Se mere: privatlivspolitik
Fantastiske naturoplevelser i det sydlige, centrale og nordlige Australien
15-dages rejse fra 27.995 pr. person
Vi sidder klar på
70 22 66 00
Et forslag til en rejse spækket med naturoplevelser i det nordlige, centrale og sydlige Australien. Denne rejse er et godt valg, hvis du er interesseret i at opleve naturen på en aktiv måde. Nationalparkerne Kakadu og Litchfield og den røde ørken med bl.a. Ayers Rock/Uluru og Kings Canyon oplever du på ture med lokale guider, der gør deres til, at du får uforglemmelige oplevelser i Australien. Glæd dig også til en enestående togtur med The Ghan gennem den australske outback. Landskabet panorerer forbi, og de næsten uvirkeligt store afstande bliver meget nærværende. Kangaroo Island med det fascinerende dyreliv ligger i bugten ud for Adelaide, og det siger næsten sig selv, hvad der venter på den tyndt befolkede ø. Ud over kænguruer kan du også møde koalaer, emuer, sæler og søløver. Naturen er helt enestående med masser af bush, eventyrlige strande og særprægede klippeformationer, som vinden har formet til rene kunstværker.
Kangaroo Islands dyreliv
Røde ørkener
Vindistriktet McLaren Vale
Naturoplevelser i Kakadu Nationalpark
Sejltur på Yellow Waters
Kangaroo Islands dyreliv
Røde ørkener
Vindistriktet McLaren Vale
Naturoplevelser i Kakadu Nationalpark
Sejltur på Yellow Waters
Vi skræddersyr din drømmerejse til Australien
Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig. Hos os får du altid:
Et personligt møde med en rejseekspert, som lytter til dine feriedrømme og giver forslag til ruter og overnatningsmuligheder
Idéer til oplevelser undervejs samt nyttige tips til brug i trafikken
Det helt rigtige køretøj, der passer til netop dig og din families drømmerejse
Hjælp hvis der sker noget uforudset undervejs på ferien
Afrejse fra Danmark
Adelaide
Afrejse fra Danmark.
Ankomst til Adelaide
Adelaide
Ankomst til Adelaide – den største by i delstaten South Australia, der samtidig er charmerende provinsiel. Torrens River snor sig gennem byens mange grønne områder, der bidrager med en dejlig atmosfære. Adelaides historie går tilbage til 1830’erne, hvor byen blev anlagt efter en nøje udtænkt plan med snorlige gader, der udgår fra Victoria Square, og som gør det nemt at udforske Adelaide den dag i dag.
Fra Adelaide til enestående natur og dyreliv på Kangaroo Island
Oplev en anderledes natur på Kangaroo Island
Er der én ting, du ikke må gå glip af i South Australia, så er det Kangaroo Island. Øen ligger i bugten ud for Adelaide, og det siger næsten sig selv, hvad der venter på den tyndtbefolkede ø. Ud over kænguruer kan du også møde koalaer, emuer, sæler og søløver. Naturen er helt enestående med masser af bush, eventyrlige strande og særprægede klippeformationer, som vinden har formet til rene kunstværker. Vi har inkluderet en 2-dages tur, hvor du får de største highlights.
Du bliver hentet på hotellet i Adelaide tidligt om morgenen. Turen går sydpå til Cape Jervis og herfra med færge til Kangaroo Island. Første oplevelse på øen er et besøg på Clifford’s Honey Farm. Efter frokost ved Vivonne Bay oplever du de australske søløver, der soler sig på stranden ved Seal Bay, og ser et rovfugleshow.
Flere naturoplevelser på Kangaroo Island
Glæd dig til at møde koalaer på Kangaroo Island
Dagens første oplevelse er Emu Ridge Eucalyptus Distillery, hvor du ser, hvordan olien fra eukalyptustræerne anvendes i fremstillingen af så forskellige produkter som f.eks. sæbe og slik. I løbet af dagen kommer du til at se både kænguruer og koalaer. Koalaerne er normalt meget sky, men her på Kangaroo Island er det muligt at komme helt tæt på dem, og det kommer du især til at opleve i Hanson Bay Sanctuary, hvor der også spises frokost. I Flinders Chase National Park har vinden formet klipperne til de mest særprægede skulpturer, og du ser f.eks. Remarkable Rocks og Admiral’s Arch.
