorfra du kan nyde den enestående smukke udsigt ud over Napoli-bugten. Der er bar og restaurant på hotellet, som både serverer internationale og autentiske retter fra Sorrentos eget køkken.

Bemærk, at hotellets pool med stor sandsynlighed er lukket fra november til marts/april.