Fra Kangaroo Island til Adelaide gennem vindistriktet McLaren Vale
Adelaide
Turen går med færge tilbage til fastlandet og langs kysten til Adelaide gennem McLaren Vale, der er et af de mest kendte vindistrikter i delstaten South Australia. McLaren Vale er især blevet internationalt kendt for deres vine lavet på Shiraz og Cabernet Sauvignon. Vi foreslår en frokost på en af vingårdene – på besøgscenteret kan du få et overblik over mulighederne. Senere ankommer du til Adelaide, men inden du kører helt ind i centrum, kan du passende køre til udsigtspunktet Adelaide Hills og få et kig ud over byen.
Legendarisk togtur med The Ghan fra Adelaide til Alice Springs
Oplev landskabet fra The Ghan
Tog er en meget komfortabel måde at opleve det kæmpemæssige land på. Landskabet panorerer forbi, og de næsten uvirkeligt store afstande bliver meget nærværende. Det legendariske tog The Ghan forbinder Adelaide med Alice Springs, og turen tager ca. et døgn og giver et godt indtryk af outback’en og de store afstande.
Navnet The Ghan stammer fra den tid, hvor kameler – eller rettere sagt dromedarer indført fra Afghanistan – var eneste transportmiddel til og fra den røde ørken. Det er dromedardriverne, “afghans”, der har givet togstrækningen dens navn, for mens de sidste skinner til Alice Springs blev lagt, måtte passagererne nemlig stadig tilbagelægge et stykke på kamelryg. Togturen findes i forskellige kategorier, og vi foreslår Gold Service, der har fokus på service og komfort. Om dagen er der tre siddepladser i kupéen og om natten to køjer, og kupéen har eget bad/toilet. Queen Adelaide-restauranten serverer fortræffelige måltider med udsøgte vine. Alle måltider og drikkevarer er inkl. i prisen. Om aftenen ankommer du til Alice Springs.
Fra Alice Springs til den røde ørken med Ayers Rock/Uluru
Solnedgang ved Ayers Rock
De næste tre dage byder på en fantastisk tur i den røde ørken. Fra Alice Springs køres der til Ayers Rock Resort, og undervejs stoppes der ved en kamelfarm. Om eftermiddagen oplever du Uluru-Kata Tjuta Cultural Center, kommer på en vandretur til vandhullet Mutitjulu, ser urgamle klippemalerier, hører aboriginale legender og ser naturligvis solnedgangen ved Ayers Rock/Uluru.
Solopgang, Mount Olga/Kata Tjuta og ”Sounds of Silence”-middag ved Ayers Rock/Uluru
Finurlige Mount Olga
Dagen begynder tidligt, for du skal nå solopgangen ved Ayers Rock/Uluru. Når solen er stået op, fortsættes der til de karakteristiske bjerge, Mount Olga/Kata Tjuta. På vandreturen gennem Walpa Gorge sørger guiden for, at du får set planter, som ikke vokser andre steder på jorden.
Dagen slutter med en helt unik oplevelse – middagen ”Sounds of Silence”. Der er dækket op med levende lys og hvide duge i nærheden af Ayers Rock/Uluru, og stemningen bliver slået an med didgeridoo-spil, velkomstdrink og kanapeér. Menuen består af australske specialiteter som barramundi, kænguru, emu og krokodille. Når mørket har sænket sig, tager en astronom dig med på en rejse over stjernehimlen.
Oplevelser i Alice Springs
Alice Springs
Nyd morgenen på resortet, inden turen går tilbage til Alice Springs. I Alice Springs kan du f.eks. opleve Flying Doctor Service og School of the Air og få en fornemmelse af, hvad de enorme afstande betyder for befolkningen i de isolerede områder i Australien. Byen opstod i forbindelse med, at man i 1870 etablerede en telegraflinje fra Adelaide til Darwin og byggede en telegrafstation i nærheden af, hvor Alice Springs i dag ligger.
Turen giver et godt indtryk af, hvordan livet leves i outback’en. Du besøger den gamle telegrafstation, som markerer stedet, hvor de første europæere slog sig ned. Vi kigger indenfor hos Royal Flying Doctor Service og School of the Air, hvor børn undervises
Med fly fra Alice Springs til Darwin
Darwin fra oven
Der flyves fra Alice Springs til Darwin i The Top End – som det nordlige Northern Territory også kaldes. To skelsættende begivenheder har sat sit præg på byen – det japanske bombardement i 1942 og cyklonen “Tracy”, der i 1974 jævnede en stor del af byen med jorden. Darwin er porten til et vildmarksområde af dimensioner, der udgøres af de tre nationalparker Kakadu, Katherine/Nitmiluk og Litchfield samt det næsten ubeboede Arnhem Land, der tilhører aboriginerne.
Vildmarksoplevelser i nationalparkerne Litchfield og Kakadu
Vandfald i Litchfield
De næste dage byder på en vildmarksoplevelse af de helt store, da du skal på en 3-dages tur til nationalparkerne Kakadu og Litchfield. Fra Darwin går turen sydpå til anderledes og overraskende naturoplevelser, og efter kun et par timers kørsel er du i nationalparken Litchfield. Nationalparken er kendt for sine gigantiske termitboer og imponerende vandfald. Stort set hele året sender vandfaldene kaskader af vand ud over de grønne, stejle klippevægge, og Florence Falls og Wangi Falls er to af de mest betagende. Turen tages til fods og undervejs nydes den medbragte frokost. Efter frokost går det med 4-hjulstrækker langt ind i Kakadu National Park – til billabongs, hvor fuglene flokkes, og vandhuller, der tiltrækker kænguruer.
Oplevelser i Kakadu Nationalpark og sejltur på Yellow Waters
Vandfald i Kakadu National Park
Landskabet i nationalparken Kakadu består bl.a. af flade vådområder med et netværk af floder, billabongs og sumpe og er et eldorado ikke kun for fuglene, men også for krokodiller, skildpadder og øgler. Sejlturen på Yellow Waters er en stor oplevelse, og der er store chancer for at møde saltvandskrokodiller og se et stort udsnit af de 250 forskellige fuglearter, der holder til i nationalparken. I Kakadu findes klippemalerier, der er omkring 30.000 år gamle, og du kommer til Nourlangie Rock og Ubirr Rock, hvor de bedst bevarede findes. Du får indblik i aboriginernes mytologi og hører om, hvordan landskabet blev til i Drømmetiden. Ved Ubirr Rock kan du nyde udsigten fra Nadab Lookout ud over det næsten endeløse landskab.
På opdagelse i Darwin
Solnedgang i Darwin
Ankomst til Darwin – Australiens nordligste by, hvor livet leves udendørs. Gå f.eks. en tur igennem den botaniske have til Museum & Art Gallery of Northern Territory, der har en interessant udstilling, der fortæller om juleaften 1974, hvor cyklonen “Tracy” jævnede en stor del af Darwin med jorden.
Afrejse fra Darwin
Darwin skyline
Australien-eventyret synger på sidste vers, og der er afrejse fra Darwin.
Ankomst til Danmark
Forlæng rejsen
Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.
Sydney-pakke inkl. 3 nætter på det 4-stjernede hotel Rydges Sydney Central med morgenmad, 2 timers havnerundfart, rundvisning i Sydney Opera House og transfer fra/til Sydney lufthavn.
Ønsker man at bo på enkeltværelse koster pakken 6.495.
Hamilton Island er en af de 74 øer, der udgør øgruppen The Whitsundays. Langt de fleste øer er ubeboede og fredede, og de ligger i læ af koralrevet, som her ligger ca. 60 km fra fastlandet. Listen med aktiviteter på Hamilton Island tæller ikke mindre end 60
Singapore er det perfekte sted at gøre et stop på rejsen til Australien og New Zealand. Byen har en masse at byde på, og et par nætter er egentlig ikke nok, men det giver tid til at se de største seværdigheder. Du kan tage rundt i byen med bus, og se bl.a.
Tilføj en spændende storby til rejsen! En by fuld af indtryk og farver. Byen er fuld af indtryk, farver og energi. Her kan du bruge dagen på at udforske de mange shopping-muligheder og stormagasiner. Du kan besøge Tsim Sha Tsui, Kowloon. Ét område, som de fleste forbinder
Anmeldelser fra tidligere rejsende til Australien
Transport
Overnatning
Seværdigheder
Priserne i skemaet er fra-priser. Den endelige pris kan afhænge af ledige flypladser og hoteller på destinationen. Kontakt os og få en snak med en af vores rejseeksperter – så er du sikker på, at du og din familie får absolut mest ud af budgettet.
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2023